Koda har indgået aftale med Klaksvik Kommune, som sikrer, at der fremover bliver betalt for den musik, der bliver benyttet i alle kommunens institutioner, fra skoler til sportscentre til glæde og gavn for de komponister og sangskrivere, der står bag musikken.
Aftalen betyder, at komponisterne og sangskriverne fremadrettet vil få betaling, når deres musik bliver anvendt ex. på skoler, på plejehjem og til alle arrangementer arrangeret af Klaksvik Kommune. Betaling til ophavspersonerne forudsætter naturligvis også, at kunstnerne husker at rapportere koncerter og arrangementer til Koda.
Chef for Markedsafdelingen, Camilla Kjær, udtaler:
"Vi er rigtig glade for aftalen med Klaksvik Kommune. Ved at indgå én samlet aftale har Klaksvik Kommune påtaget sig et prisværdigt ansvar for at sikre, at der bliver betalt for den musik, der bliver benyttet i alle kommunens institutioner, fra skoler til sportscentre. Til gavn for brugerne, der nu har fri adgang til at bruge al den musik til deres arrangementer, de har lyst til. Og til glæde og gavn for de komponister og sangskrivere, der står bag musikken og som jo er dybt afhængige af, at der bliver betalt for brugen af den”.
Tórshavn Kommune, er endnu en færøsk kommune, der er indgået en så omfangsrig aftale med. Der er aftaler med flere kommuner på vej.