Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

Nuuk Nordisk – en eksperimenterende mødeplads for kunst og kultur

I midten af oktober afholdes kulturfestivalen Nuuk Nordisk Kulturfestival for 2. gang. Festivalen er en eksperimenterende mødeplads, hvor nye kunstformer fødes og avantgardistiske samnordiske produktioner ser dagens lys på tværs af kulturelle genrer.

Nuuk Nordisk er en samtids- kulturfestival, som præsenterer et væld af ny-produktioner, gæstespil, koncerter og meget mere, på tværs af kunstarter. I én uge udspiller festivalen sig på mere end 50 venues i Grønlands hovedstad Nuuk. Teater, dans, billedkunst, musik, litteratur og mere til, præsenteres i alt fra teatre til biblioteker, offentlige byrum, lagre og industrilokaler spredt over hele byen.

I Nuuk Nordisk skabes kulturen i tæt samarbejde mellem kunstnere, publikum, frivillige og kunst- og kulturinstitutioner. Nuuk Nordisk er for Nuuk, samtidig med at festivalen er en unik nordisk kulturel mødeplads for kunstnere, hvor der er plads og mulighed for at arbejde i nye formater.

Projektleder, Pipaluk Lind, fortæller om baggrunden for festivalen:

"Festivalen startede i 2015 på foranledning fra Georgine Graversen, som står for al fundraising for Nuuk Nordisk. Hun savnede en bredere festival, som også favnede familier. Idéen blev forelagt NAPA (Nunani Avannarlerni Piorsarsimassutsikkut Attaveqaat) - bindeleddet for kultur i de nordiske lande), og så tog det form derfra."

Største festival i Grønland

Ud over forestillinger, koncerter, udstillinger og oplæsninger, præsenteres et omfattende program af workshops, seminarer, public talks m.m. for at inspirere kunstnere og publikum sammen. Og Pipaluk Lind fortæller, at festivalen også er Grønlands største og længstvarende:

"Vi er klart den længste og største festival i Grønland. Vi repræsenterer alt fra arkitektur, til videokunst til musik osv, og det finder man ikke andre steder i Grønland. Vi forventer, at det bliver større end i 2015 både i forhold til budget og programpunkter. Vi præsenterer ca. 200 individuelle artister og 250 events på 50 forskellige venues. Vi er ret ivrige efter at præsentere Grønland som en lige partner med de øvrige deltagere i dette samarbejde – vi er alle sammen nordiske. Vi gør det på to måder – vi har et antal ny-produktioner i gang, som bliver født på festivalen og har premiere på denne, og det andet er, at vi arrangerer nogle møderum under festivalen, hvor man finder sammen som publikum og deltagere og prøver at skabe noget sammen. Vores workshopprogram tæller mellem 60-70 workshops – både for amatører og professionelle, hvor man kan møde folk af forskellige nationaliteter – og gerne inden for et andet område end det, man selv arbejder med’, siger Pipaluk Lind og uddyber: ’Som del af et sammensat nordisk og arktisk landskab, udforsker festivalen historiske, kulturelle og spirituelle dimensioner i det nordiske samarbejde. Sådan udfordrer festivalen vores selvsyn og kaster nyt lys på verden omkring os."

Stor interesse fra de øvrige nordiske lande

Når festivalen den 16. oktober åbner dørene op for syv dage tætpakket med arrangementer, bliver det under stor bevågenhed fra de øvrige nordiske lande, forklarer Pipaluk Lind:

"I planlægningsfasen slog NAPA hårdt på, at vi skulle præsentere et bredt udvalg af nordiske kunstnere, og de fire andre nordiske institutter kommer også forbi under festivalen for at se, hvordan vi gør det. Det bliver en nordisk fejring af en vis kaliber. Generalsekretæren for Nordisk Ministerråd, Dagfinn Høybråten, åbner festivalen, hvilket vi glæder os meget til, for vi vil gerne have norden endnu tættere ind på musikscenen i Grønland."

Netværk og samarbejde giver muligheder

Nuuk Nordisk arbejder tæt sammen med festivalen, Naqqarmiut, som er en elektronisk festival, der blev afholdt i Katuaq for første gang i 2012 og nu er i Nuuk under Nuuk Nordisk.

Pipaplu Lind forklarer:

"Det gav rigtig god mening at lave noget sammen med Naqqarmiut , så det gjorde vi allerede sidste år. På baggrund af det samarbejde, har vi også startet et netværk for elektronisk musik i Norden, som hedder Upnote. Vi mødes to gange årligt og ser på muligheder og udfordringer inden for den genre i Norden. Vi bruger også netværket som en form for nordisk udveksling og bistår hinanden med at finde nye, gode navne og med booking. I netværket udveksler vi også frivillige, som får andre - og nye erfaringer."

Festivalleder med stort personligt drive

Pipaluk Lind er projektleder på festivalen, og deler det overordnede ansvar festivalen sammen med Richard Borgstrøm, og Georgine Graversen.

"Vi er tre festivalbosser, som har fælles ansvar for det hele. Vi er alle voldsomt optagede af musik, og er ivrige efter at præsentere et så lokalt musikprogram som muligt. Jeg har personligt kastet mig ud i kultur-arbejdet, fordi jeg syntes, at der manglede noget på livescenen i Grønland, så det er et stort personligt drive for mig," afslutter Pipaluk Lind.

Koda på Nuuk Nordisk

Koda deltager under festivalen, og alle dage vil man kunne møde Kodas konsulent, Pernille Rostgård Olsen, som vil kunne svare på spørgsmål bla. om medlemskab. Book allerede nu et møde med Pernille Rostgård Olsen her.

 

Læs mere om Nuuk Nordisk Kulturfestival