Fotograf: Dida G. Heilmann
Når Arctic Sounds i starten af april åbner dørene op for den 4. udgave af festivalen, er det bandet Malik, der er hovednavnet. For Malik Kleist, forsanger i Malik, er det første gang, han får lejlighed til at stå på scenen ved Arctic Sounds, men bestemt ikke første gang, den erfarne komponist og sanger giver koncert i Sisimiut.
Da den dengang 19-årige Malik Kleist begyndte sin musikalske karriere, havde han ingen erfaring med at spille eller synge:
"Jeg startede med at lave musik, da jeg var 19 år gammel, så jeg har vel arbejdet med musik i snart 21 år nu. I første omgang ville jeg bare prøve at spille i et band, uden at jeg kunne spille på noget instrument overhovedet. Jeg startede et band med nogle venner, hvor jeg så prøvede at være bassist, men jeg kunne ikke rigtig finde ud af det. Og da vi ikke havde nogen forsanger, prøvede jeg at lægge bassen ned og tage mikrofonen i stedet. Jeg råbte de ord, der stod på sangteksten, så godt som jeg kunne, og det var mine bandmedlemmer virkelig glade for og overraskede over. De sagde med det samme, at jeg skulle være forsanger, og så fandt de en anden bassist i stedet for mig".
Og det var ikke nogen dårlig idé, viste det sig – flere medier skriver bl.a. om Malik Kleist’s vokal, at den ligger et sted imellem Pearl Jam’s, Eddie Vedder og Soundgarden’s Chris Cornell. Og med grundlæggelsen af bandet, Chilly Friday, fik Malik Kleist for alvor bragt sin vokal i spil:
"I noget tid hoppede jeg lidt rundt imellem forskellige bands, indtil jeg i 1999 startede Chilly Friday sammen med Alex Andersen. Vi fortsatte indtil 2007, hvor vi havde udgivet fire album og fået tre sølvplader og turneret Grønland, og en hel masse andre lande, rundt. Vi blev faktisk aldrig officielt opløst - vi holdt bare op med at spille sammen, da vi havde travlt med vores job og familier," fortæller Malik Kleist om sin tid med bandet Chilly Friday.
Malik gav fornyet spilleglæde og lyst til at skrive igen
I 2012 dannede Malik Kleist bandet, Malik, som nu har spillet sammen i 4 år, og den skriveblokering, som han havde oplevet i de sidste år med Chilly Friday, begyndte at opløse sig:
"Siden vi stoppede med at spille sammen i Chilly Friday, var det som om, jeg havde brug for at komme videre som musiker. Lige pludselig begyndte en masse sange at komme tilbage til mig igen, efter jeg havde haft skriveblokering i Chilly Friday i et par år. Jeg havde fået samlet et lille hjemmestudie, som jeg så sad i og lavede sange gennem mange år. Jeg måtte jo først lære at finde ud af, hvordan man kunne indspille, og undervejs blev mine skills som guitarist også bedre. Det betød, at sangene blev mere avancerede end før i tiden. På den første plade lavede jeg alle sangene selv og tog så til København og indspillede dem sammen med nogle utrolige dygtige musikere. Men da de fleste af musikerne boede i Danmark og én i Sisimiut, var det praktisk talt umuligt at få samlet bandet. Kun vores ene guitarist boede her i Nuuk. Så jeg besluttede mig for at prøve at samle nogle lokale musikere, så vi kunne komme ud og spille koncerter og i det hele taget øve sammen," siger Malik Kleist og fortsætter:
"I 2016, da vi skulle lave vores anden plade, allierede jeg mig med min producer, som også er bassist i bandet Qillannguaq Berthelsen. Vi startede med at lave pladen i 2015 og blev færdig året efter. Sangene på vores anden plade lavede jeg sammen med Qillannguaq Berthelsen, mens jeg selv skrev teksterne. Det nye band havde en mere melodisk sound, selv om vi stadig er i den hårde ende af rocken. Vores ene guitarist i Malik er i øvrigt Angunnguaq Larsen, som også var guitarist i Chilly Friday. Angunnguaq har været med i Malik siden starten, og var også med, da vi i 2015 spillede en enkelt reunion-koncert med Chilly Friday i Katuaq, hvor vi spillede for fuldt hus".
Chilly Friday og Malik – ’the godfathers of greenlandic stadium rock’
Bandet Chilly Friday er blevet karakteriseret som ’the godfathers of greenlandic stadium rock’ – en karakteristik, som Malik Kleist mener passer godt:
"Med Malik er vi blevet et mere teknisk - og mere tight band, som er mere riff-baseret, men også taktmæssigt eksperimenterende. Så billedet af vores musik som stadium rock passer virkelig godt. Mange bliver tit overraskede over, hvor professionelle vi lyder, og det er en dejlig ting at høre fra publikum. Og vi gør rigtig meget ud af, at vi skal lyde så tight som muligt," fortæller Malik Kleist.
Malik på Arctic Sounds
Malik er i år hovednavn på festivalen, Arctic Sounds i Sisimiut, som den 6. april åbner dørene op for fire dage med musik fra de nordiske lande:
"Det betyder rigtig meget for os at skulle spille på Arctic Sounds festivalen: Vi føler, at vi langsomt kravler op ad ranglisten som et af de fedeste rockbands i Grønland, og det arbejder vi også rigtig hårdt på at blive. Vi er nogle utrolig gode musikere, som bare elsker at spille fed musik, og det stræber vi hele tiden efter at blive ved med at være," siger Malik Kleist, som glæder sig til at spille på festivalen.
Det vigtigste er, at publikum kan li’ vores musik
For Malik Kleist er det allervæsentligste, at publikum er glade for den musik, de laver, og ikke så meget et spørgsmål om, hvor de spiller:
"Lige nu stræber vi bare efter, at folk kan lide vores musik, og at vi kan komme ud og spille koncerter og eventuelt udgive flere plader. Vi elsker at spille live og håber på at kunne komme til at spille på de største festivaler i Grønland. Hvis der er interesse fra udlandet, ja så er det bare fedt, og det vil vi også rigtig gerne, men vi tager ligesom bare tingene, som de kommer. Vi elsker at spille i udlandet og har lige været på en Islands-tur her i september, og det var rigtigt fedt at spille der. Det håber vi at få mulighed for igen", afslutter Malik Kleist.
Læs mere om Arctic Sounds.
