I 1974 i en alder af 27 år drog musiker og komponist, Kristian Blak, nordpå til Færøerne. Planen var at blive et års tid i en stilling som gymnasielærer. Men Færøerne kom til at fylde meget mere i Kristian Blaks liv, og 1 år blev til mange. Koda har talt med den 69-årige komponist om livet med musik som omdrejningspunkt.
Du er fra Sønderjylland – hvorfor tog du i sin tid til Færøerne?
"Jeg er vokset op i Sønderjylland, og tog i 1974 til Færøerne. Jeg havde det fint, hvor jeg var og var ikke nogen flygtning, men ville gerne opleve et andet miljø. Jeg havde taget en uddannelse som gymnasielærer med speciale i musik og fransk og ville egentlig gerne til Grønland, men der var ikke nogen stilling. Det var der derimod på Færøerne. Planen var egentlig at blive her et år, men jeg kunne lide at være her, og så blev jeg her. Mit første job involverede en masse musik - ikke kun i skolesammenhæng men også generelt. Færøerne er et forstærket landsbymiljø med international berøring. Vi er ikke isolerede, selvom vi er nogle få individualister, så har vi hele tiden haft berøring med mange nationaliteter, hvilket altid har tiltalt mig meget, så derfor blev jeg"
Du har etableret dig som en nøgleperson i færøsk musik, hvor du har været med til at organisere Komponistforeningen, etableret Tutl, grottekoncerter og Summertoner-festivalen – hvordan er det lykkedes dig at komme så langt som tilflytter?
"Det at etablere musikforeninger, som medlemmerne styrer, var meget vigtigt for mig. Jazz-klubben var den første forening, jeg var med til at starte i 1975, og den gav et stort boost til livemusikken på Færøerne. Jazz var vigtig, men den klassiske musik var også væsentlig. Og det, at vi organiserede Komponistforeningen og forskellige genreforeninger, har vist sig at være meget væsentligt. I mange år, havde man ikke set det som et behov at organisere sig, fordi man kendte hinanden, men efterhånden med den stigende produktion af musik, har det vist sig at være særdeles nyttigt".
Musikken synes at være tilstede overalt på Færøerne - bliver man ’født med et instrument i hånden’?
"Musikken har altid været der, men det med instrumenterne er noget relativt nyt. Der var ikke nogen instrumenter på Færøerne indtil slutningen af 1700-tallet, men i stedet en stor musikkultur, som stammer helt tilbage fra middelalderen - med middelaldersange med mere end 70.000 vers til sammen. I tillæg hertil er der salmesang i kirkerne, som også går helt tilbage til før reformationen, og så er der vokalsang for børn. Man kan sige, at en relativt lille befolkning, som der var dengang, stort set kun har haft musik i hovedet (og arbejde). Og det, at have et så stort repertoire i hovedet, er meget krævende også for overleveringen til de kommende generationer.
Monopolhandlen blev ophævet i 1856, hvilket gjorde det åbent for handel og kulturel indflydelse, så efter 1856 begyndte behovet for instrumenter at opstå, og i flere af handelsbyerne fik man ørerne op for musik, og der blev oprettet hornorkestre og ensembler. Der var faktisk en bager fra Bornholm, der flyttede op, og stiftede familie på Færøerne. Han introducerede en masse instrumenter til Færøerne. Middelaldertraditionen er dog på ingen måde uddød og lever i bedste velgående i ubrudt forløb. Samtidig har vi ny klassisk musik, singer-songwriter, pop, folk, metal – en så bred vifte af musik, hvilket er helt særegent for et så lille samfund. Musikskolen kom til Færøerne i 1983, og har udklækket rigtig mange kompetente musikere – både klassiske og rytmiske. For 20 år siden, var det at lave musik mest hobby-baseret, men der er sket en professionalisering".
Hvad vil du beskrive din største succes inden for dit arbejde med musikken?
"Det største har for mig været, at have fået mulighed for at få så mange internationale kontakter. Efter at have spillet her i tre år indtil 1977, tog jeg efterfølgende på turne rundt i mange lande. Det var selvfølgelig, fordi vi efterhånden havde noget musik, der kunne spilles andre steder. Og det fortsætter - ex skal jeg i 2017 spille i Argentina, i de tre baltiske lande, USA, Norge og Rusland. Det havde jeg ikke forstillet mig, da jeg tog af sted til Færøerne. Som ung teenager lavede jeg en helt masse andre fantastiske ting såsom sejlsport, og musikken kom ret sent. Så for mig, er det noget af det største, at jeg kan spille den musik, som jeg står for i hele verden".
Hvordan er din rolle i forhold til Koda?
"Jeg har aldrig formelt set været Koda-repræsentant. Jeg er kontaktperson i Komponistforenings bestyrelse til Koda, og det passer mig fint. Siden Komponistforeningen blev dannet, har jeg været i bestyrelsen, og har været den skrivende kontakt til Koda på bestyrelsens vegne. For os har det været en stor hjælp, at Pernille (Pernille Rostgård, red.) har været på Færøerne i en lang periode. Det har skabt en forståelse for komponisternes arbejde, og har givet mulighed for, at såvel medlemmer som kunder har kunnet kontakte hende".
Hvad arbejder du med her og nu?
"Rent organisatorisk arbejder jeg med at få programmet for Summartoner på plads for 2017, så de øvrige festivaler også kan få deres program på plads. Og så er jeg i gang med at lave en klaversoloindspilning, som jeg skal lave på torsdag, da jeg har spillet en del koncerter alene de sidste 3-4 år. Det har jeg ikke prøvet før, og går alt planmæssigt, udkommer den til januar. Jeg arbejder også med at skrive et stykke for cello for en færøsk musiker, Andreas. Jeg har de sidste to år lavet en opera og en ballet, og det har været svært. Vi har et nationalteater, men de kan ikke tage så store ting ind, så man står meget alene med det".
Har du givet musikken videre til dine børn?
"Ja, det har jeg på mange måder. Min ældste søn er fuldtidsmusiker (punk, jazz, indie og spillemandsmusik), og har aldrig lavet andet. Han laver noget studiearbejde også, og er lige nu på turne med Eivør. Så spiller han med to andre orkestre - det ene punk. Meget typisk for et så lille samfund, at man ex som bassist kan indgå i mange sammenhænge.
Jeg har en anden søn også, som er kunstner/set-designer og arbejder med opera, og der er også meget musik involveret. Og så har vi en tredje, som spiller vældig godt violin, så der er masser af musik".
Ser du dig selv som færing efter så mange år på Færøerne?
"Rent musikalsk set, opfatter jeg aldrig mig selv som dansker, så jeg føler mig på mange måder som en del af det færøske samfund. Styrken i min måde at tænke på, er dog vist nok temmelig dansk. Hvis man ex var ude på landet i Danmark, så har samarbejdet altid været nøgleordet, som ex hele andelsbevægelsestankegangen - måske gammeldags dansk, for jeg ved slet ikke hvordan det er at bo i Danmark længere, men jeg følger stadig med".
