Alle - FAQ

Når du melder dig ind i Koda, overdrager du eneforvaltning af retten til offentlig fremførelse og indspilning til Koda. Det betyder, at vi sørger for at opkræve vederlag hos brugere af din musik og at udbetale til dig, når din musik bliver brugt. Det betyder også, at du ikke kan forhindre, at andre spiller eller indspiller dine værker, når de først er blevet offentliggjort, så længe brugerne betaler for det. Ophavsretten til værket har du stadigvæk, og du bestemmer således, om andre skal have lov til at bearbejde din musik/tekst, sætte ny tekst til din musik eller lignende.

Medlemserklæringen er en juridisk bindende aftale mellem Koda og dig som medlem. Aftalen kaldes også en forvaltningsaftale, og når du underskriver den, overdrager du forvaltningen af vigtige dele af ophavsretten til din musik/tekst til Koda. Derfor kan du ikke lave særaftaler med andre parter om brug af enkelte af dine værker. Du kan heller ikke indgå særlige aftaler med andre om, at de må bruge din musik, uden at der betales til Koda for offentlig fremførelse og til NCB for indspilning.

Når du melder dig ind i Koda, overdrager du eneforvaltning af retten til offentlig fremførelse og indspilning til Koda. Det betyder, at vi sørger for at opkræve vederlag hos brugere af din musik og at udbetale til dig, når din musik bliver brugt. Det gør vi ved at lave aftaler om betaling for brug af medlemmernes værker, når disse bliver spillet offentligt (fx i radio, ved koncerter, restauranter mv.). På baggrund af aftalerne betaler vores kunder for at anvende musikken. Vi sender så pengene til komponisterne, sangskriverne og musikforlagene.

Vi forvalter også de såkaldte mekaniske rettigheder, dvs. rettighederne til indspilning af musikværker på cd'er, vinyl, film, video og andre elektroniske medier. Det sker gennem NCB

Det koster 650 kr. at blive meldt ind som komponist/tekstforfatter.
Det koster 3.500 kr. for at oprette et musikforlag som medlem.
Der er i begge tilfælde tale om et engangsbeløb, der betales ved indmeldelsen. Der er altså ikke noget årligt gebyr eller kontingent.

Det er først aktuelt at blive medlem af Koda, når der er sat musik til dine tekster, og der er udsigt til, at musik og tekst vil blive fremført offentligt. Vi afregner kun for tekster i forbindelse med musik. NCB kan dog også forvalte rettighederne til monologer og lignende, hvis disse skal indspilles.

Når du melder dig ind i Koda, bliver du samtidig medlem af Nordisk Copyright Bureau (NCB).

Koda og NCB varetager hver deres rettigheder. Koda opkræver penge for såkaldte offentlige fremførelser, som omfatter musik spillet til koncerter, i radio og tv, på restauranter og spillesteder mv. NCB administrerer rettighederne til indspilning og kopiering af musik på cd, dvd, film, video m.fl. Det er også NCB, der sørger for at du får afregning for din musik hentet på nettet som streaming og download mv. Koda forvalter dine rettigheder til offentlig fremførelse af dine musikværker, men har overdraget forvaltningen af rettigheder til indspilning og eksemplarfremstilling (de mekaniske rettigheder) til NCB.

Mit Koda er nøglen til udveksling af information mellem dig og os. Ud fra de oplysninger du giver os, kan vi sender afregninger til dig for de offentlige fremførelser, du måtte have. Du skal anmelde dine værker og sørge for at registrere dine koncerter på Mit Koda.

Du kan se dine udbetalinger fra Koda og fra NCB og søge i dine afregninger ned til mindste detalje. På Mit Koda kan også opdatere dine kontaktoplysninger.

På Mit Koda har du adgang til:

•        Mine værker (Anmeld værk/ Mine værker/ Alle værker)
•        Mine koncerter (Rapporter koncert/ Mine koncerter/ Mine sætlister)
•        Mine penge (Kontooversigt og Søg afregning)
•        NCB web services (Adgang til dine udbetalingsbilag fra NCB m.v.)
•        Min profil (De kontaktoplysninger vi har registreret)
•        Hjælp & FAQ

Det er muligt at have et delt medlemskab mellem to forvaltningsselskaber. Det ene selskab kan for eksempel forvalte dine fremførelsesrettigheder for sit eget territorium, mens det andet selskab tager sig af resten af verden. Hvilke fordele og ulemper der er forbundet med at opsplitte forvaltningen af rettigheder, kan du få oplyst ved at kontakte [email protected] .

Hvis du vil melde dig ud af Koda, skal du meddele det skriftligt i en mail eller et brev med mindst et års varsel til udgangen af et kalenderår. Det gælder også, hvis du særskilt vil opsige Kodas forvaltning af dine mekaniske rettigheder.

Når en afregning kommer til udbetaling, er omkostningerne til administration fratrukket. Vi har faktisk den laveste administrationsomkostning af alle forvaltningsselskaber i verden. Af Kodas samlede indtægter (vederlag + renter), bruger vi typisk 10 pct. på administration. Kodas årsberetning offentliggøres hvert forår og kan hentes på koda.dk

Det er vigtigt, at din koncertanmeldelse indeholder en sætliste, der afspejler arrangementet. Det vil sige, at alle værker kommer med – både dine egne og andres værker. Afregningen bliver fordelt efter de andele, der måtte være på værkerne, og derfor er det vigtigt, at det er de rette versioner, der bliver brugt. Du skal anmelde din koncert på Mit Koda, hvor du også har mulighed for at redigere og genbruge dine sætlister.

Du skal bruge vores selvbetjeningsmodul Mit Koda til at registrere dine koncerter. På din lister over Mine Koncerter vil du kunne følge dine koncerters status. Det kan være, at vi mangler oplysninger om arrangøren og/eller spillestedet og derfor i første omgang har afvist anmeldelsen. Derfor er det vigtigt, at du holder øje med den status, der fremgår af Mit Koda. Hvis er koncert er afvist, skal du kontakte Forlags- og Medlemsservice på [email protected]

Vi indsamler rapportering fra dig som medlem og fra koncertarrangøren og/eller spillestedet. Husk at rapportere koncerter til os senest 1 måned efter, at koncerten har fundet sted. Det giver os de bedste forudsætninger for at opkræve vederlaget for det offentlige arrangement. Vores kunder indbetaler for deres afholdte arrangementer, som vi matcher med din koncertanmeldelse. Der indgår både koncerter, som opkræves enkeltvis i forhold til antal tilhørere/billetindtægt m.m., og koncerter, hvor den ansvarlige koncertarrangør har en fast aftale med Koda om at afholde et antal koncerter i en gældende periode.

Koda er blandt de mest aktive ophavsretsselskaber i verden, når det kommer til at sikre vores medlemmer en korrekt afregning fra udlandet. Vi modtager penge fra udlandet og videresender dem til medlemmerne. Vi kontrollerer om andele og rettighedshavere er korrekte. Vi indsamler oplysninger om fremførsler i udlandet og sammenholder fremførslerne med indkomne beløb for at afklare, om de udenlandske ophavsretsselskaber afregner korrekt af egen drift.

Udlandsområdet har fået tilført flere ressourcer de senere år, og vi er i tæt kontakt med ophavsretsselskaberne i udlandet, og arbejder aktivt på at afdække deres fordelingsregler, praksis og eventuelle fejl og mangler.

Koda opkræver ikke selv penge i udlandet, men har indgået aftaler med ophavsretsselskaber i det meste af verden. Ophavsretsselskabet i hvert land opkræver penge fra dem, som bruger musik i deres land (tv-kanaler, radiokanaler m.v.).

Har du fx spillet dine egne sange til en koncert i Tyskland, opkræver det tyske ophavsretsselskab, GEMA, penge fra den tyske koncertarrangør. Pengene bliver fordelt på de musikværker, du har spillet under koncerten. GEMA sender derefter pengene til Koda, som videreafregner pengene til dig uden fradrag.

Nej. Lokalradio, lokal-tv og satellitkanaler bliver fx ofte afregnet via stikprøver. Du er kun berettiget til penge, hvis din musik bliver spillet i den stikprøve-periode, som er aftalt mellem fx lokalradioen og det udenlandske ophavsretsselskab.

En del ophavsretsselskaber afregner endnu ikke for internet-fremførsler, reklamer eller film festivaller.

Koda kender ikke beløbet på forhånd.

Der er mange forhold, som påvirker beløbets størrelse. Hvis din musik fx er spillet på en radiokanal kan beløbet afhænge af musikkens varighed, antal lyttere, musiktypen, tidspunkt på dagen, om det er en lokalradio eller en national radiokanal m.m. Beløbet vil desuden variere fra år til år.

Ophavsretsselskabet i udlandet vil normalt ikke selv kunne beregne beløbet, før de ved, hvor meget musik der er blevet spillet i hele perioden. Hvis en radiokanal fx betaler for ét år, skal radiokanalen sende oplysninger om al musik, de har spillet det år, før ophavsretsselskabet kan beregne, hvor mange penge hvert enkelt musikværk skal have.

Det varierer fra ophavsretsselskab til ophavsretsselskab. Nogle ophavsretsselskaber sender penge til Koda én gang om året, mens andre sender penge flere gange årligt. Normalt modtager Koda penge fra udlandet 6-18 måneder efter, at musikken er blevet spillet.

Én af grundene til at det kan tage lang tid er, at ophavsretsselskabet nogle gange skal have oplysninger om hele periodens musikbrug, før de kan regne beløbet ud til det enkelte musikværk. Hvis en radiostation fx indbetaler penge for ét år, skal ophavsretsselskabet modtage oplysninger om hele årets musikbrug, før de kan beregne, hvor mange penge det enkelte musikværk skal have.

Nej, ikke nødvendigvis.

Forlag opkræver ikke penge fra dem som bruger musikken (tv-stationer, radiostationer, koncertarrangører m.v.), og forlag er ikke involveret i den rapportering, som sker mellem dem som bruger musikken og de udenlandske ophavsretsselskaber. Når din musik bliver spillet i udlandet, fortæller musikbrugerne det lokale ophavsretsselskab, hvad de har spillet af musik. Hvis der er spillet dansk musik, sender ophavsretsselskabet penge til Koda, som udbetaler pengene til Kodas medlemmer.

Rapporteringen fra nogle musikbrugere kan dog være mangelfuld. Det kan betyde, at du ikke modtager penge for alle fremførsler af din musik. Det er ikke alle forlag, som systematisk indsamler oplysninger om fremførelser af deres musik, men nogle forlag har specialiseret sig i at spore fremførsler og kontrollere afregninger. Hvis de finder fejl, kontakter de ophavsretsselskabet, så ophavsretsselskabet kan undersøge sagen.

Hvis du oplever generelle problemer med at modtage korrekt afregning fra udlandet, kan du overveje at indgå aftale med et sådant forlag. Men dit første skridt bør være at kontakte Koda. Vi arbejder aktivt på at klarlægge ophavsretsselskabernes performance, og reklamerer gerne, hvis der opstår fejl eller manglende afregning.

Det varierer fra ophavsretsselskab til ophavsretsselskab, men normalt kan vi reklamere overfor det udenlandske ophavsretsselskab i 3 år.

Hvis et ophavsretsselskab fx har sendt penge til Koda i sommeren 2014, kan du reklamere over beløbet frem til sommeren 2017.

Ingenting. Det beløb vi modtager fra udlandet, sender vi ubeskåret videre til dig.

Hvis en udenlandsk radiokanal eller tv-kanal kun har få lyttere/seere, betaler de ikke så mange penge til det udenlandske ophavsretsselskab for retten til at spille musik. Hvis ophavsretsselskabet har opkrævet et mindre beløb, benytter de sig typisk af stikprøver. Det betyder, at fx en radiokanal kun sender oplysninger om den musik, som de har spillet i en kort periode, fx en uge pr. år. Det er kun den musik, som indgår i stikprøven, der får penge.

Stikprøver bliver ofte brugt på lokalradio, lokal-tv og satellitkanaler.

Nej. Koda modtager ikke oplysninger fra udenlandske musikbrugere (udenlandske radiostationer, tv-stationer m.v.). De udenlandske musikbrugere fortæller kun deres lokale ophavsretsselskab, hvad de spiller af musik.

Kodas viden om, hvad der bliver spillet af dansk musik i udlandet, er begrænset til, hvad Kodas medlemmer fortæller os, samt hvad vi køber af data m.m. Formålet med at købe data er at kontrollere de udenlandske ophavsretsselskabers afregning. Det sker på stikprøvebasis. Formålet er ikke, at Koda skal skabe et dækkende overblik over alle fremførsler af dansk musik i verden. Det vil være for dyrt, og er dobbeltarbejde i forhold til det arbejde, ophavsretsselskaberne i udlandet skal udføre. Det er ophavsretsselskabet i det enkelte land, som skal bevare overblikket over, hvad der bliver spillet af musik i deres territorium, lige som Koda gør det for Danmark.

Du bør altid sende oplysninger om dine koncerter til Koda. Det er normalt ikke nødvendigt at sende oplysninger om andre slags fremførelser. Du kan læse nærmere under de enkelte udlands-områder på Kodas hjemmeside.

Vi anbefaler, at man altid tjekker sin afregning og kontakter Koda, hvis man oplever fejl. 

Danmark har aftaler med en lang række lande for at sikre, at den samme indkomst ikke bliver dobbeltbeskattet. Hvis den udenlandske indkomst kommer fra et land, som Danmark ikke har nogen aftale med, er der i ligningslovens § 33 og 33A regler, der sikrer mod dobbeltbeskatning.

Se lande, hvor Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Link til SKATS's hjemmeside: www.skat.dk

De aftaler, som ophavsretsselskaberne indgår med hinanden, fastslår, at man skal behandle andre ophavsretsselskabers medlemmer på samme vilkår som ens egne medlemmer. Dette netop for at gøre det overflødigt at melde sig ind i flere ophavsretsselskaber. Som medlem af Koda bliver dine fremførsler i fx USA behandlet efter de samme regler og tariffer, som de amerikanske ophavsretsselskaber anvender overfor deres egne medlemmer. Du modtager således samme beløb, hvis din musik bliver spillet i USA, uanset om du er medlem af Koda eller af det amerikanske ophavsretsselskab ASCAP.

I enkeltstående tilfælde kan det være relevant at overveje at flytte sit medlemskab, fx hvis man flytter til et andet land, eller modtager størstedelen af sin indtægt fra et enkelt land. Spørg Koda om råd, hvis du er i tvivl.

Koda har samarbejdsaftaler med ophavsretsselskaber over det meste af verden. De lande, vi ikke har aftaler med, ligger hovedsagligt i Mellemøsten, Central- og Sydøstasien, hvor der endnu ikke er etableret ophavsretsselskaber.

Hvis din musik bliver spillet i et land, hvor Koda ikke har nogen samarbejdsaftale, modtager du ingen penge.

Ja, Koda har aftale med det japanske ophavsretsselskab JASRAC og det Sydkoreanske KOMCA.

Koda besøger begge selskaber i 2015, så vi kan lære mere om deres regler og praksis, og sikre, at vi modtager korrekt afregning, når dansk musik bliver spillet.

Du kan kun få udbetaling for musik på YouTube, når følgende tre kriterier er opfyldt:

• 1. Der skal være tilknyttet mindst en annonce til din musikvideo.

• 2. Din musik skal være lagt på YouTube af dit musikselskab eller en aggregator.

• 3. Dit musikselskab eller din aggregator skal have tilknyttet de korrekte metadata til din musik. (Vær opmærksom på, at Koda ikke kan hjælpe dig med at sikre, at din musik bliver uploadet med rette data på YouTube).

Vi kan ikke vejlede eller afgøre rettighedstvister i forbindelse med indhold, der ligger på YouTube. Hvis du oplever, at andre gør krav på rettighederne til din musik, skal du kontakte YouTube og bruge de muligheder, der er for at klage.

Hvis du opdager, at din musik bliver brugt på YouTube, og du gerne vil have den fjernet, skal du kontakte YouTube.

Den første udbetaling for brug af musik på YouTube kommer til udbetaling den 18. marts. Udbetalingen er for perioden fra aftalens indgåelse i november 2013 til og med andet kvartal af 2014. Efterfølgende kommer udbetalingerne kvartalsvis i juni, september og december.

Læs mere om den konkrete udbetaling i udbetalingskalenderen .

Din konkrete udbetaling  for en musikvideo på YouTube afhænger af antallet af streams, og hvor mange annonceindtægter den enkelte genererer. Vær opmærksom på, at annonceindtægterne på en musikvideo kan variere meget fra video til video, da en videoer kan have tilknyttet forskellige antal og typer af annoncer.

Hvis du har modtaget en udbetaling fra YouTube, vil du på dine udbetalingsbilag fra NCB kunne se at antal streams sat til fiktivt 1. Det betyder, at det egentlige antal streams ikke fremgår og desværre ikke kan oplyses. Du finder dine bilag på Mit Koda under Søg din NCB afregning.

Beregningen af udbetalingen fra YouTube baseres på de annonceindtægter, der kommer fra annoncer tilknyttet de enkelte videoer. Vi modtager en procentsats af omsætningen på baggrund af vores aftale med Google, og den sats sammenholdt med antal streams udløser en udbetaling.

Størrelsen af Kodas andel er en fortrolig del af vores forretningsaftale med YouTube. For at opnå den bedst mulige aftale har vi valgt at acceptere YouTubes krav om fortrolighed.

YouTube kan automatisk genkende det meste indspillede musik, som er udgivet af pladeselskaber. Ved musik, der ikke er udgivet af musikselskaber, er YouTube afhængig af den metadata, din aggregator uploader sammen med videoen. Metadata omfatter korrekt titel, alle navne på komponister og tekstforfattere. YouTube registrerer brugen af musikken og rapporterer løbende til Koda, og det er denne rapportering, der danner grundlag for udbetalingen.

Kodas aftale med YouTube gælder kun afregning for den danske del af YouTube inklusiv Grønland og Færøerne. For brug i andre lande repræsenteres Kodas medlemmers rettigheder af det lokale selskab.

Hvis du ved, at din musik ligger på andres hjemmesider, kan du sende os oplysningerne om det på [email protected]  Hvis vi ikke allerede har en aftale med den pågældende udbyder, sørger vi for, at der indgås en aftale. For tv- og radiostationer, som streamer hele det almindelige signal ud på internettet, afregner vi til rettighedshaverne ved at lægge afregningsbeløbet for internet-brugen oven i afregningsbeløbet for det almindelige signal.

Hvis du har dine egne værker liggende på din egen hjemmeside, skal du have en tilladelse fra Koda/NCB, da vi jo forvalter dine rettigheder. Det koster dig ikke noget at have din egen musik liggende på dit eget site, når bare følgende forudsætninger er opfyldt:

1.       Musikværkerne skal udbydes gratis, ligesom der ikke må kræves betaling for at lytte til eller downloade musikken. Der må heller ikke være indtægter i form af fx. salg af bannerreklamer.

2.       Indehaveren/indehaverne af websitet skal have samtlige rettigheder til de musikværker, der udbydes på sitet. Coverversioner af andres numre er således ikke omfattet af aftalen.

3.       Websitet skal være dit eget site. Du behøver ikke at have registreret dit eget domænenavn, men du skal have den fulde ret over sitet.

Du kan indgå din aftale med Koda her.

Vær opmærksom på, at da du ikke skal betale for at have musik på dit eget site, modtager du heller ikke afregning for det. Du skal heller ikke oplyse, hvilke af dine titler du har liggende.

Aftalerne, som Koda indgår, forhandles på baggrund af ophavsretsloven. Ophavsretsloven er den lov, der beskytter ophavspersoner, producenter og udøvende kunstnere imod, at andre kan kopiere og bruge deres værker uden ens samtykke. Ifølge ophavsretsloven er ophavspersonens musikværker beskyttede fra det øjeblik, de er skabt og indtil 70 år efter ophavspersonens død – uanset om vedkommende er medlem af Koda eller ej. Ifølge ophavsretsloven er det alene dig som ophavsperson, der bestemmer, hvornår et nyt stykke musik må offentliggøres eller indspilles første gang.

Vi er hos Koda altid neutrale, når det drejer sig om rettighedstvister, bl.a. fordi vi repræsenterer begge parter i forbindelse med opkrævning og vederlag og forvalter begge parters rettigheder. Princippet om, at Koda er neutral, gælder også, selvom den ene part ikke er medlem af Koda. Men for at imødekomme et ønske fra vores medlemmer, har vi etableret et tilbud om fakta-møder som en hjælp i forbindelse med løsning af tvister.

Mødet skal afholdes inden for fire måneder efter, at der er konstateret en tvist og tilbydes alle uanset tvistens karakter eller økonomiske omfang. Der er tale om et frivilligt møde, som Koda ikke vil kunne tvinge parterne til deltage i. Manglende deltagelse udløser dermed ikke sanktioner.

Mødet kan enten være et fællesmøde, hvor alle parter deltager, eller der kan afholdes møder med hver af parterne, såfremt dette foretrækkes. Dagsordenen for mødet vil være en afklaring af fakta; herunder af Kodas regler på det respektive område.

På baggrund af resultatet af fakta-mødet og sagens omstændigheder i øvrigt vurderer Koda, om der er grundlag for at tilbyde sagens parter yderligere bistand i form af enten musikfaglig rådgivning eller mægling.

Der er tale om en rettighedstvist, når der er berettiget tvivl om rettighederne til et værk.

Typiske eksempler på berettiget tvivl:

• Hvis der er uenighed mellem ophavsperson og forlag vedrørende en   forlagskontrakt.
• Hvis der er uenighed mellem ophavspersoner om fordeling på værker. 
• Hvis et værk hævdes at være et plagiat.

Der er ikke berettiget tvivl, hvis uenigheden kan afklares rent administrativt, fx ved hjælp af Kodas fordelingsregler.

Typiske eksempler på ikke-berettiget tvivl:

• Hvis betingelserne for aftalt fordeling eller for bearbejderandel ikke er overholdt.
• Hvis grænsen for forlagsandel er overskredet.

Ifølge ophavsretsloven er dine musikværker/tekster beskyttede fra det øjeblik, du har skabt dem. Det udgør ikke nogen beskyttelse eller copyright af dine værker, at de er registreret hos Koda. 
Det er derfor ikke nødvendigt for dig at blive medlem af Koda/NCB, før dit værk bliver spillet offentligt eller eventuelt skal indspilles. Vi forvalter dine rettigheder, vi beskytter dem ikke.

Hvis du ønsker at bearbejde et såkaldt beskyttet værk, skal du have tilladelserne i orden, før du fremfører værket offentligt.  En ”bearbejdelse” kan betyde, at du tilføjer et nyt arrangement, at værket er bliver omarrangeret, får ny, gendigtet eller oversat tekst – eller at der indgår samplinger fra eksisterende indspilninger i et nyt værk. Ifølge ophavsretsloven er værket beskyttet i 70 år efter komponisten og/eller tekstforfatterens død.

Indtil da skal du indhente tilladelse til at sætte ny musik eller ny tekst til et eksisterende værk, som ikke er dit eget. Du  skal også indhente tilladelse til at arrangere beskyttet musik eller oversætte/gendigte en beskyttet tekst. Vi hjælper gerne med oplysninger om, hvor tilladelsen skal søges, men det er dig, der skal rette henvendelse og søge om tilladelsen. Det vil typisk være hos et forlag eller direkte til ophavspersonen eller dennes arving. Kontakt Forlags- og Medlemsservice på [email protected]

Du kan ikke sikre dig mod, at andre overtager din kreative idé, ligesom du heller ikke kan forhindre andre i at plagiere dine værker. Men for at opnå en vis dokumentation for værkets oprindelse kan du sende en lydfil, noder, tekster eller anden optagelse af dit værk anbefalet til dig selv. Dermed kommer der fra postvæsenet et datostempel, som viser, hvornår materialet har eksisteret fra din hånd. Du må ikke åbne brevet, når det kommer retur til dig, da du så bryder forseglingen. Du har mulighed for at opnå den sammen forsegling i Kodas Forlags- og medlemsservice.

Forseglingen udgør ikke noget endegyldigt bevis, men som led i en tvist vil domstolene formentlig tillægge forseglingen en vis bevismæssig betydning.

Nej. Når du har meldt dig ind i Koda og dermed overdraget fremførelsesrettighederne og de mekaniske rettigheder til forvaltning gennem Koda, kan du ikke råde over rettighederne til anden side – bortset  fra, at du som ophavsperson kan give en musikforlægger en andel i Koda- og NCB-indtægterne. Du kan altså ikke overdrage rettighederne til fx en producent. Du kan heller ikke aftale med en musikbruger, at denne ikke skal betale for brugen et bestemt stykke musik, som musikbrugeren evt. har betalt et bestillingshonorar for. Overdragelsen af rettighederne til Koda er med andre ord eksklusiv.

Ja. Vi udbetaler penge på basis af den anmeldelse af musikværket, som rettighedshaverne har sendt ind til Koda. Hvis bandmedlemmet dengang figurerede på værkanmeldelsen som fx medkomponist, skal han eller hun fortsat have sin andel. Man kan som udgangspunkt ikke senere ændre fordelingen af andele mellem rettighedshaverne. Værket vil forsat være skabt af de fra begyndelsen involverede parter.

Koda bruger tid på at finde ud af, hvilke værker der er blevet brugt, og hvem der er rettighedshavere til uidentificerede værker. Koda reserverer et beløb til afregning, når identifikation må op­gives. Medlemmet har 15 måneder fra udbetalingstidspunktet til at reklamere over sin afregning. For udenlandske forval­tnings­selskaber er reklamationsfristen tre år. Det betyder, at et udenlandsk selskab har tre år til at gøre krav på afregning, som selskabets medlemmer måtte mangle. Hvis alle forsøg på identifikation er forgæves, bliver det reserverede beløb efter tre år lagt oveni Kodas beløb til afregning inden for hvert afregningsområde. 

Det, vi i Koda kalder rapportering, er oplysninger om den musik, der er spillet offentligt, fx på tv, i radio eller til koncerter. Rapporteringen skal altid indeholde oplysninger om, hvilken musik der er spillet, hvem der har skrevet musik og tekst, hvor det er spillet og musikkens varighed. Desuden kan rapportering også fortælle, om musikken er afspillet fra cd, live, eller om der er tale om en jingle. Det afhænger alt sammen af, hvor musikken er spillet, og hvad der er aftalt mellem Koda og musikbrugeren.

Som regel er det den, der gør musikken tilgængelig for alle andre, der står med ansvaret for at rapportere til Koda – dvs. musikbrugeren. Musikbrugeren kan fx være en tv-station, en lokalradio, menighedsrådet, der holder en kirkekoncert eller en udbyder af en hjemmeside. Når det drejer sig om koncerter, er dog mere hensigtsmæssigt at lade de enkelte bands og solister stå for rapporteringen, da det er dem, der bedst ved, hvad der er blevet spillet. Ved rapportering af koncerter er det vigtigt, at samtlige spillede værker bliver rapporteret, uanset hvem der rapporterer.

Som medlem har du også mulighed for at få betaling for den musik, der benyttes som baggrundsmusik i butikker, restauranter, på cafeer, fitnesscentre eller hos frisøren.

Der bruges baggrundsmusik rigtigt mange steder. Derfor er der her tale om et område, hvor det hverken er praktisk muligt eller økonomisk forsvarligt at indhente egentlig rapportering af den musik, der spilles. Vi indhenter derfor ikke egentlig rapportering for musik, der bruges som baggrundsmusik.

I stedet afregner vi ved at genbruge rapportering fra andre fremførelsesområder, der i forskellige kombinationer giver et repræsentativt billede af den musik, der spilles på det pågældende område. På den måde bruger vi ikke omfattende ressourcer på at indhente og behandle rapportering af baggrundsmusik.

Baggrundsmusik i diskoteker og klubber afregnes derimod på baggrund af en årlig liste over de mest spillede musikværker. Listen dannes hver uge ud fra minimum 125 DJs Top 20 hitlister fra de 100 største diskoteker og klubber i Danmark. I 2012 indeholdt rapporteringslisten flere end 400.000 fremførelser.

Rapporteringen af musikforbruget inden for radio og tv kan enten være komplet (det vil sige 100 pct. rapportering til Koda) eller baseret på stikprøver.

På områderne landsdækkende og regional radio/tv, kabelfødt tv, samt satellitradio og -tv, der opsendes fra Danmark, giver Koda kun tilladelse til, at der spilles beskyttet musik, hvis stationen rapporterer hele musikforbruget.

Hvad lokalradioer angår, indhenter Koda en stikprøve på fem procent af lokalradioernes årlige musikforbrug, svarende til mere end 200.000 fremførelser. Det totale antal fremførelser udgør dermed mere end fire millioner spillede musikværker pr. år.

Hvis alle de fremførelser skulle rapporteres til Koda, ville der kun være få øre til fordeling blandt rettighedshaverne. Vi skønner, at over to tredjedel af det tocifrede millionbeløb, som årligt indbetales fra lokalradioerne, ville gå til udgifter ved behandling af rapporteringen med henblik på afregning, såfremt alle tv- og radiostationer skulle rapportere 100 procent. Stikprøver er med andre ord en nødvendighed, men også en fordel for lokalradioerne. Det ville formodentlig slet ikke kunne lade sig gøre for lokalradioerne at rapportere 100 procent, da driften ofte er baseret på ulønnet arbejdskraft.

Et musikforlags kernefunktion er at arbejde for udbredelsen af og kendskabet til dine musikalske værker.

Forlaget samarbejder med dig i en kreativ sparring for at udvikle værkerne, men er også en slags sælger af de færdige værker. Den kreative sparring kan også føre til, at forlæggeren sætter co-writer sessions op med andre komponister eller tekstforfattere for at optimere værkerne. Musikforlaget overvåger løbende brug af værkerne og søger placering af musikken på relevante platforme i forbindelse med fx koncerter, online, film, radio, reklamer, noder/tekst, tryk og tv.  

Derudover varetager musikforlaget typisk en række administrative opgaver, som bl.a. omfatter håndtering af værkanmeldelser, kontrol af afregninger fra Koda/NCB, herunder afregninger for fremførelser i udlandet, forvaltning af dine trykrettigheder samt afregning af royalties for nodeleje og -salg.

Ofte vil en aftale med et musikforlag også indebære, at musikforlaget håndterer forespørgsler fra tredjepart om tilladelse til at bruge dine værker i særlige sammenhænge. Det kan fx være i forbindelse med andre rettighedshaveres ønske om at bearbejde din musik/tekst, et bogforlags ønske om at trykke noder (melodi eller tekst), eller en  producents ønske om at synkronisere din musik til film eller reklamer.

Det er op til forlaget og dig at aftale sig frem til, hvad forlaget skal have for sit arbejde. Det klare udgangspunkt er, at forlaget får andel i din indtjening på de forskellige værker. Hos Koda er der regler, som regulerer, hvor store andele et musikforlag maksimalt kan få på musikværker. Dem kan du læse mere om her .

En ophavsperson kan indgå aftale med et forlag, som gælder for nogle bestemte af ophavspersonens værker, eller han/hun kan indgå en generalkontrakt med et forlag, hvilket betyder, at forlaget har ret til andele på samtlige af ophavspersonens værker. Generalkontrakten kan evt. være begrænset til at gælde fra en given dato eller i en bestemt, afgrænset periode.