Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

Repertoirekonsulenten Jacob Koefoed – en fordel at være både medlem og medarbejder

Siden august sidste år har Repertoire afdelingen haft glæde af den senest ansatte Repertoirekonsulent, Jacob Koefoed, som bl.a. er ansat til at være en del af samarbejdet med musikforlagene.

 

 

"Jeg har været ansat på Koda siden 1. august 2017. En del af min ansættelse er baseret på, at jeg på sigt skal afhjælpe nøglemedarbejdere, bl.a. Jens Visby i Repertoire. Som det er med folk med stor viden og indsigt, får de tilsvarende mange mails og spørgsmål. Planen er, at jeg skal aflaste noget af det – nu og på sigt. Det er også vigtigt, at den viden, som nøglemedarbejderne sidder med, ikke går tabt. Og på den måde kan vi sikre, at Koda ikke får et braindrain, som man nogen gange oplever, hvis folk pludselig forlader en arbejdsplads, hvor de har været i mange år. Dels får jeg noget viden ind i min vidensbank, og dels vil det også være muligt at dokumentere nogle arbejdsgange," forklarer Jacob Koefoed og fortsætter:

"Til daglig sidder jeg med den helt grundlæggende funktion i Repertoire, som er værkregistrering og vedligeholdelse af værker. Jeg arbejder med hele processen fra værket registreres af medlemmet (autor eller forlag), til det er registreret i ICE og tilsvarende vedligeholdelse af repertoiret ifm. rapportering og afregning. Det sidder jeg med, for den forståelse er helt essentiel at have, da stort set alt relaterer sig til det på én eller anden måde. Jeg arbejder også tæt sammen med min kollega, Andreas Rasmus Nielsen, for at få et indblik i den ’forlagspleje’, vi arbejder med. De første 1 ½-2 år vil være en form for oplæringsproces. Det tager lang tid at lære Kodas dna at kende, men det er også det, der er sjovt. Koda er en kompleks størrelse, og det bliver mere og mere komplekst, jo dybere man dykker ned i det."

Cand. Pæd. Phil og udøvende musiker

Jacob Koefoed er forholdsvis nyuddannet, og er startet på Koda med en professionsbachelor som skolelærer og en kandidat i pædagogisk filosofi (cand. Pæd. Phil.) i bagagen. Og så er Jacob Koefoed selv Koda-medlem samt udøvende musiker:

"Jeg gik direkte fra læreruddannelsen til DPU (institut under Århus Universitet). Jeg fik muligheden for at læse videre, og havde brug for at være mere teoretisk funderet og mere nørdet, og ikke så praktisk orienteret. Jeg brugte de to år på kandidaten på at studere tid som et eksistentielt begreb, og skrev speciale om dette. Efterfølgende var spørgsmålet så, om jeg skulle ud at undervise, og jeg kan godt lide at undervise, men så dukkede min nuværende stilling på Koda op, som på mange måder forener min passion for det lidt nørdede og analytiske med musikken. Sideløbende har jeg altid spillet musik, og spiller primært trommer, men også guitar og sang. Jeg søgte aldrig ind på konservatoriet, men har fået klassisk undervisning siden jeg var 8 år gammel, og så da jeg blev teenager købte jeg et trommesæt og fik langt hår, fordi jeg ville hellere spille den slags musik, som jeg også lyttede til. Men jeg troede i lang tid, at jeg skulle gå den vej. Da jeg var en 14-15 år, havde jeg en musiklærer, som sagde til mig, at ’vi skulle have mig på klassisk kons’, men det var ikke den vej, jeg skulle. Men jeg har altid brugt meget tid på den udøvende del af musikken, og det gør jeg stadig i det omfang, det kan lade sig gøre. I den forbindelse har jeg også været med til at starte et foreningsbaseret pladeselskab (Idiot Disc Records) for nogle år siden, som jeg (vi) lukkede igen, men det var et eksperiment, jeg var med til at køre i et par år," fortæller Jacob Koefoed.

Bæst og ticktock

Tidligere spillede Jacob Koefoed musik på fuld tid, men det er nu erstattet af fuldtidsarbejdet og de to bands, ’Bæst’ og ’ticktock’ plus det løse:

"Jeg har et band, der hedder ’ticktock’, og et band, der hedder ’Bæst’ - ikke at forveksle med det århusianske band, ’BAEST’. Med ticktock udgav vi i februar en EP (A Violence Of Innocence), og med Bæst har vi her i april udgivet et album (Det Umulige Rum)). I ’Bæst’ spiller vi lidt langsom og tung musik, og har for nylig udgivet en ny single. Og så spiller jeg også sammen med solisten, Marc Facchini, som udgav en plade i foråret (Himmelmekanik), som vi har indspillet sidste sommer. Her sidder jeg ind som musiker, da det er hans soloprojekt. ’Bæst’ er startet som mit soloprojekt, hvor jeg spiller guitar og synger. Vi udgav vores debutalbum i foråret 2018, og har tidligere udgivet to EP’er. Jeg er selv medlem af Koda, og ofte finder jeg det meget gavnligt. Det giver mig en god forståelse for, hvordan Koda opleves med medlemsbriller på og ikke kun med Koda-medarbejderens briller på. Jeg har hele tiden vidst, at Koda var musikskaberens ven, men at der var meget mere at komme efter, var først noget, jeg selv fandt ud af senere. Du kan bruge det til meget – der er flere puljer, du kan søge, der er flere arrangementer, du kan deltage i, guides – der er i det hele taget ret meget at komme efter," afslutter Jacob Koefoed.

2 hurtige til Jacob Koefoed:

Hvad lytter du selv til af musik?

Lige for tiden er jeg ret meget oppe at køre over den plade, som det amerikanske band, ’Grooms’, udgav sidste år, som hedder ’Exit Index’. Det er en fed plade - det er indie med indie på, men på den gode måde. Den nye Ty Segall plade fra i år, ’Freedom’s Goblin’, som er 17-19 numre lang. I disse uger har jeg en revival med Songs: Ohia pladen Magnolia Electric Co. fra 2003. Den kører minimum en gang om dagen. Jeg hører mest guitarorienteret rock, bl.a. det amerikanske band ’True Widow’, som er meget meget langsomt, dybt og sindssygt godt – det kan jeg blive ved med at lytte til. Mine favoritplader vil nok altid være noget guitar-rock, måske i den lidt mere alternative ende af skalaen. Men jeg hører nu meget forskelligt, hører bl.a. også en del minimal-techno, bl.a. ’Recondite’, og jeg hører også klassisk samt rigtig meget jazz, bl.a. Christian Scott aTunde Adjuah, som er en ung, amerikansk jazz-dude, som har lavet en trilogi af plader, som er helt sindssyge gode. Det er next level jazz med klare referencer til Miles Davies, til 70’ernes elektriske jazz og så i virkeligheden også til hip-hop, og den måde at producere på. Jeg hører også Miles Davies, og jazz generelt, så det er rimeligt blandet. Den nye Nils Frahm-plade er også god. Mine all time favorites er nok mine rockplader med bl.a. Sonic Youth.

Hvad har din største musikalske oplevelse været.

Altså, jeg så Nils Frahm for nylig, og det var en ekstraordinær oplevelse. Det var en solokoncert, og faktisk fuldstændig fremragende. Alt blev gjort analogt, og det løftede sig virkelig. Men der er mange. Min første koncert med Sonic Youth på Roskilde for år tilbage var også sindssyg god.