Betingelser for deltagelse i undersøgelse og konkurrence

Generelt om kendskabsundersøgelsen inkl. konkurrence:

 

Kendskabsundersøgelsen inkl. konkurrence udbydes af:

 

Koda

Lautrupgade 9

2100 København Ø

 

Al administration af teknik og kommunikation er leveret af samarbejdspartner, Very Patchwork:

 

Very Patchwork

Visbygade 16

2100 København Ø

 

Henvendelse og spørgsmål vedrørende denne konkurrence kan rettes til:

lsl@verypatchwork.com

 

Ved deltagelse i kundeundersøgelsen inkl. konkurrence accepterer du samtidig nærværende vilkår og betingelser.

 

Hvordan deltager man:

Du deltager i kendskabsundersøgelsen inkl. konkurrence ved at besvare minimum 1 af 2 spørgeskemaer på koda.dk.

Det første spørgeskema i relation til kendskabsundersøgelsen inkl. konkurrence modtages via mail eller Facebook i perioden 14. til 20. juni 2018. Det andet spørgeskema udsendes på Facebook cirka 1 uge efter i perioden 28. juni til 1. juli 2018.

Svarer du på begge spørgeskemaer, får du 1 ekstra lod i konkurrencen.

Deltagelse i kendskabsundersøgelsen inkl. konkurrence er ikke betinget af, om du og din virksomhed er kunde hos Koda, hvis du deltager i konkurrencen via Facebook.

Kendskabsundersøgelsen inkl. konkurrence løber samlet set fra 14. juni til 1. juli 2018.

 

Hvad kan man vinde:

Præmien er en BeoPlay A1 højtaler til en samlet værdi af cirka 1.500 DKK. Der udloddes i alt 1 præmie i konkurrenceperioden. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller overdrages til andre.

 

Hvem vinder:

Efter endt konkurrenceperiode udtrækkes der 1 tilfældig vinder blandt alle deltagere, som har besvaret minimum 1 af 2 spørgeskemaer, og som samtidig har udfyldt kontaktoplysninger.

Vinderen får direkte besked via angivet kontaktoplysninger i spørgeskemaet. I den forbindelse forbeholder vi os retten til at trække en ny vinder, hvis den oprindelige udtrukne vinder ikke er vendt tilbage efter 3 forsøg på kontakt.

 

Hvem kan deltage:

Du skal være bosiddende i Danmark og være fyldt 18 år for, at du kan deltage i konkurrencen. Du kan deltage 1 gang i konkurrencen. Ansatte hos Koda og samarbejdspartner Very Patchwork kan ikke deltage i konkurrencen.

 

Hvad skal du vide om brug af persondata:

Når du deltager i kendskabsundersøgelsen inkl. konkurrencen, giver du samtidig samtykke til, at Koda må indsamle og gemme dine kontaktdata og dataene fra dine svar i spørgeskemaet med henblik på, at måle og analysere på den enkeltes kendskabsniveau af Koda og dets virke. Dette med henblik på potentielt fremadrettet at kunne forbedre vores tjenester, kommunikation og markedsføring.

Da et kendskabsniveau sjældent er statisk, men kan udvikle sig over tid – accepterer du samtidig ved deltagelse i konkurrencen, at Koda må kontakte dig efterfølgende på Facebook med indhold i dit Newsfeed. Dette med henblik på at afdække, hvorvidt der over tid er sket en udvikling i dit kendskabsniveau til Koda. Vi gør i den forbindelse brug af en Facebook-pixel, som er et analyseværktøj, der hjælper os med at identificere dig på Facebook med dit bruger-id, hvis et sådan er tilgængeligt, med henblik på at opbygge en annoncemålgruppe til brug for målretning af føromtalte opfølgende indhold.

Dine data vil blive opbevaret i en periode på op til 5 år, hvorefter de vil blive slettet, såfremt der ikke er givet samtykke til yderligere forlængelse af perioden. Dine data vil i den periode blive opbevaret sikkert og forsvarligt af Koda, som dataansvarlig og udbyder af konkurrencen. Dertil vil Very Patchwork, som databehandler og annonceleverandør på selv samme, have adgang til data via Facebooks annonceplatform. Øvrige parter, udover førnævnte, vil ikke have adgang til dine data på noget tidspunkt.

Du kan til enhver tid kontakte os, såfremt du måtte have spørgsmål eller ønsker vedrørende data om dig. Du kan derudover til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til brug af data ved at kontakte os på nedenstående, hvorefter din data vil blive slettet:

 

Koda

Lautrupgade 9

2100 København

Telefon: 33 30 63 00

Mail: info@koda.dk 

 

Hvad skal du ellers vide:

Koda forbeholder sig samtidig ret til løbende at revidere regler, vilkår og konkurrencemekanik, såfremt det skønnes nødvendigt bl.a. i tilfælde, hvor der måtte være begrundet mistanke om misbrug eller snyd.

Koda er ikke ansvarlige for eventuelle tekniske problemer, der kan medføre, at nogle måske ikke deltager i konkurrencen, eller som påvirker resultatet af konkurrencen.

Koda afholder alle præmieafgifter. Skulle en person, som følge af præmien pådrage sig et skattemæssigt ansvar eller et ansvar i forbindelse med sociale ydelser, fraskriver Koda sig i den forbindelse ethvert ansvar.

Facebook er ikke involveret i konkurrencen, hverken i form af administration, sponsorat, støtte eller på anden vis.