- "Årets pris" gives til en sangskriver eller et band, der har udmærket sig særligt i det forgangne år.
- "Talentprisen" gives til årets nye talent, fx en sangskriver eller et band.
- "Æresprisen" gives til en sangskriver eller et band, der har udmærket sig særligt inden for grønlandsk musik gennem en årrække.
Med hver pris følger en check på 25.000 kroner.
Udvælgelseskomiteen består af folk fra det grønlandske musikmiljø med fingeren på pulsen og et indgående kendskab til grønlandsk musikliv. Og det er grønlandske pladeselskaber, pladeforretninger og lokalradioer, der indstiller komponister til komiteens overvejelser.
Kalaallit Nunaanni erinniortut erinarsuusiortullu akornanni ukiut tamaasa KODA nersornaasiisarpoq. Ukioq manna nersornaasiineq pissaaq 28. september Qaqortumi. Ileqqorineqalersoq malillugu Kalaallit Nunaanni nersornaasiinissamut ataatsimiititaliap kalaallit erinniortut taalliortullu akornanni kikkut nersornaaserneqarnissamut piukkunneqarnersut kikkullu nersornaaserneqassanersut aalajangertarpaa.
- ”Ukiup nersornaataa”, tunniunneqartarpoq erinarsuusiortumut nipilersoqatigiinnulluunniit ukiumi qaangiuttumi immikkut malunnaateqarsimasumut.
- ”isumallunartumut nersornaat” erinniortumut nipilersoqatigiinnulluunniit nutaanerusumut isumalluannartumut tunniunneqartarpoq.
- ”Ataqqinaammik nersornaat” erinnarsuusiortumut nipilersoqatigiinnulluunniit ukiuni arlaqartuni immikkut malunnaateqarsimasumut tunniunneqartarpoq.
Nersornaatit tamarmik immikkut 25.000 kr-inik aningaasartaqartinneqartarput.
Nersornaasiinissamut ataatsimiititaliaq inuttaqartinneqarpoq Kalaallit Nunaanni nipilersortartoqarnermik ilisimaarinnilluartunik malinnaalluartunillu. Kalaallit Nunaanni nuuteeqqanik saqqummersitsisarfiit tuniniaasullu, sumiiffinni radiut assigisaallu nersornaaserneqarsinnaasunik siunnersuuteqartuussarput, nersornaasiisussat aalajagiiniarnerminni isummersorfigisartagaannik.
Årets pris 2012 /ukioq mannamut nersornaat 2012
Henrik Høyer Jensen ( Kishima)
Kunngi – Frederik Kristensen ( Kunngi )
Abel Brandt ( Unnuaq Band)
Talent prisen 2012/ isumalluarnartoq 2012
Kuno Hammond ( Thornstone )
Nukannguaq Kajussen ( Nukannguaq
Pilu Grønvold ( Qaammataasat)
Æres prisen 2012 /ataqqinaammik nersornaat 2012
Iisaavaraq Petrussen ( Aalut )
Juaaka Lyberth ( Juaaka )
Frederik Kristensen ( Kunngi )
28. september, Qaqortoq Hallen kl./nal. 19.30
Nuka Alice Lund – forkvinde/ siulittaasoq ( KNR-Radio & TV)
Bendo Schmidt – EPI – kulturens paraply organisation, EPI.
Bjarne Olsen, NuukFM ( på vegne af Grønlandske lokal TV og radioer)
Dorthe Heilmann, mediahuset Sermitsiaq.ag
Hanne Saandvig, INNK – Det Grønlandske musikforbund.
Kaalinnguaq Siegstad, Sorlak, ungdommens fællesråd.
Sangskriveren Henrik Høyer Jensen, Kishima, udgav albummet “Timmiaaqqatut” i 2011. Titelsangen er kendt som soundtrack fra filmen “Qaqqat Alanngui”. Henrik Høyer Jensen har sin egen stil og talent for at skrive sange som både er melodiske og veltænkte i form af lyrik og metafor. I ”Timmiaaqqatut” har Henrik Høyer Jensen fået god hjælp fra professionelle musikere og producer, som har givet musik arrangementerne et løft. Sangene er melodiske og teksterne er i høj standard med opmuntrende sætninger, der fanger allerede under første gennemlytning.
Erinarsuusiortartup Henrik Høyer Jensen-ip (Kishima) 2011-mi saqqummersippaa CD ateqartoq ”Timmiaaqqatut”. Erinarsuut taanna aamma filmimi ”Qaqqat Alanngui”-ini ilisarnaatitut nipilersuutitaavoq. Henrik Høyer Jensen erinnioriaatsimini namminerisaqarpoq, erinarsuusiaalu taallamikkut erinnamikkullu suliarilluagaapput, oqaasertai assersuutinik immerneqarluarsimallutik. ”Timmiaaqqatut-mi” Henrik Høyer Jensen inuussutissarsiutigalugu nipilersortartunik immiussisitsisartumillu suleqateqarsimavoq, erinarsuusiat nipilersukkallu pitsaassutsimikkut qaffariaatigisimasaannik. Erinarsuusiai tusarnaaruminartuupput taallai torrallataallutik tusarnaarneqaqqaarnerminnilli tiguaasartut.
*** ***
Kunngis musik er moderne krydsning af hiphop, reggae og country music, lige ud ad de grønlandske stier, bakker og dale. Der er charmerende folkelighed i hans sange. Kunngi er både digter, kunstner og sangskriver, og han formår at komme ud til et bredt publikum, hvor hans smittende melodier og naturromantiske tekster også er brugt i musikalsk teater sammenhæng. Med sin musikform har han fasthold dyb folkelig appel, som favner især de modne publikum i over hele Grønland.
Kunngip erinniai erinarsuusiaalu nipilersoriaatsinik assigiinngitsunik akuugaapput, soorlu hiphop, reggae aamma country music, erinnat ingerlaarujoortuullutik soorluli nunatsinni aqqusineeqqatigut, qattunertigut qooqqutigullu ingerlaarluni. Erinarsusiai inuinnarpalaartumik alutornassuseqarput. Kunngi taalliortuullunilu eqqumiitsuliortuuvoq erinarsuusiortuullunilu, periutsimigut inunnut amerlasoorpassuarnut apuuttarluni, erinarsuusia tusaqqooruminartut, taallaalu pinngortitamut alianaarsaarutit erinarsugassianik isiginnaagassiornermittaaq atorneqartarput. Erinnioriaatsimigut inuinnarpalaartumik itisuumik tunniussaqartarpoq, nunatsinni inunnik, pingaartumik inersimalluartunik, pakkusimannillunilusooq nuannarineqartunik.
*** ***
Abel Brandt musik hører under kategorien rock reggae, hvis tekster alle er noget han selv har oplevet. Hans tekster er ofte følelssesmæssigt metaforiske og skal lyttes godt igennem for at forstå meningen med den. Musik stilen, rock reggae er populær herhjemme, hvilke afspejles ved, at Abel Brandt og Unnuaq Band , siden de startede I 1989 har spillet over 100 koncerter i byer herhjemme, undtagen I Iloqqortoormiut. Allerede før sin konfirmations alder startede Abel Brandt at spille I den locale forsamlingshus til danseaftener. Han var så ung, at han måtte have en skriftlig tilladelse fra sine forældre, for overhovet få lov til at komme I forsamlingshuset. Abel Brandt og Qaammataasats cd “Qamasangut” udkom I 2011, mens Abel Brandts tidligere kompositioner og tekster er udgivet I cd-erne “ini taartoq”, “Salik” og “Kalaaleq”.
Abel Brandt erinnioriaasia reggae rockimut eqqaanarneruvoq, nammineerluni misigisimasaminik itisuumik eqqarsaatigeqqaarlugit taallalersortagai. Taamatut reggaerpalaartumik rockeriaaseq nunatsinni nuannarineqartorujussuuvoq, tassami Abel Brandt aamma Unnuaq Band 1989-imi pilersinneqarmalli nunatsinni illoqarfinnut tamanut nipilersoriartitsereersimalerput 100-it sinnerlugit, Illoqqortoormiut kisiisa pinnagit. Abel Brandt, apersortinnanili katersortarfimmi qititseqataasalereersimavoq, suli meeraaqimmat angajoqqaavi immikkut akuersissummik atsiorteqqaarlugit. 2011 cd saqqummersup “Qamasangut” saniatigut Abel Brandtip erinniai taallialu cd-ni ukunani tusarneqarsinnaapput: “Ini taartoq”, “Salik” aamma “Kalaaleq”.
*** ***
Kuno Hamnmond ’s & Thornstone’s musik er sjælden i Grønland. Kuno har den rolige og stærke stemme, og hans teksterne rammer hårdt inde i grønlandske mentalitet, Det er ikke så lidt revolutionært i Kunos og Thornstone’s musik.
Sangene er dybe og godt tænkt, og indspillet i et studie, der værdsætter den sande og rene stemme og den hårde rock stil af guitar, bas og trommer kendt for at være tidløs, ikke som løbende mainstream pop.
Sangene, skrevet og sunget på både grønlandsk og engelsk, er essensen både indenlandske og internationale ud rækkevidde, meget usædvanligt i et land, som sjældent producerer internationale sange og album.
Kuno Hammondip Thornstone-illu nipilersugaat nunatsinni qaqutigoortuupput. Kuno sakkortuumik eqqissisimasumilli erinaqarpoq, taalliaasalu nunatsinni eqqarsartariaaseq sakkortuumik qamuuna attoqittarpaat. Kunop aamma Thornstone-ip nipilersoriaasiat nipilersortarnermi pikititsinermillusooq imaqanngitsuunngillat.
Erinarsuusiat itisuujupput eqqarsaatigineqarluarsimallutik, rockiulluartunik nipilersornermi ersarissunik, sakkortuunik guitarernertalinnik, bassernertalinnik tumerparpaarnertalinnillu immiussinissamut qunugisaqarfiunngitsuni immiunneqarsimallutik. Taamatut rockeriaaseq piffissami killeqanngilaq, pop-imillu ulluinnarpalaartumit allaaneroqaluni.
Kuno Hammond-ip taalliai kalaallisut tuluttullu suliaapput, kimii erinaalu nunatsinnut nunarsuarmioqatitsinnullu anngulluarsinnaallutik. Taamatut nipilersugassioriaaseq Nunatsinni qaqutigoortuuvoq, tassami nunanut allanut sammititanik qaqutigorsuaannaq immiussisoqartarmat.
*** ***
Nukannguaq Kajussens solo cd udkom i 2011, med titlen ”Nukannguaq”. Nukannguaq spiller forskellige genre i den rytmiske musik, især rock og popmusik. Men det er blues musikken Nukannguaq hjerte står nærmest, hvor igennem han kan give udtryk for sin sindstemning uanset om han er glad eller nedtrykt. Nukannguaq er så at sige vokset op med sang og musik. Det første han husker fra sin barndom er nemlig, at han havde en lille el-piano – en Casio – som sit bedste legetøj. Selvom han er ung har han spillet med i mange grupper, som pianist og guitarist, og udgav sin første solo album i 2011.
Nukannguaq Kajussen-ip kisimiilluni cd-liani ”Nukannguaq” 2011-mi saqqummersippaa. Nukannguup nipilersoriaatsit assigiinngitsut rockimiit pop-imut nipilersussallugit sapigaqarfigiginngilai, immikkulli blues-imik nipilersoriaaseq soqutigisarilersimallugu, misigissutsit nuannersut nuanniitsullu erinarsuusiamigut anisissikkusuttaramigit. Nukannguaq meeraalluni suli qaatunnanili nipilersortalersimavoq, tassami pattagiannguaq innaallagissamoortoq ”Casio” qaatuussarisimangamiuk. Inuusukkaluaqaluni nipilersortartut arlalippassuit nipilersoqataaffigisarsimavai, 2011-milu nammineerluni saqqummersitsilluni.
*** ***
Pilu Grønvolds og gruppen Qaammataasat musik stil musikstilen er ny i Grønland, hvor det melodiske univers bliver krydret med en masse svævende guitarer og rolige sangstemmer. Melodierne er beskedne og indbydende på den fede måde, så man som lytter helt automatisk læner sig tilbage og nyder den dejlige kontrast mellem de forskellige britisk-rock-inspirerede rifs og temaer som kører på det instrumentale og det overraskende udtryk som sangeren giver. Hver gang man lytter til Pilu Grønvolds sange, opdager man nye toner og elementer i musikken, hvilket gør man får lyst til at lytte igen. Albummet “Sinnattut” har blandt andet nogle dejlige ballader med temposkift og der er flere numre som man skal lægge mærke til, ikke mindst radio-singlen ”Kisivit” som er en dejlig iørefaldende sang.
Pilu Grønvoldip nipilersoqatigiillu Qaammataasat nipilersoriaasiat nunatsinni nutaavoq, erinnat silarsuaat guiterit nipaannik timmeralaartutut ittunik erinarsornernillu eqqissisimasunik akoorneqarsimallutik. Erinnat qaffasinniartuunngitsut ilakkuminartumilli nuannissusillit, tusarnaartunik igilluarsaarluni tusarnaarusutsitsilersartut, erinnani nipilersuutit imminnut akioriitsunik tusarnaartitsilersartut, tuluit rockimik nipilersoriaasiannik sunnerneqarsimasunik, nipilersuutit ataasiakkaat akioriinneri erinarsortup tupaallatsitsiriasaartarneranut ikorfartuutaalluartut. Pilu Grønvoldip erinniai taalliaalu tusarnaaqqikkaanni nipit nutaat nipilersorsoqatigiinnermilu tupaallaatissat nutaat takkussuussututut ittarput, immiussat tusarnaaqqikkusulernerannik malitseqattartut. Saqqummersitami ”Sinnattut”-ni erinnat sukkassusiat nuannersumik allanngoriataartarpoq, minnerunngitsumillu maluginiarneqartariaqarpoq radiukkut kisimiitillugu saqqummersitap ”kisivit”-up nuannerluinnassusia.
*** ***
Iisaavaraq Petrussen
Iisaavaaq Petrussen startede sin komponist karriere mere end 30 år siden. Hans band Aalut blev landskendt med den særlig grønlandsk variant af reggae musikken. Iisaavaraq Petrussen er derfor indbegrebet af grønlandsk reggae. Ved at bruge grønlandske myter og sagn, samt historiske personer i Grønlandsk historie videre bringer Iisaavaraq Petrussen med sin musik fortidens fortæller traditioner i nutidens musikverden, ligesom hans bands navn ”Aalut” er hyldest til den store grønlandske sagn fortæller Aalut Kangermiu. Iisaavaraq har udgivet mange albums gennem tiden, som er til stor inspirations kilde og forbillede for mange unge komponist- og musiker spirer.
Iisaavaraq Petrussen-ip erinniortutut taalliortutullu ineriartornini ukiut 30-it qaangerlugit matuma siornatigulli aallartippai. Nipilersortartuisa ”Aalut” nunatsinni tamarmi ilisarisimaneqaatigilerpaat kalaallit reggae-annik nipilersoriaaseqarnertik. Kalaallit oqaluttuaasa oqalualaavisalu aamma oqaluttuarisaanitsinni inuit piviusuusimasut taalliortarnermigut atortarnerisigut, siulitta oqaluttuariaasiat oqaluttuaatitoqqavullu ullutsinni nipilersornerup silarsuaanut Iisaavaraq Petrussen-ip ingerlateqqippai, soorlulittaaq nipilersortartumi ”Aalut”-mik atsernerisigut nunatsinni oqaluttuartartorsuarput ”Aalut Kangermiu” nersorniaraa. Iisaavaraq Petrusseni taalliani erinnianilu oqaluttartup nuuterpaalussuisigut saqqummersinnikuvai, erinniortunngorniartunik nipilersortartunngorusuttunillu nuannaartorisaalluni isumassarsiorfigineqartaqalunilu.
*** ***
Siden sit debut i KNR radio med sangene ”sinigit meerannguaq” og ”anaana” i 1973 har Juaaka Lyberth leveret velkomponerede sange i sine albums ”kalaaleqatikka”, ”oqaluttuat”, ”fam”, foruden han har produceret andre albums som f. eks ”Saarfaarsunnguit og ”Seqernup qungujunnera” m.fl. og var med til at opstarte Nuuk Festival.
I 2011, udgav Juaaka sit ultimative kærligheds album ”naasumik paju”, hvor Juaaka har samlet perle rækker af sine kærligheds sange i nye musikalske indpakninger, suppleret med nye sange om kærlighed i voksen alderen. I sine kompositioner evner Juaaka at bruge ”mod- og medspil” mellem dur og mol, der underbygger teksternes følelsesmæssige betydning og fremhæver sanseligheden i de flot arrangerede og instrumentaliserede numre, som både kan være melankoli og glæde, mod og tro på livet og kærligheden. Sangene ”Lis Mari”, ”Asasannut” og ”Naasumik paju” er for længst folkeeje i den grønlandske sangskat.
KNR Radio aqqutigalugu erinarsuusiami ”sinigit meerannguaq” aamma ”anaana” 1973-imili saqqummersinnerisa kingorna Juaakap erinarsuusutit nipilersukkallu erinniorluarsimasut taallamikkullu torrallattat saqqummersittarsimavai nuusiarisartakkamigut ”kalaaleqatikka”, ”oqaluttuat” aamma ”fam”- Taakkua saniasigut Juaakap immiussisitsisutut saqqummersittarsimavai soorlu ass. ”Saarfarsunnguit” aamma ”Seqernup qungujunnera”, Nuuk Festivalillu aallartinneqarnera peqataaffigisimallugu.
2011-imi Juaakap saqqummersippaa nuuteeraq asanninnilersaarutaannavinnik imaqartoq ”Naasumik paju” , tassani Juaakap saqqummersippai ukiut ingerlaneranni asanninneq pillugu erinarsuusiarisarsimasani nutaamik aaqqissuullugit, erinarsuutinillu nutaarluinnarnik ilallugit, utoqqaliarsaalernermi asaqatigiinnermik oqariartuuteqartut. Erinnioriaatsimini Juaakap dur-ip mol-illu paarlakaatsilluarlugit atortarnerisigut taallat isumaat erinaasigut tunngavilersorluartapaa, nipilersuutit assigiinngitsut atorluarnerisigut misigissutsit qaffakaatittarlugit, nikallungarpalungajattumik, nuannaarnermik, sapissuseqarnermik inuunermilu asanninnermik uperisaqarnermik imaqartitsertunik. Erinarsuusia ”Lis Mari”, ”Asasannut” aamma ”Naasumik paju” qangarsuarli kalaallit erinarsuutini erlinnartuutaanni inuinnarnik pigineqalereerput.
*** ***
Kunngis musik er moderne krydsning af hiphop, reggae og country music, lige ud ad de grønlandske stier, bakker og dale. Der er charmerende folkelighed i hans sange. Kunngi er både digter, kunstner og sangskriver, og han formår at komme ud til et bredt publikum, hvor hans smittende melodier og (natur-) romantiske tekster også er brugt i musikalsk teater sammenhæng. Med sin musikform har han fasthold dyb folkelig appel, som favner især de modne publikum i over hele Grønland.
Kunngip erinniai erinarsuusiaalu nipilersoriaatsinik assigiinngitsunik akuugaapput, soorlu hiphop, reggae aamma country music, erinnat ingerlarujoortuullutik soorluli nunatsinni aqqusineeqqatigut, qattunertigut qooqqutigullu ingerlaarluni. Erinarsusiai inuinnarpalaartumik alutornassuseqarput. Kunngi taalliortuullunilu eqqumiitsuliortuuvoq erinarsuusiortuullunilu, periutsimigut inunnut amerlasoorpassuarnut apuuttarluni, erinarsuusia tusaqqooruminartut, taallaalu (pinngortitamut) alianaarsaarutit erinarsugassianik isiginnaagassiornermittaaq atorneqartarput. Erinnioriaatsimigut inuinnarpalaartumik itisuumik tunniussaqartarpoq, nunatsinni inunnik, pingaartumik inersimalluartunik, pakkusimannillunilusooq nuannarineqartunik.
Kontakt Grønlandsprisen, Dorthe Olsen, [email protected] eller +299 272192
Kontakt Koda, Medlemschef, Erik Martens e-mail: [email protected] eller +45 33 30 64 03
Koda (Komponister i Danmark) immikkut aningaasarsiorfiunngitsumik suleqatigiiffiuvoq, erinniortut, erinarsuusiortut nipilersukkanillu saqqummersitsisarfiit 35.000-it piginneqaartutut aningaasarsiaannik agguaassisarfiusoq. Assigusunik nunani allani suleqateqarnikkut qulakkeerneqartarpoq nipilersukkat Koda-koortinneqartut nunarsuatsinni atorneqarsinnaanerat. Nipilersukkap tamanut ammasumik atornerini Koda-mut 100 kr akilerneqaraagat, 90 kr. .piginneqaartumut erinniortumut pilersitsisumut tunniunneqartarput.
Kalaallit Nunaanni nalunaarsorsimasunik KODA 428-nik ilaasortaqarpoq.
Kalaallit Nunaanni nersornaasiinissamut ataatsimiititaliaq attaveqarfigisinnaavaat: Nuka Alice Lund, siulittaasoq: [email protected]
KODA attaveqarfigisinnaavat: Erik Martens, ilaasortanut pisortaq: [email protected]
Koda (Komponistrettigheder i Danmark) er en nonprofit-organisation, der forvalter rettigheder for godt 35.000 komponister, sangskrivere og musikforlag. Et samarbejde med lignende organisationer verden over sikrer, at en aftale om musikbrug fra Koda giver adgang til hele verdensrepertoiret. For hver 100 kroner, der betales til Koda for brug af musik i det offentlige rum, går 90 kroner videre til dem, der har skabt musikken.
Koda har 428 registrerede medlemmer på Grønland.
