Din guide til effektiv fundraising

Nedenfor finder du en liste med eksempler på websider med oversigter over legatregistre. På nogle af siderne kan du også finde råd og vejledning i forbindelse med legat- og fondsansøgninger:

Fundraisinghow
Legatbogen.dk
Legatmidler.dk
So.dk (legater til studerende)
Statens Kunstfond

Eksempler på danske og internationale crowdfunding sider:

www.booomerang.dk ,  www.kickstarter.com , www.gofundme.com

Læs mere om fundraising

Vil du forbedre dine fundraising-redskaber, så anbefaler vi bogen ”Fundraising til kreative projekter” af Maiken Ingvordsen.

I dag er det ikke ualmindeligt, at kunstnere finder finansiering og markedsføring af deres projekter ved at indgå partnerskaber med erhvervslivet. Et kommercielt partnerskab med en virksomhed kan have en uendelig række af former og størrelsesforhold. 

Musikbranchen er traditionelt kendt for indgå kommercielle partnerskaber med fx bilmærker, mobilselskaber, tøjmærker, alkohol og læskedrikke, eller virksomheder/intiativer, der formidler en sag, som fx Fair Trade, økologi og menneskerettigheder. Men kun kreativiteten sætter rammen – den gode idé kan være penge værd. 

Bands & Brands

Herhjemme er nogle af de mest populære eksempler på kommercielle partnerskaber mellem bands & brands fx Lukas Graham - Dali, Tina Dichow - SAS, The Floor is Made of Lava/Kashmir/Sort Sol - Royal Unibrew, Blue Van - Apple, The Astroid Galaxy - Heineken, Nephew - Audi/DSB, Nik & Jay og Morten Breum - Pepsi Max, Efterklang - Hi Fi Klubben, Medina - Carlsberg (Schweppes), Ida Corr/L.O.C - TDC, Burhan G - Mercedes Benz, BliGlad – Quint, Mew – B&O, Big Fat Snake – J. Jensen miljøsanering.  

For at indgå i et kommercielt partnerskab med en virksom er det vigtigt, at du gør dig klart, hvilken brandingværdi din musik indeholder og hvilket marked din musik appellerer til. Først her kan du målrette din søgen efter et passende partnerskab og italesætte, hvad du kan bidrage med, og hvilke muligheder du ser for en potentiel co-branding eller for attraktive ”joined events”.  

Kommercielle partnerskaber kan indgås direkte mellem kunstneren og virksomheden. De kan også formidles gennem professionelle aktører, der lever af at lave den gode forbindelse mellem ”bands og brands”. Se et par eksempler på danske og internationale aktører her: 

StepItUp

FRUKT Communications

Se Musikparlamentets video Bands og Brands

Læs artiklen ”Kommercielle partnerskaber er vejen frem” – en rapport fra vores konference ”More Music Better Brands” november 2012, hvor du også kan se videointerviews med Dom Hodge (FRUKT Communications) og Victor Murgatroyd (Michael Jackson online).

Sponsorater er i sit udgangspunkt en en-vejs-ydelse, som virksomheder giver fx en kunstner eller et band med det primære mål at skabe synlighed og kontakt til et bestemt segment. Sponsoratet kan bestå af såvel penge som produkter, der kommer til at indgå i kunstnerens/bandets egne aktiviteter, fx en koncertturné eller en musikvideo.  

Sponsorater kan blive tilbudt på eget initiativ af virksomheder, men typisk vil det være dig selv eller en professionel fundraiser, som søger sponsoraterne ud fra en betragtning om, hvilken reklameværdi din musik kan have for en specifik virksomhed.

Ansøg sponsorat

Før du søger et sponsorat, er det vigtigt, at du har gjort dig klart, hvilket marked din musik appellerer til, og at du har gennemtænkt en mulig forretningsmodel, som forener dit ”brand” eller fx kulturen omkring den musikgenre, du spiller, med en attraktiv synlighed for den specifikke virksomhed. De marketingsansvarlige, som vurderer din ansøgning har typisk travlt, og skal kunne gennemskue potentialet med det samme. 

Sponsorater fra virksomheder har til alle tider været en del af musikbranchen, men tendensen er, at det i højere grad er deciderede partnerskaber med mulighed for effektiv co-branding eller joined-events, som er attraktive for både kunstnere/bands og virksomheder. Læs mere om kommercielle partnerskaber her

Crowdfunding (crowd-sourced fundraising) er en form for fundraising, hvor du kan rejse penge til dine idéer og projekter via donationer fra individuelle bidragsydere - såvel fra dit netværk som fra fuldstændig fremmede. Crowdfunding foregår for det meste via særlige crowdfunding websites, hvor folk på baggrund af en kreativ præsentation kan støtte forskellige projekter.

Crowfunding fungerer således 

• Du tilmelder dit projekt et crowdfundingsite
• Du uploader et videopitch og en præsentation af dit projekt, hvor du beskriver/viser, hvad du søger finansiering til.
• Du sætter et beløb som mål for din crowdfunding, samt en slutdato for, hvornår din kampagne udløber.
• Crowdfundingsitet validerer dit projekt, og når det er godkendt, kan du starte din kampagne.
 

Når først din crowdfundingkampagne er skudt i gang, så gælder det for dig om at skabe synlighed, der kan tiltrække bidragsydere, også kaldet ”fundere”, til dit projekt.  

Crowdfunding er drevet af et ”Rewards-system”, hvor dine bidragsydere, alt afhængig af størrelsen af det donerede beløb, får en belønning for at støtte dig. Søger du fx finansiering til en musikudgivelse kan en ”reward” være alt fra en signeret cd, en invitation til en release-event, til en eksklusiv intimkoncert hjemme hos bidragsyderen selv. Kun fantasien sætter grænser! 

Forudsætningen for at du får udbetalt dine penge er, at du opnår at indsamle det beløb, som du har sat som mål for din crowdfundingkampagne – ellers skal bidragsyderne ikke betale. 

Crowdfunding er en god alternativ finansieringsform, der ikke bare genererer penge, men som er med til at skabe engagement blandt fans, netværk og publikum.

Eksempler på danske og internationale crowdfunding sider

www.booomerang.dk
www.kickstarter.com
www.gofundme.com

Læs mere om crowdfunding på Dansk Musiker Forbunds hjemmeside: Crowdfunding

Læs også GAFFAs artikel: Hva' vil I gi' for at jeg laver en ny plade? 

Når du skal søge støtte, kan du anvende en række forskellige metoder:

• Du kan søge såvel offentlige som private fonde – du kan orientere dig om aktuelle fonde på internettet og i dagspressen, du kan gå på biblioteket og studere diverse legathåndbøger.
• Du kan benytte dig af crowdfunding via internetbaserede donationssider, hvor folk kan donere penge til dit projekt på baggrund af en præsentation, som du har uploadet (video, billeder, tekst, etc.)
• Du kan søge sponsorater hos virksomheder, som kan have reklameværdi ud af deres engagement i dit projekt.
• Du kan søge partnerskaber hos virksomheder, hvor du vurderer, at I begge kan drage fordel af fx co-branding eller joint-events

Med et godt overblik over de støtteydere eller samarbejdspartnere, som kan være relevante for dig at kontakte, kan du lægge en strategi og en tidsplan (hvad, hvor og hvornår) for din fundraising. Har du brug for hjælp, så kan du søge assistance hos en professionel fundraiser.

3 forudsætninger for en god ansøgning

Når du skal lave en ansøgning til en potentiel støtte-giver, sponsor eller partner, så er det vigtigt, at du har følgende ting for øje:

• Skriv en motiveret og målrettet ansøgning.
  Det er vigtigt for læseren hurtigt at kunne identificere formålet, indholdet og ambitionen med dit projekt. Husk at sætte ord på, hvad der gør det unikt, og hvorfor du brænder for det. Underbyg din projektbeskrivelse med konkrete planer; fx en strategi, tids-, aktivitets- og finansieringsplan, som viser, at du ved, hvordan det hele skal realiseres i praksis. Din evne til at udtrykke dit personlige engagement og til at lave en gennemtænkt projektbeskrivelse vil være det afgørende salgsargument.  

• Gør det effektivt og overskueligt!
  En projektbeskrivelse bør max være 1-3  A4 sider, da din ansøgning ofte vil blive vurderet på kort tid. Er det vigtigt for ansøgningen at gå mere i dybden med konkrete detaljer, så vedlæg dem i bilagsform. Sørg for at henvise til dine bilag i projektbeskrivelsen, og lad dem fremgå i nummereret rækkefølge. 

  Tjek efter for stavefejl og skriver du i hånden, så skal det være læseligt – en ulæselig ansøgning virker useriøs og kan blive afvist af den grund alene.
  Sørg altid for at have et opdateret CV, som omfatter relevante aktiviteter i forhold til dit projekt.

   

  Hvis du bruger links til internettet, så vær sikker på, at de virker. Og vedhæfter du lyttemateriale så skal det – foruden at være i god kvalitet – være på et garanteret læsbart format. Få vil give sig tid til at kontakte dig, hvis det ikke virker!

   

  Lav et overskueligt budget med realistiske tal. Indhent eventuelt tilbud, så du kan være så     præcis som muligt.

   

  Spil med åbne kort og søg ikke et lavt beløb ud af ydmyghed – det undergraver indtrykket af din egen tro på projektet, og kan få støtteyderen til at føle sig overflødig.

   

  Skriv gerne i ansøgningen, hvis andre støtter projektet – det vil virke motiverende.

•  

  Sørg for at formalia er i orden og alle kontaktdata er korrekte. 

• Sæt dig ind i fondens/virksomhedens profil
  Hvem er de ? Hvad er deres formålsbestemmelser? Har de en fast tilskudsramme? Stiller de bestemte krav til dig som ansøger eller til projektet? Er der en bestemt ansøgningsformular?
  For at motivere nogen til at støtte dit projekt, er det vigtigt at udvise en reel interesse for den pågældende fond eller virksomhed. Det er let gennemskueligt, hvis du bare sender en standardansøgning, som ikke tager højde for støtteyderens profil og krav. Det kan også lukke en dør for senere ansøgninger.