Forlagskontrakter

Musikforlags forskellige roller

Et forlag kan optræde i forskellige roller som originalforlag eller subforlag afhængigt af, hvordan rettighederne til et værk er erhvervet.

Originalforlag

Et forlag optræder i rollen som originalforlag, når det har erhvervet sine rettigheder til et værk ved at indgå aftale direkte med en ophavsmand. Ifølge en typisk aftale mellem forlag og ophavsmand har forlaget rettighederne for hele verden. Da et originalforlag dog ofte ikke selv arbejder på det udenlandske marked, kan originalforlaget, hvis det er aftalt i kontrakten med ophavsmanden, indgå aftale med et forlag i et andet land. Det nye (udenlandske) forlag optræder i rollen som subforlag. Et originalforlag kan indgå aftaler med flere subforlag, som dækker hvert deres land/område. Der skal dog være mindst ét land (som oftest originalforlagets hjemland), hvor det kun er originalforlaget, der har rettigheder.     

Subforlag

Et forlag optræder i rollen som subforlag, når det har erhvervet sine rettigheder til et værk ved en aftale med et originalforlag. Subforlaget repræsenterer originalforlagets repertoire i et territorielt underområde (ét eller flere bestemte lande) af originalforlagets område, og arbejder for ophavsmandens interesser i dette område. Subforlaget kan have erhvervet sine rettigheder på betingelse af at arbejde for at udbrede værket og/eller sørge for udgivelse af en lokal version (oversættelse) af værket. Subforlaget kan have rettighederne på både det oprindelige værk og en lokal version. Det skal fremgå af kontrakten mellem originalforlag og subforlag, hvilke rettigheder subforlaget har erhvervet.

Kontrakter mellem musikforlag og ophavsmænd

Det er altid kun ophavsmanden selv, der har ophavsretten til sine egne musikværker. Når en musikforlægger indgår en kontrakt med en ophavsmand, får musikforlæggeren nogle rettigheder til de værker, kontrakten vedrører.

Det er et indbyrdes anliggende mellem musikforlag og ophavsmand at indgå en forlagskontrakt. Koda blander sig ikke i indholdet og har ikke mulighed for at give juridisk vejledning, idet vi repræsenterer begge parter. Vi henviser til Code of Conduct (udarbejdet af DMFFs bestyrelse), som skal ses som en rettesnor og sikre et godt forhold mellem medlemmerne samt fremme gode relationer med andre aktører inden for musikbranchen.

Et forlag kan få andel

En forudsætning for at et forlag kan få andel er, at værket er anmeldt af forlaget selv, og forlaget kan udelukkende få andel fra den/de ophavsmænd, der er indgået aftale med.

Kun musikforlag, der er medlemmer af Koda (eller af et af vores udenlandske forvaltningsselskaber) kan få andele.

Generalkontrakter

Et forlag kan indgå generalkontrakt med en ophavsmand, hvilket betyder, at forlaget har ret til andele på samtlige af ophavsmandens værker. Aftalen kan eventuelt være begrænset til kun at gælde værker, skrevet i en bestemt afgrænset periode.

Når der indgås generalkontrakt med en ophavsmand, skal alle værker – eksisterende og fremtidige, der er omfattet af aftalen, anmeldes af forlaget.

Koda skal have besked, når en musikforlagskontrakt ophører

Når ophavsmand og forlag er enige om en udløbsdato, skal Koda have besked om ophør af forlagskontrakten, hvad enten det er for et enkelt værk eller for alle værker i aftalen.

Udforming af musikforlagskontrakter

Koda kan ikke levere eksempler på udformningen af en musikforlagskontrakt. Vi opfordrer til, at forlag og/eller ophavsmand eventuelt henvender sig til en af de musikorganisationer, der har viden og erfaring på området. Det er bl.a. DJBFA (Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer, www.djbfa.dk), DPA (Danske Populærautorer, www.dpa.org), DKF (Dansk Komponistforening,www.komponistforeningen.dk), Musikforlæggerne, (www.musikforlaeggerne.dk), DAF (Dansk Artist Forbund, www.artisten.dk) eller DMF (Dansk Musiker Forbund, www.dmf.dk). 

Af hensyn til korrekt forvaltning af rettighederne og anmeldelse af værkerne til Koda, gør vi opmærksom på en række forhold, der minimum bør være aftalt i kontrakten mellem forlag og ophavsmand:

  • Navn på ophavsmand og forlag
  • Hvilke værker er omfattet af kontrakten
  • Størrelsen af forlagets andel
  • Kontraktens løbetid
  • Territorium (i hvilke lande/områder har forlaget rettigheder)
  • Størrelsen af den samlede forlagsandel ved evt. subforlægning
Subforlagskontrakt mellem to forlag

Det er et indbyrdes anliggende mellem to forlag at indgå en subforlagskontrakt. Fra Kodas side blander vi os ikke i indholdet, og vi har ikke mulighed for at yde juridisk vejledning, idet vi repræsenterer begge parter. Vi opforder til, at man henvender sig musikorganisationer, der har viden og erfaring på området.

Koda kan ikke levere eksempler på udformningen af en subforlagskontrakt. Af hensyn til korrekt forvaltning af rettighederne og anmeldelse af værkerne til Koda, gør vi opmærksom på en række forhold, der minimum bør være aftalt i kontrakten mellem originalforlag og subforlag:

  • Navn på forlag og subforlag
  • Hvilke værker er omfattet af aftalen (titler og ophavsmænd).
  • I hvilket territorium har subforlaget rettigheder.
  • Kontraktens løbetid. Læse mere under Kodas kontraktdatoer
  • Den indbyrdes andelsfordeling mellem forlag/subforlag.
  • Den indbyrdes andelsfordeling mellem ophavsmændene.
Ved oversættelse eller arrangement kan aftales:
  • Andelsstørrelse til oversætter eller arrangør.
  • Om aftalen kun gælder oversættelses- eller arrangementsversionen, eller om subforlaget også har ret til andel på originalværket. 
Katalogaftaler

Et forlag kan, i rollen som subforlag, indgå en aftale med et originalforlag om, at subforlaget varetager rettighederne af en række værker i et territorielt underområde af originalforlagets område. Det kaldes en katalogaftale eller en generel subforlægning, når de samme kontraktbetingelser er gældende for en større del af det repertoire, forlaget repræsenterer.

Anmeldelse af katalogaftaler:

Inden katalogværker kan anmeldes, skal selve aftalens betingelser oplyses særskilt til Koda. Dette gøres på en blanket, som fås ved at kontakte Repertoire afdelingen på publisher@koda.dk

Når katalogaftalen er registreret af Koda, kan værkerne anmeldes – med oplysning om, hvilken aftale de tilhører.

Kodas kontraktdatoer

En kontrakts start- og slutdato er afgørende for forlagets afregning fra Koda og NCB. Da vi er blevet opmærksomme på, at ”dato-begrebet” kan opfattes meget forskelligt, definerer vi her begreberne. Vi har medtaget de engelske udtryk, da de for nogle er mere sigende end de danske:

  • Start dato for optjening/indkassering (collection period start):
    Fra denne dato har forlaget retten til at begynde at optjene/indkassere afregning for udnyttelsen af værket. Hvis der ikke er en bestemt optjenings/indkasserings start dato, kaldes kontrakten retroaktiv. Forlaget har i så fald ret til afregning, der allerede er optjent, men endnu ikke er udbetalt. 
  • Slut dato for optjening/indkassering (collection period end):
    Ved denne dato slutter forlagets ret til at optjene/indkassere afregning for udnyttelsen af værket. Hvis en subforlagsaftale kan forlænges, skal der ved anmeldelsen ikke oplyses nogen slut dato. Det skal oplyses til Koda, når optjenings-/indkasseringsretten faktisk slutter.
  • Udbetalings slut dato (collection termination date):
    Ved overtagelse af et katalog mellem to subforlag, kan det blive aktuelt at aftale en udbetalings slut dato (collection termination date). Ved denne dato stopper al udbetaling til det gamle forlag uanset, at der måtte ligge ikke-udbetalte afregningsbeløb, som stammer fra optjeningsperioden.
Life of Copyright (LOC)

Hvis en forlagskontrakt gælder Life of Copyright, betyder det, at forlaget har ret til at optjene/indkassere afregning for udnyttelsen af værket i den fulde beskyttelsestid (som for danske værker p.t. er 70 år efter udgangen af ophavsmandens dødsår).

Forlaget bevarer altså sine rettigheder til de værker, der oprindelig var inkluderet i LOC-aftalen, også selv om aftalen måske ophører for nye værker.