Dette debatindlæg er blevet bragt i Jyllands-Posten den 29. april.
Lige nu raser flere partier over, at kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil ændre betegnelsen ”ophavsmand” til ”ophavsperson” i ophavsretsloven. Faktisk var emnet mere eller mindre det eneste, der fyldte, da Folketinget førstebehandlede lovforslaget om en revideret ophavsret.
Ændringen blev kaldt ligegyldig, fordi der er større problemer, der skal løses. Det blev kaldt for et kulturtab, og politikere påstod, at »det hælder vores danske sprog ud med badevandet«.
Er man hoppet på denne aggressionsvogn, er man ganske enkelt blind for, at samfundet og sproget udvikler sig. Det har det altid gjort. Man er blind for al forskning, der peger på, at sproget skaber vores kultur og måden, vi tænker på.
Derfor kan der ikke herske tvivl om, at det er yderst positivt og modigt, at kulturministeren tager kønsbalancen og ligestilling alvorligt. Og at han faktisk lytter til de mennesker, der hver dag arbejder med kulturområdet og deraf også det sprog, der tales til hverdag.
Ét af de steder, hvor man hurtigt og nemt kan gøre en forskel, er ved at fjerne alle unødvendigt kønnede betegnelser. På den måde sikrer man grundlæggende, at alle kan se sig i de repræsenterede betegnelser. Man sikrer så at sige, at alle repræsenteres professionelt og juridisk. At det kan skabe så meget harme blandt de selverklærede anti-woke stemmer, bevidner om benægtelse af det liv, der foregår uden for murene på Christiansborg.
Det er en nødvendighed at se på hele strukturen, hvis vi vil ændre den skæve kønsbalance, som præger blandt andet musikbranchen.
Det er et velkendt faktum, at kønsbalancen er særligt skæv her. Kvinderne er underrepræsenterede, og de får en væsentligt mindre andel af blandt andet streamingøkonomien end deres mandlige kollegaer.
Ét af de steder, hvor man hurtigt og nemt kan gøre en forskel, er ved at fjerne alle unødvendigt kønnede betegnelser - Loui Törnqvist
Faktisk tjener kvinderne kun 9 af 100 rettighedskroner på streamingområdet, til trods for at de udgør 20 pct. af rettighedshaverne. Det løser en neutral kønsbetegnelse ikke, men det er med til at skabe et fundament under en musikbranche, der ikke kun er skabt til mænd.
Udover det sproglige grundlag bør man for eksempel også se på, hvordan streamingtjenester anvender deres algoritmer – herunder hvilke informationer algoritmerne i første ombæring er fodret med. For faktum er, at hvis informationerne bag algoritmerne er bias (altså ubevidst favoriserer noget over andet), så vil algoritmerne og dermed det indhold, vi præsenteres for, også være det.
Et andet område er radio og tv. Her kan vi fremhæve DR som det gode eksempel på, hvad der sker, når man er opmærksom på den skæve kønsbalance på ens kanaler, og hvor man strategisk arbejder med at ændre det faktum.
Med projektet ”Kvinder i musikken”, der blev lanceret i 2021, har DR på tværs af deres radiokanaler arbejdet med at løfte andelen af de kvindelige artister. Her har DR offentliggjort tal, der blandt andet viser, hvordan de er gået fra en repræsentation af kvindelige artister og bands med både kvinder og mænd på 36 pct. i 2020 til 46 pct. i 2022. Altså en væsentlig forskel på få år, fordi de har lagt en strategi og sat handling bag ord og ambitioner.
Selv har vi i Koda sammen med mere end 60 andre organisationer og virksomheder oprettet Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling. Her vil vi fremme et bæredygtigt musikliv gennem forskellige initiativer på tværs af branchen og af forskellige udfordringer.
En af de udfordringer er at sikre lige adgang. Og et mindre, men vigtigt skridt på vejen, er at tilpasse sproget til at være mere inkluderende. Til at følge med tiden. Nu er tiden til skabe forandring på et område, der har stået stille alt for længe.
Derfor må vi igen rose kulturministeren for at tage ansvar, for at kæmpe for mere ligestilling og for at vende det døve øre til, når de opponerende stemmer bliver for skingre og ude af takt.
Loui Törnqvist
Forperson i Koda
