Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

Vinderne af KarriereKanonen 2012 er fundet

KarriereKanonen 2012 har nu fundet de tre vindere, der kan se frem til massiv eksponering med airplay på P3, koncerter på Smukfest og Spot festivalen samt et skræddersyet karriereforløb. Traditionen tro er vi i Koda med bag initiativet. For det er naturligt for os at være med i et stærkt samarbejde på tværs af musikbranchen.

I de seneste uger har et professionelt dommerpanel og et dedikeret publikum været vidner, når KarriereKanonens 14 nominerede har givet alt, hvad de havde i sig til showcases i Århus, Roskilde og København.

Konkurrencen, der startede med over 900 bands, har været hård, og tilbage står de tre bands, hvor talentet, materialet og live-optrædener holdte hele vejen til sejrsskamlerne. For de tre vindere er drømmen om en professionel karriere blandt Danmarks største stjerner lige pludselig rykket meget tættere på.

Læs også: KarriereKanonen søger nu skarpe skud


Meget højt niveau

P3’s lyttere vil i den kommende tid kunne glæde sig til at stifte meget nærmere bekendtskab med: Kaliber (hiphop), Djämes Braun (dancehall) og Dance With Dirt (rock). Feltet var meget stærkt, og der ligger mange tanker og overvejelser bag udvælgelsen af de tre vindere:  

”Det er helt vildt, så højt niveauet er for alle de 14 nomineredes vedkommende. Efter et langt møde er vi dog nået frem til tre virkelig stærke vindere, der udover et rigtig højt niveau også appellerer bredt – også bredere end vinderne de seneste år. Et af de mål jeg havde med udvælgelsen var netop, at finde nogle bands der også har potentiale til at få en stor fanbase,” siger Nicholas Kawamura, der er vært på P3 og en del af årets dommerjury.

Læs også: Rubberhead Banditz lover at vælte Roskilde Festival


Glade vindere

Der var stor glæde at spore, da Smag på P3 i dag overbragte den glædelige nyhed til de tre vindere i direkte radio.

”Yes! Yes! Yes! tusind, tusind tak P3 … hold nu op hvor er det stort. Jeg ryster over det hele,”  udbrød Kenno fra Djämes Braun, da Nicholas Kawamura ringede og overbragte ham den gode nyhed. ”Det er så fucking optur … det er så ubeskriveligt, hvor er vi glade,” sagde den anden del af duoen, Lasse, efter glædesudbrud og spontan jodlen.

Der er da også noget at glæde sig til for de tre bands. Udover at de det kommende lange stykke tid skal underholde P3’s lyttere, kan de også se frem til koncerter på Smuk Fest og Spot Festival, Koda varetager deres rettigheder, mens Bandakademiet er med til at tilrettelægge et skræddersyet karriereforløb. Her får de bl.a. afklaret, hvor de gerne vil hen med deres karriere, og hvordan de når deres mål. De bliver hjulpet på vej af et team af stærke kompetencer inden for musikbranchen. På den måde har de tre bands ikke kun vundet en konkurrence, men har også startet et udviklingsforløb, der skal hjælpe dem med at få deres musikalske drømme til at gå i opfyldelse.

Læs også: Vinder af KarriereKanonen varmer op for Sort Sol


Dommernes kommentarer om de tre vindere:

Kaliber

Det her track starter hårdt ud – lige på med et skarpskåret omkvæd og et svingende beat, hvor hårde fyre for lov at vrænge sig igennem teksten: ”Homie, jeg er vokset op lige vest for København, og alt hvad det har gjort mig til, vil jeg ta’ med mig graven” Bang! Så er vi i gang. Vi er budt op til dans med hiphop fra den hårde skole, og resten af tracket bæres af sted med skarpe vendinger, der leveres minutiøst, overlegent og præcist.


Djämes Braun

”Pak dit grej og kom med mig – lad mig være din GPS.” Sådan lyder en af de mange spøjse fraser, som gentages i det ironiske hit af bandet med det velklingende navn ’Djämes Braun’. Navnet klinger ganske vist bekendt, men Djämes er sin egen. De to velbevandrede herrer skaber deres eget lydunivers, som blander en fornøjelig kreativ ordleg med frække og fængende dancehall-produktioner.


Dance With Dirt

Dance With Dirt serverer ufortyndet rock tilsat en håndfuld nordisk melankoli, sprød stemme og nærvær. Og så svinger det! De genkendelige greb er pakket ind i vellyd, nærvær og nerve. Det er virkelig lækkert at lytte til et rockband, som har energien og samtidig laver arrangement-mæssige krumspring, indeholder melankoli og har modet og talentet til at krydre kagen med hooks.

 

 

Succesfulde KarriereKanoner

KarriereKanonen blev lanceret af P3 i 2002. KarriereKanonen anno 2012 er et samarbejde mellem P3, Koda og Bandakademiet - tre stærke partnere i musikbranchen, der med samarbejdet forsøger at bane vejen for de bedste danske upcomingbands og -solister og give dem den bedst mulige start på en seriøs musikkarriere.

Læs også: KarriereKanonens otte semifinalister er fundet, hør dem i DR P3 i denne uge

KarriereKanonen har blandt andre hjulpet Rasmus Nøhr, Sterling, Olympics, New Politics, IGNUG, Birk Storm, Magtens Korridorer, Tue West, Johnny Deluxe, Marie Key Band på vej mod en professionel musikkarriere.

Læs mere om, hvad Koda ellers støtter

Kommentér dette på vores facebook