Sådan får du fat i støttekronerne

Skriv en skarp og ærlig ansøgning uden plusord og vedhæft dine bedste sange. Sådan lød et af rådene på Koda-seminaret ”Musikkens vej til støttekronerne”, hvor deltagerne også fik et godt indblik i crowdfundingens muligheder.

 ”Jeg hader at søge legater. Det er nok fordi, der ligger en potentiel afvisning i det, og fordi man ender med ikke at få nogen penge. Men når det lykkes, er det den bedste timeløn, der findes”.

Sangskriveren Kenneth Thordal har selv siddet og bakset med masser af ansøgninger, og tirsdag delte han så ud af sine erfaringer ved årets første Koda-seminar ”Musikkens vej til støttekronerne” i Huset i København.

Arrangementet skulle give deltagerne konkrete råd om, hvordan de bedst får fingrene i de midler, der kan gøre det muligt at droppe deltidsjobbet i børnehaven, så man i stedet kan koncentrere sig et hundrede procent om sangskrivningen – eller hvad der ellers er vigtigt i karrieren lige nu.


Kom til sagen!

Og der blev lyttet intenst til Kenneth Thordal. Ikke mindst fordi han også har siddet i DJBFAs legatudvalg og derfor kender systemet fra den anden side.
”Husk på, at de folk, der skal læse din ansøgning, har meget kort tid til at gøre det. Så kom til sagen. Og det gælder også i forhold til den musik, du sender med. På et album kan det godt være fedt at indlede et nummer med to minutters akustisk guitar, men det er det ikke her”, sagde han og fortsatte:
”Du kan ikke forvente, at medlemmerne af udvalget ved, hvem du er. Så der skal være et cv. Det er også en god ide dokumentere udbyttet af tidligere støtte. Også selv om det gik af helvede til. I det hele taget er det bedre at køre en ærlig og lav stil end det modsatte. For det får tit den modsatte effekt, hvis du smykker dig med fint sprog og en masse plusord. Det sætter også musikken i et useriøst skær”.

Simpel model til ansøgning

Ifølge Kenneth Thordal findes der en simpel metode, Ønskekvistmodellen, der er god at bruge, når man sidder med den blanke skærm foran sig og skal skrive en ansøgning op fra bunden. Modellen er baseret på begreberne ”Villen”, ”Kunnen” og ”Skullen”. Den første handler om engagement og ambitioner: Hvorfor brænder jeg for det her? Den anden viser noget om dine evner; at du formår at få ting til at ske – som for eksempel at du tidligere har lavet et album, der fik gode anmeldelser. Og med den sidste fortæller du, hvad din musik gerne skal sige noget om, og hvorfor den er relevant for andre.

Gratis råd på nettet og i håndbog


Efter Kenneth Thordals inspirerende oplæg skulle den kreative iværksætter, musiker og forfatter Maiken Ingvordsen have gjort salen klogere på, hvordan man bedst får private fonde og offentlige tilskudsgivere på krogen.
Men desværre måtte hun melde afbud i sidste øjeblik, og derfor løb moderator Katrine Nyland Sørensen hendes slides hurtigt igennem og henviste til hjemmesiden www.fundraisingtilkreativeprojekter.dk, hvor der er masser af konkrete råd at hente. Det er der også i Maiken Ingvordsens håndbog ”Music Cookbook”, som alle kunne få et gratis eksemplar af i Husets café.

Crowdfunding giver mange muligheder


I bogen kigger hun blandt andet på crowdfunding, som næste mand på scenen vidste en masse om. Michael Eis er nemlig stifter af Danmarks første og største platform, www.booomerang.dk, som blev lanceret for fire år siden med inspiration fra amerikanske www.kickstarter.com.

Han forklarede, at crowdfunding i al sin enkelthed går ud på at få almindelige mennesker til at donere et selvvalgt beløb til kreative projekter. Som musiker vil du blandt andet kunne få finansieret en albumudgivelse eller en turné – kun fantasien sætter grænser. Og som tak for støtten kan du så tilbyde dine ”fundere” et tilsendt eksemplar af albummet, en hjemmekoncert eller noget andet sjovt, når projektet er realiseret. Men det kræver et ordentligt forarbejde at gøre folk interesserede:

”65 procent af pengene kommer faktisk fra folk, der ikke kender dig og dit projekt. Så derfor er det super vigtigt at få fortalt, hvad det går ud på, hvad pengene skal bruges til, og hvad de får igen. Og vi kan se, at projekter med video langt oftere bliver finansieret end dem uden”, fortalte Michael Eis.

Brug de sociale medier


Ifølge ham er sociale medier et uundværligt redskab, fordi man kan bruge dem til at aktivere sit netværk og holde sine fundere opdaterede med, hvordan det går med projektet. Og det sidste er meget vigtigt. For dine fundere er ikke kun investorer, men ambassadører, der kan dele oplevelsen med deres egne venner og blive til superfans, der vil støtte dig i fremtidige projekter.

Det største projekt hos Booomerang indtil videre nåede op på 175.000 kroner, og Michael Eis ser lyst på fremtiden for crowdfunding.

”Der blev udbetalt fem millioner kroner sidste år, og i det er selvfølgelig stadig småpenge i det store billede. Men status er, at det udvikler sig rigtigt positivt”, sagde han om den forholdsvis nye måde at skaffe sig støttekroner på.

Læs vejledninger grundigt


Mere kendt er de midler, som Statens Kunstfond tilbyder. I 2014 uddeles der 214 millioner kroner til musikkens verden, og kontorchef Henrik Wenzel fra Kulturstyrelsen havde også taget et par gode råd med til seminaret:

”Gå ind på www.kunst.dk og læs vejledningerne meget grundigt, inden I sender en ansøgning. Vi vender nemlig ikke tilbage og siger, at der mangler noget, hvis I for eksempel har glemt at vedhæfte et bilag”.

Kontorchefen understregede, at formålet med kunststøtten var at fremme dansk kunst i Danmark og udlandet, og at medlemmerne af de enkelte udvalg ser mere på talent og kunstnerisk kvalitet og end på hitpotentiale.
Et medlem ville vide, om det var sværere at få støtte til countrymusik end til moderne musik, der var lavet på en computer. Det afviste Henrik Wenzel.

”Al slags musik kan få støtte. Men generelt bliver der ikke givet støtte til coverbands og gamle udgivelser. Det er et krav, at der er tale om nyudgivelser, men det behøver ikke at være færdigt og kan sagtens være skitser og øvelokaleindspilninger”, sagde han og opfordrede til at sende ordentlige optagelser uden støj og snak.

Udvalg skiftes ud


Et andet medlem ville gerne have defineret, hvordan man vurderede, hvad der havde kunstnerisk kvalitet. Spørgsmålet havde ifølge Henrik Wenzel tidligere ført til en ombudsmandssag, fordi en ansøger følte sig vraget uden en ordentlig begrundelse.

”Det har betydet, at der er kommet nogle guidelines for, hvad der bliver kigget på. Men i sidste ende er det en subjektiv bedømmelse. Sådan er systemets præmis. Udvalgene sidder fire år ad gangen og har selvfølgelig forskellig smag. Så måske har man en bedre chance, næste gang man søger”.

Gør det selv


Men det ER svært at slippe gennem nåleøjet, understregede moderator Katrine Nyland Sørensen, der selv har siddet i Kunstrådets musikudvalg.

”Du er i konkurrence med alle de andre, og nogle gange er niveauet bare ufatteligt højt, mens der andre gange er langt mellem snapsene. Det svinger meget fra pulje til pulje”, sagde hun.

Den kommentar fik Michael Eis til at tage ordet: ”Det er derfor, at du skal gøre det selv. Hvis du virkelig brænder for det, kan du få crowden med på, at det, du laver, er fedt. Så tænk ud af boksen. Det kan lade sig gøre”, konstaterede han til store klapsalver fra salen, inden den stod på forfriskninger og snak i cafeen.

Næste Koda-seminar under titlen ”Musikkens vej til…” er 4. marts, og her sættes der fokus på, hvordan din musik får omtale i medierne. Det er endnu ikke muligt at tilmelde sig arrangementet, og stedet er heller ikke fastlagt. Men du kan holde dig opdateret på Koda.dk og i Kodas nyhedsbreve. 

Links: