Ophavsret og EU - din verden er på spil

Det er ikke nemt stof, men det er vigtigt, hvis du lever af at skabe musik eller andre kreative ting, der kan cykle rundt i det digitale univers. Lige nu beder EU-Kommissionen om DIN mening om ophavsrettens fremtid.

Lige nu er der en vigtig sag i gang i EU. En sag, der vedrører dig som sangskriver og komponist. EU-Kommissionen barsler nemlig med nye tiltag på ophavsretsområdet. Der er mange og store interesser på spil, og der fuld gang i lobbyismen fra alle kanter. Kommissionen kører en høringsfase, hvor alle kan byde ind med holdninger og meninger. Høringsfasen er netop forlænget med en måned og slutter 5. marts 2014. 

Hvem? – Hvad? – Hvor?

Hvad går det så ud på? Her kommer en mini-oversigt, og vi begynder med de helt korte hv-spørgsmål.

1. Hvad drejer sagen sig om?

Skal vi lave om på reglerne om ophavsret i EU? Kritikere af ophavsretten kalder reglerne for utidssvarende. De ønsker gratis adgang til at bruge andres ophavsret. Forkæmperne synes derimod, at ophavsretten er fundamentet for, at kunstnere selv kan bestemme over deres værker og dermed skabe sig en levevej.
Med høringen spørger EU-Kommissionen os alle sammen, hvordan vi ønsker, at ophavsretten skal være indrettet i fremtiden. Om hvordan ophavsret, håndhævelse og digital virkelighed vil spille sammen i fremtiden i EU’s indre marked.

2. Hvor foregår det henne?

I EU og dermed i Danmark.

3. Hvem har interesser i det?

Mange stærke og forskelligartede interesser er på spil. Både kommercielt, politisk, ideologisk og kulturelt. Streamingtjenester, tech- og televirksomheder, musikselskaber, forvaltningsselskaber, internetaktivister, pirater, helt almindelige forbrugere og – ikke mindst – kunstnere.

4. Hvorfor skal jeg bruge tid på det?

Fordi det kan få afgørende indflydelse på din ophavsret som skabende og udøvende kunstner og dermed på din indtægt. Og fordi spørgsmålet om ophavsrettens fremtid i en global digital virkelighed ikke er til at komme udenom.

Hvad er det, de vil have mig til?

Koda – og foreningerne DJBFA, DPA og Dansk Komponist Forening – opfordrer først og fremmest til, at du som komponist/tekstforfatter støtter op om initiativet ”Say Yes to Culture in Europe with Creators”. Det er paraplyorganisationen ECSA, der står bag (European Composer & Songwriter Alliance).

Derudover kan du også udfylde det spørgeskema, som EU-Kommissionen har udsendt i forbindelse sin høring. Spørgeskemaet er på engelsk, men du kan fint skrive dine svar på dansk. Og du behøver ikke at svare på alle spørgsmål. Der er 80 spørgsmål, og de handler om mangt og meget – se længere nede.

Læs også: Underskriftsindsamling til forsvar for ophavsretten

Reform på tegnebrættet

EU-Kommissionens høring finder sted i perioden 5. december 2013 til 5. marts 2014.

Kommissionen vil bruge høringen i forhold arbejdet med den Copyright Reform, som EU-kommissionen har på sit arbejdsprogram for 2014. Med høringen vil EU-Kommissionen modtage og forholde sig til meninger og holdninger – og lobby-input – fra kunstnerorganisationer, kunstnere, forbrugerorganisationer, forvaltningsselskaber (som f.eks. Koda), producenter, musikforlag, musikselskaber, alle tænkelige brancheforeninger, branchefolk, tech- it- og televirksomheder, meningsdannere, digitale frihedskæmpere samt almindelige borgere i EU.

Den aktuelle høring om ophavsret handler ifølge Kommissionen om at finde den rette balance. De skriver blandt andet:

”Det er vigtigt at modernisere ordningerne for ophavsret i Europa og gøre det lettere at håndtere licenser, og samtidig sikre et højt beskyttelsesniveau for den intellektuelle ejendomsret og tage hensyn til den kulturelle mangfoldighed.”

Og hvilke interesser er det så, der er på spil?

Kunstnerne og dermed deres rettighedsorganisationer: Kunstnerne risikerer at blive de store tabere, hvis det kun er kritikerne af ophavsret, der kommer til orde i debatten. I dag er det ophavsretten, der sikrer, at man som kunstner selv har ret til at bestemme, hvordan ens sange eller andre kunstværker må bruges af andre. Og dermed er fundamentet også skabt for, at man som kunstner faktisk er i stand til at tjene til dagen og vejen med sine rettigheder til den kunst, man selv har skabt.

De fundamentale regler om ophavsret er sådan set allerede harmoniseret med fælles regler i hele EU (og det meste af verden). Men der kan være forskel på hvilke undtagelser, der gælder for ophavsretten – og dermed hvornår man som kunstner må finde sig i, at ens kunst bliver benyttet af andre, uden man har givet lov. For eksempel er det på grund af en sådan undtagelse, at man lovligt må lave privatkopier af kunst, som ellers ville være beskyttet af ophavsretten.

Og det her at slaget vil komme til at stå. For selvom alle kan blive enige om, at der skal være en fornuftig balance mellem den absolutte ophavsret på den ene side og det rene anarki på den anden side, er der stor uenighed om hvornår kunstnerne skal bestemme og hvornår kunsterne skal finde sig i, at andre bestemmer.

Forbrugerne og forbrugerorganisationerne: Nogle forbrugere – særligt de såkaldte internaktivister – vil givetvis læne sig kraftigt op ad synspunkter, der taler for at ændre radikalt på ophavsretten. Debatten har kørt gennem mange år, og nogle af argumenterne er, at ophavsretten har passeret sidste salgsdato og ikke passer til den virkelighed og digitale praksis, der eksisterer i dag. Argumenter, der typisk baserer sig på, at når nu alle alligevel deler indhold digitalt, så bør det også være lovligt. Det er også her, man finder holdninger, der hviler på ideen om, at ”information wants to be free”. Pirater og fildelings-entusiaster rundt om i Europa arbejder vedholdende for at lave om på ophavsretslovgivningen.

Streamingtjenesterne og andre udbydere af digitalt indhold: En model med flere undtagelser til ophavsretten er i streamingtjenesternes interesse. Mastodonter som Facebook, Google og Apple har også en klar interesse i en mere lempelig ophavsretslovgivning. Hvis man har en forretningsmodel, hvor der tjenes flere penge, jo flere besøgende man har, så er man naturligvis interesseret i så få  barrierer som muligt. Jo færre barrierer, der er, for at brugerne kan dele indhold på nettet, jo flere penge kan de tjene. Argumentet er ofte båret af en ide om, at entreprenante aktører bliver hæmmet af en restriktiv ophavsret, som de derfor synes er en barriere for udviklingen. Rettighedshaverne argumenterer typisk modsat med, at ophavsretten er selve fundamentet for, at der overhovedet kan skabes udvikling og vækst.

Det brugerskabte indhold

Da EU-Kommissionen for snart mange år siden begyndte at røre på sig for at få mere gang i det digitale indre marked, var Facebook og andre sociale medier endnu ikke til stede.

I dag er de sociale medier med til at drive en udvikling frem, hvor vi bruger løs af alskens eksisterende digitalt materiale – lyd, fotos, videoer osv. – og skaber nye mashups af alle tænkelige slags.
Jo mere vi gør det, jo mere trafik får Facebook. Og ikke mindst Google og YouTube.

Når en teenager snupper et videoklip med Rihanna eller Medina og klipper sine egne billeder eller lyd ind og så lægger det på YouTube, krænker han eller hun ophavsretten. Det samme gør den borgmester, der stiller et videokamera op og giver sig til at danse til lyden af ”Gangnam Style” og lægger det på YouTube.

Selvom det er de store online tjenester, der scorer den store gevinst på det brugerskabte indhold, så bliver der lobbyet for, at kunsterne ikke selv kan bestemme, om de vil have deres værker ud på disse platforme – eller om de overhovedet skal have betaling, hvis deres kunst bliver brugt på denne måde.

Netop det brugerskabte indhold er en del af det, EU-Kommissionen gerne vil have holdninger og meninger om.

Det centrale spørgsmål

Den nuværende høringsfase cirkler rundt om mange emner vedrørende det digitale indre marked og ophavsretten. I alt er der 80 spørgsmål i det spørgeskema, du kan gå ind og udfylde. Det er dog ikke en pligt at svare på samtlige spørgsmål, understreger intro-teksten til spørgeskemaet. Mindre kan gøre det. Det vigtige er at få input og meninger fra alle sider og interessenter. Det er EU-demokratiet i funktion, kan man sige.

Gå til uddybende spørgeskema på Creators For Europe's hjemmeside

Hvis du giver dig i kast med at besvare høringen kan du f.eks. nøjes med at svare på disse fem spørgsmål:

Spørgsmål 14 om det bør være muligt at videresælge kunst, som man har købt digitalt – fx musik fra iTunes (”resale of digital files”). Fra et økonomisk perspektiv vil det underminere værdien af den musik, man som musiker ønsker at leve af, hvis andre begynder at tjene penge på at gensælge musik på denne måde. Mange synes i forvejen, at det er svært at skabe tilstrækkelig værdi med sin musik online, og priserne vil blive presset nedad, hvis ”brugte” musikfiler uden videre kan videresælges.

Spørgsmål 27 om undtagelser til ophavsretten (”limitations and exceptions”). Som kunstner, der forsøger at skabe en indtægt med sin ophavsret, vil det give god mening at forsøge at forklare EU-kommissionen, at det er helt essentielt, at ophavsretten og dermed værdien af ophavsretten ikke udhules med flere undtagelser. Selvom EU-kommissionen kan have de bedste hensigter med at modernisere ophavsretten, kan det ikke være rigtigt, at det skal ske ved at kunstnernes rettigheder forringes yderligere.

Spørgsmål 58(c) om du synes der er problemer med, at andre kan bruge din kunst på internettet, fx i videotjenester med brugergenereret indhold (”users are using pre-existing works”). Her giver det mening at understrege, at platforme, som genererer penge på at udbyde dette indhold, bør betale til rettighedshaverne. Og hvis der introduceres undtagelser, som gør dette endnu lettere, så vil det ikke blot udhule ophavsretten men også medvirke til at skabe endnu større omsætning hos internettjenesterne.

Spørgsmål 72 om hvordan rettighedshavere bedst får betaling, når deres kunst benyttes af andre (”receive an adequate remuneration”). Det bør her understreges, at ophavretten er selve fundamentet for, at man som kunstner overhovedet kan skabe sig en levevej med kunsten. Her kommer også spørgsmålet om kollektiv forvaltning – fx via Koda – på banen, fordi det er én af måderne, at musikere i dag sikres betaling, når deres kunst benyttes af andre.

Spørgsmål 80 om du synes, at der er andre områder af ophavsretten, som er vigtige (”other important matters”). Det er her værd at gentage, at ophavsretten er vigtig - ikke alene for dig men også for samfundet. Ophavsretten og de industrier, som benytter ophavsretten, er med til at skabe vækst og arbejdspladser i hele EU.