Når albummet er som en digtsamling

Niels Skousen og Nikolaj Nørlund er kendt for deres poetiske tekster. Og det går faktisk stærkt med at få de store følelser ned på papir, fortalte de to prisbelønnede sangskrivere ved ”En sangskrivers bekendelser”.

De fleste blandt publikum havde nok forventet en snak om, at det tager rigtig lang tid, når man skal skrive poetiske og stemningsmættede sange. Men det skød Niels Skousen og Nikolaj Nørlund hurtigt ned ved seminaret ”En sangskrivers bekendelser”, hvor de to prisbelønnede musikere både fortalte om deres solokarrierer og makkerskab.

For Niels Skousen begyndte det hele i 1964 med Bob Dylan-albummet ”Another Side Of Bob Dylan”, der straks fik ham til at investere i en guitar, så han selv kunne begynde at komponere sange. Efter at have optrådt med hippieorkestret Young Flowers fik han sammen med vennen Peter Ingemann det helt store gennembrud med ”Herfra hvor vi står” i 1971, der står som en milepæl i dansk musikhistorie.

Som en roman

Rockklassikeren blev til i ” De Unges Boligaktion” - et gult hus ved Trianglen på Østerbro - hvor Niels Skousen boede sammen med andre af ungdomsoprørets unge. Her fandt han ud af, at det med at skrive sange var noget med tre akkorder og et anslag, et svar og en konklusion.

- Og så skrev jeg ellers bare derudaf. Min måde at gøre det på er, at jeg starter med tid og sted ligesom i en roman - ”det var en mørk og regnfuld nat”. Det gælder faktisk også for ”Herfra hvor vi står”, hvor vi siger, ”alting er faldet til to, og snart står solen op igen”. Det er lidt tilbageskuende, men det var sådan mit temperament var dengang, sagde Niels Skousen, der til salens store fornøjelse kunne fortælle, at han inden åbenbaringen med Dylan forsøgte sig som blokfløjtespiller – uden at det rigtig førte til noget.

Skriver det hele på én gang

Den nu 70-årige musiker har i mange år haft gang i en succesfuld solokarriere og turnerer lige nu med albummet ”Smil eller dø” fra 2014, der som de fire forrige album er produceret af Nikolaj Nørlund.
Men den travle ejer af pladeselskabet Auditorium har også haft tid til at lave masser af musik selv. Udover at have været en del af bandet Trains and Boats and Planes er han en fast del af gruppen Rhonda Harris og har sideløbende haft en omfattende solokarriere kørende.

Nikolaj Nørlund begyndte først at arbejde med danske sangtekster i forbindelse med solodebuten ”Navnløs” fra 1996, hvor han fortolkede Michael Strunges digte. Derefter fulgte ”Nye Optagelser”, som blev til i et gammelt fiskerhus i Sønder Vorupør ved Vesterhavet. Med sig havde han kun en guitar og noget blank papir, og sådan har det været siden da.

- Jeg skriver et helt album ad gangen og går ikke og samler sange sammen over to år. Jeg foretrækker at skrive det hele på én gang, og så skriver jeg sideløbende på sangene, som ligesom får en funktion i forhold til hinanden – det er den langsomme, og det er den hurtige. Det har fungeret for mig, og jeg ser det som at skrive en lille novelle- eller digtsamling. Det skal helst ikke være noget, der foregår over for lang tid, for så bliver det for spredt, og der er også stor sandsynlighed for, at sangene kommer til at ligne hinanden, fortalte Nikolaj Nørlund.

Ingen guddommelig inspiration

Efter 14 dages intensivt arbejde har han ”rygmarven” af teksterne på plads. Og den produktive musikers opfordring til kollegerne var, at de bare skulle gå i gang med sangskriveriet, som han ser som et håndværk.

- Jeg har et usentimentalt forhold til det med at skrive. Det handler ikke om at gå og vente på guddommelig inspiration, men at det er et stykke arbejde, man skal lave. Det kræver sådan set kun én ting – at man skriver det første ord, fordi så kan man skrive det næste ord, og så har man to ord. Det lyder lidt fjollet, men det er sådan, det fungerer. Og det sker jo ikke, hvis man ikke begynder på det. Man skal ikke gøre det til noget specielt, og samtidig skal man give sig selv lov til at være dårlig. Det skal ikke være nogen bremseklods, sagde den journalistuddannede musiker.
Det var Niels Skousen helt enig i:

- De første tre-fire sider kan være fyldt med noget virkelig lort. Men noget af det kan man måske bruge, og lige pludselig sker der det, at man er inde i en proces. Og når man er det – og tager sit arbejde alvorligt – er der hul igennem på et eller andet tidspunkt.

Gik helt i stå

Men selv en Niels Skousen kan løbe tør for sange. Efter udgivelsen af konceptsoloalbummet ”Landet Rundt” i 1980, hvor han eksperimenterede med diskolyden, valgte han at trække stikket og hellige sig karrieren som skuespiller.

- Det var en ret fed plade, synes jeg faktisk. Men det var som om, at alt dansk var lidt out på det tidspunkt. Jeg tog ud med et fremragende orkester med blandt andre Poul Halberg, men der kom ingen mennesker, og så var der ingen grund til at tage ud at spille mere. Det var både mærkeligt og uforståeligt, fordi jeg syntes jo selv, at jeg var verdensmester. Jeg må sige, at jeg havde det ret dårligt med det, og jeg gik helt i stå bagefter.

Comeback med hjælp fra Nørlund

Hele 21 år skulle der gå, før Niels Skousen igen fik lyst til at lave ny musik. Det skete, mens han var i gang med teaterstykket ”Romeo og Julie” på Østre Gasværk, hvor han havde en birolle som Romeos far.

- Jeg sad og gloede i en lille garderobe og tænkte ”jeg gider kraftedeme ikke det her. Nu må du tage dig sammen”. Det gjorde jeg så, og så begyndte jeg at skrive sange til et album.

Resultatet var det anmelderroste comebackalbum ”Dobbeltsyn”, som altså havde Nikolaj Nørlund ved knapperne. De to mødte hinanden ved en hyldestkoncert på Christiania i forbindelse med Bob Dylans 60 års fødselsdag. Albummet indeholder blandt andet nummeret ”68”, der blev til på vejen til Samsø, hvor Niels Skousen havde lånt et sommerhus til at skrive sange i.

- Da jeg sad på færgen og så på kølvandet, dukkede det, der blev til en af de sidste linjer i sangen, op. Kølvandsstriben fik mig til at tænke på, hvordan livet og de ting, man har været med i, langsomt forsvinder i horisonten, sagde Niels Skousen om sangen, hvor han ser tilbage på ungdomsoprøret.

Masser af billeder og symbolik

Siden dengang har han været kendt for at skrive sange, der danner masser af billeder i hovedet på lytteren. Og den opskrift har den langtidsholdbare stjerne tænkt sig at holde fast i.

- Jeg går efter at få koncentreret tingene så meget som muligt. Det kan jeg godt lide, lød det fra musikeren, der i 2003 blev kåret som årets danske tekstforfatter, årets sangskriver og fik prisen for årets melodi ved kritikerprisuddelingen Steppeulven.

Samme år vandt Nikolaj Nørlund en DMA som årets producer, og tre år senere blev han hædret med en Steppeulv som årets producer. Og det var netop i 2009, at manden bag plader med navne som Jens Unmack og Ulige Numre udgav albummet ”Tid og Sted”, hvorfra salen fik lov at høre ”Under Fremmed Flag”, der som hans andre sange er den fyldt med sproglig symbolik og åben for fortolkning.

- Jeg er ikke interesseret i helt færdige og lukkede sange. Jeg ser på det på den måde, at man gerne skulle kunne komme tilbage til en sang. Noget af det, der kendetegner sangtekster til forskel fra poesi er, at man hører musik flere gange, og samtidig skal man også kunne forholde sig til det første gang, man hører det. Så for mig er det vigtigt, at man ikke lukker sangene. Det må gerne være noget, man kommer abrupt ind i, og man må også gerne komme abrupt og uafsluttet ud, sagde Nikolaj Nørlund.

Får feedback på tekster

Begge sangskrivere kan godt finde på at lade andre se deres tekster, inden de bliver til færdige sange. På sin sidste plade fik Nikolaj Nørlund feedback fra filminstruktøren Martin de Thurah, mens Niels Skousen bruger sin kone – digteren, filminstruktøren og manuskriptforfatteren Linda Wedel - til feedback, hvis han er i tvivl om noget. Og hvis hun synes, at det ikke er godt nok, ryger det ud.
I det store hele har han holdt fast i sin måde at skrive på, men der blev alligevel ændret lidt på tingene under arbejdet med albummet ”Smil eller dø”.

- Nu var jeg blevet 70, og så tænkte jeg, at jeg ville lave nogle sange om, hvordan jeg selv havde det - i stedet for at lave en masse sange om, hvordan jeg troede andre mennesker havde det. Så der er en del, der er skrevet i jeg-form, og det syntes jeg var spændende, sagde Niels Skousen, der sammen med mangeårige musikalske samarbejdspartner modtog masser af klapsalver efter den timelange seance med anekdoter og gode råd.

Forårets sidste Koda-seminar i rækken af ”En sangskrivers bekendelser” finder sted tirsdag den 19. maj, hvor Wafande, Pharfar og Fresh-I indtager sofascenen i Kodas kantine. Tilmeld dig Kodas nyhedsbrev, og hold dig opdateret om kommende arrangementer.