Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

Koda INDEFRA

“Selvom musikforlagene fylder lidt i medlemstal, fylder de meget i værdi og rykker en stor del af nålen”

Musikforlagsbranchen i Danmark har været i rivende udvikling det seneste årti, og det har gjort forlagene til et dedikeret fokusområde for Koda, fortæller Andreas Rasmus Nielsen, der er ansvarlig for Kodas forlagsmedlemmer.

Koda forvalter ikke kun sangskrivere og komponisters rettigheder. Blandt organisationens mere end 50.000 medlemmer findes også omtrent 630 musikforlag - størstedelen af dem danske - der arbejder professionelt med at udvikle, administrere og afsætte sangskrivere og komponisters værker til kommerciel brug.

”Forlagenes arbejde med sangskriverne kan sammenlignes med pladeselskabernes arbejde med de udøvende kunstnere. Forlagets arbejde kan blandt andet være at hjælpe med at administrere dine værker, hjælpe med at løfte dig til næste niveau og skabe mere værdi for dine værker. Altså en del af det arbejde, der kan være svært at løfte selv, hvis man samtidig skal have tid til at skabe musik.”

Sådan forklarer Andreas Rasmus Nielsen musikforlagenes rolle og funktion. Og han ved, hvad han snakker om. De seneste fem år har han som Key Account Director i Koda været ansvarlig for Kodas forlagsmedlemmer.

”Min rolle er at bygge bro mellem forlagene og Koda og sørge for, at forlagene får den service og de svar, de har brug for. Men også at vi i Koda udvikler os i takt med de behov, der er i markedet, således at vi forbliver konkurrencedygtige og kan tiltrække nye forlagsmedlemmer.”

Musikforlagene har alle dage været en vigtig del af Kodas forretning, og med ansættelsen af Andreas Rasmus Nielsen fik Koda en målrettet dedikeret forlagshåndtering. En større undersøgelse viste dengang, at særligt musikforlagene havde nogle konkrete behov, som Koda ikke dækkede. Derfor var der akut behov for at øge fokus på området.

”Selvom forlagene kun udgør lidt over en procent af vores samlede medlemsskare, repræsenterer de enormt mange sangskrivere. Faktisk går over 30 procent af vores udbetaling til Kodas medlemmer til forlagene. Så selvom de fylder lidt i medlemstal, fylder de meget i værdi og rykker en stor del af nålen. Helt skåret ind til benet har mit arbejde derfor været at finde ud af, hvordan Koda gør forlagene glade. Imødekomme deres behov og være på forkant med dem frem for på bagkant."

 

Koda INDEFRA

 

I vores interviewserie ’Koda INDEFRA’ giver vi mikrofonen til nogle af dem i Koda, der ved mest om, hvad der foregår i rettighedsbranchen, og hvad det er, der driver Kodas forretning frem.

Denne gang taler vi med Key Account Director Andreas Rasmus Nielsen, som er ansvarlig for Kodas forlagsmedlemmer, om musikforlag, og om hvorfor forlagene er et dedikeret fokusområde for Koda. Vi dykker blandt andet ned i, hvordan arbejdet med forlagene adskiller sig fra den normale medlemsbetjening, og om årsagerne til, at den danske forlagsbranche har været i en rivende udvikling.


Forlagene har fået en renæssance

Andreas Rasmus Nielsen kom selv fra en stilling som musikforlægger hos Crunchy Tunes, hvor han arbejdede med værker fra navne som Junior Senior og The Raveonettes. Han fortæller, at Kodas øgede fokus på forlagene taler ind en i en større tendens. De sidste ti års tid har den danske forlagsbranche været i en rivende udvikling.

”Da jeg selv begyndte i branchen, var der sådan en idé om, at vi lige var kommet ud af det her store dyk indtægtsmæssigt i musikbranchen på grund af Napster og iTunes. Man var stadig i gang med at finde ud af, hvor man skulle tjene sine penge, efter det fysiske musiksalg var mere eller mindre forsvundet. Her begyndte mange at pege på sync. Altså at sælge musik til brug i film, reklamer, spil og på tv. De fleste fandt dog hurtigt ud af, at sync er et fuldtidsarbejde i sig selv og ikke noget, man ”bare” gjorde. Det kræver dedikerede kræfter. Dette bidrog derfor til, at forlagets rolle blev sat mere skarpt i relief både for musikere og branchen som sådan. Nu var det pludselig dér, at der var noget ny værdi at hente,” fortæller Andreas Rasmus Nielsen.

 

Det handler om at gøre deres arbejde så nemt som muligt

Andreas Rasmus Nielsen


”En anden del af forklaringen er, at vi op gennem 2010erne også begyndte at have flere sangskrivere, der klarede sig godt internationalt. Og det kræver, at man har samarbejdspartnere ude i verden. Og med det kom en stigende interesse for at lave noget uden for landets grænser. Hele holdet omkring Lukas Graham er jo ikke kun udøvende musikere. De er også sangskrivere, så de er selvfølgelig interesserede i både at arbejde med deres master- og sangskriverrettigheder. Den slags tror jeg var med til at gøre forlagene skarpere. Helt generelt havde vi også bare nogle skarpe forlag, som var rigtig gode til at tænke internationalt. På den måde synes jeg godt, vi kan sige, at der har været en slags renæssance eller opblomstring for forlagene.”

Endelig peger Andreas Rasmus Nielsen også på, at den stigende interesse for dansk kultur som sådan havde en positiv afsmitning på forlagsbranchen.

”Der var danske film og tv-serier, Noma og det nye nordiske køkken og musikken, som rykkede i udlandet på en helt anden måde. Danmark blev pludselig cool på en anden måde. Og det gjorde så også, at man havde ekstra tyngde i argumentet, når man skulle overbevise dygtige internationale sangskrivere om, at de skulle komme til en writer camp i København. Så der har helt klart været en styrkelse af forlagene, og jeg tror også, at der er kommet en større forståelse af, hvad et forlag kan bidrage med og skabe.”

Enormt store datamængder

Men hvordan adskiller arbejdet med forlagene sig så fra den normale medlemsbetjening? En helt grundlæggende forskel på autor- og forlagsmedlemmer er mængden af registrerede værker. En sangskriver har sjældent mere end et par hundrede værker i sit repertoire. Forlagene har gerne andele i flere hundredetusinde værker. Der er sågar nogle, der har millioner af værker.

Sådan arbejder et musikforlag

  • Et musikforlag arbejder for udbredelsen af og kendskabet til musikskaberens værker.

  • Musikforlagets samarbejde med musikskaberen varierer fra aftale til aftale, men grundlæggende består arbejdet af at skabe værdi for værkerne. Dette samarbejde kan tage mange forskellige former fra ren håndtering af administration til proaktivt salgsarbejde.

  • Eksempelvis kan musikforlaget overvåge brugen af musikskaberens værker for at sikre udbetaling fra Koda og andre forvaltningsselskaber. Tilsvarende kan musikforlaget også målrettet arbejde mod at få placeret musikken i film, radio, reklamer og TV. Der findes ikke en universalt gældende definition af, hvad et musikforlag arbejder med så derfor denne variation.

  • Det er op til forlaget og musikskaberen at aftale sig frem til, hvad forlaget skal have for sit arbejde. Udgangspunktet er, at forlaget får andel i musikskabernes indtjening på de forskellige værker, de repræsenterer.

Læs mere om forlagskontrakter her

Læs mere om forlag hos foreningen Musikforlæggerne

”Det gør, at mange af henvendelserne handler om katalog frem for enkelte værker. Datamæssigt er det enormt tungt. En stor del af vores arbejde er at skabe overblik over, hvordan de her enorme datamængder bevæger sig. At gøre det håndtérbart og let tilgængeligt, så man som sangskriver og forlag er trygge ved det, vi gør,” siger Andreas Rasmus Nielsen og tilføjer:

”Det, der ofte gør det yderligere komplekst, er, at der findes mange forskellige sæt rettigheder. Rettighederne ændrer sig alt efter, om du bliver spillet på tv, til en koncert eller på Spotify. I princippet kan du have forskellige aftaler med forskellige publishers på de her forskellige typer af rettigheder. Det kan så yderligere variere på tværs af lande, så pludselig bliver dybden af de her ting enormt kompleks. Det er det, der gør, at arbejdet med forlagene har den her tekniske tyngde.”

Det virker til, at Koda har en mere forretningsrådgivende rolle over for forlagene. Hvordan kan det være?

”Netop fordi forlagene repræsenterer så mange værker, kan en læsning eller analyse af de her store og ofte komplekse datasæt være ret afgørende for forlagenes strategier. Men det er slet ikke min opgave at fortælle virksomhederne, hvad de skal gøre. Jeg skal snarere understøtte deres forretning. Det handler om at gøre deres arbejde så nemt som muligt,” siger Andreas Rasmus Nielsen.

”Vores overordnede fokus er derfor den kontinuerlige forbedring og udvikling af vores måde at arbejde med forlagene på. Styrke vores processer. Mere transparens på data og viden og selvfølgelig løbende udvikle vores IT-services, så vi kan skabe bedre platforme for medlemmerne. Denne tilgang har også styrket relationen til vores medlemmer og været afgørende i vores arbejde med at tiltrække nye forlag til Koda.”

Serien

Med interviewserien sætter vi fokus på emner og sider af Kodas arbejde, som vi synes, er vigtige, at vores medlemmer kender til. Andre emner tager vi op, fordi vi oplever, at der er nogle temaer og spørgsmål, der går igen i de mange mails og opkald, vi hver dag modtager fra vores medlemmer. Endelig skriver vi også gerne på opfordring. Så er der noget, du godt kunne tænke dig, at vi stillede skarpt på, og som du tænker vil være relevant for flere, hører vi meget gerne fra dig.

Kontakt os på [email protected]

 

Læs flere Koda INDEFRA-artikler: