Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

Fire nye Koda-seminarer: Musikkens vej til…

Hvordan får din musik omtale i medierne? Hvordan får du finansieret dit musikprojekt? Hvordan finder din musik vej til de internationale markeder, og hvad kan en musikforlægger gøre for dig? Boost din viden – og forøg dine chancer for at få din musik ud til et publikum – på fire nye Koda-seminarer i foråret.

Koda følger op på efterårets succes og afholder i løbet af foråret fire medlemsseminarer, der sætter fokus på musikkens vej til støttekronerne, medierne, udlandet og forlæggerne.

Alle seminarer er gratis og kun for Koda-medlemmer. Der er et begrænset antal pladser, som besættes efter ’først-til-mølle-princippet’. Tilmelding er bindende. 


Program:

Musikkens vej til støttekronerne – 4. februar

Ved årets første seminar har vi inviteret et panel af nøglepersoner fra branchen til at fortælle om, hvad der skal til for, at støttekronerne finder vej til din musik. På dette seminar ønsker vi at fokusere på de faktorer, der gør sig gældende, når du som skabende og udøvende kunstner gerne vil søge midler.

Du vil kunne møde en repræsentant fra Kunststyrelsen, der overordnet vil forklare om de generelle overordnede kriterier for den offentlige kunststøtte; fundraiseren, som vil give dig konkrete tip til, hvordan du bringer dig selv bedst muligt i fokus; iværksætteren, der var med at sætte crowdfunding på landkortet i Danmark og endelig vil du kunne møde kunstneren, der har konkrete erfaringer og gode råd at øse ud af. 

'Kommenter' eller 'Synes godt om' på Kodas Facebook

Tid & Sted

Tirsdag den 4. februar kl. 16-19 i Huset Kbh., Rådhusstræde 13, 1466 København K.

Læs reportage og se hele seminaret

 

Seminar 2: Musikkens vej til medierne

Du har skabt din musik, den er blevet indspillet, mixet og mastereret. Nu skal den udgives og eksponeres for omverdenen! Hvordan får du synlighed i medierne? Hvornår og for hvem er lige netop du og din musik interessant? Hvilken historie skal du fortælle? Kan du gøre det selv, eller skal du bruge en professionel promotor?

Spørgsmålene er mange, og vi har til dette seminar inviteret en række fagfolk, der i hverdagen beskæftiger sig med emnet. Kom og hør deres version af, hvordan man får sat effektivt spot på sig selv.

Moderator: Marianne Van Toornburg. Panel: Peter Ramsdal (chefredaktør på Gaffa), Mettelise Larsen (promotor på Promote it!), Simon Sandfeld (Go’ morgen Danmark, TV2) m.fl.

Tid og sted:

Tirsdag 4. marts kl. 16-19 i Filmhuset, Asta biograf. Gothersgade 55, 1123 Kbh K. Dørene åbnes kl. 15.30

 

Seminar 3: Musikkens vej til udlandet

Tirsdag den 8. april kan du blive klogere på, hvordan din musik finder vej til de internationale markeder. Musikeksport er et bredt område, og derudover også en drøm for mange skabende og udøvende kunstnere. På dette Koda-seminar, vil vi fokusere på mulighederne for at bringe din kunst udover landets grænser. Vi har sammensat et panel af folk med bred erfaring indenfor eksport-erhvervet, og du kan glæde dig til en spændende eftermiddag i selskab med både forlæggere, kunstnere, sangskrivere, eksport-eksperter samt labels: alle med bred konkret erfaring på området.

Moderator: Katrine Nyland-Sørensen. Panel: Thomas Rohde (MXD),  Engelina Andrina (sanger/sangskriver/topliner), Jens Lysdal sanger/sangskriver),  Musikselskab (TBA), Forlægger (TBA).

Tid og sted: 

Tirsdag den 8. april fra kl. 16-19 på Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, 1220 København K. Dørene åbnes kl. 15.30.

Tilmeld dig her


Seminar 4: Musikkens vej til forlæggerne

Forårets sidste medlemsseminar gør dig klogere på, hvad en musikforlægger kan hjælpe dig med. Vi giver dig en guidet tour igennem musikforlægningens verden. Musikforlæggerne er eksperterne, der varetager den forretningsmæssige del af din sangskrivning og sørger for at maksimere effekten af dine værker. De tager sig af værksregistrering, de pitcher din musik til mange forskellige udnyttelsesområder, de sikrer, at din afregning er korrekt og  arbejder effektivt med formidling og administration af dine sange. Hvordan gør de det, og hvad er prisen for ydelsen? Hvornår kan det for alvor gøre en forskel i din karriere? Vi glæder os til at kunne give dig svaret på mange af spørgsmålene og til at præsentere et panel af specialister, der er forlæggere eller har erfaring med forlæggere.


Tid og sted: 

13. maj. Sted endnu ikke fastlagt

Tilmelding endnu ikke mulig. Hold dig opdateret på Koda.dk og i Kodas nyhedsbreve.