Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

MGP-Kristian klar med nye singler

Koda Skolekontakt står bag præmien til sidste års MGP-vinder, der fik fire lærerige og produktive dage i Medley-studiet. Det er der kommet to nye singler ud af.

På lørdag skal han overdrage tronen til et andet musikalsk talent ved det store MGP-show i Arena Fyn i Odense. Men 13-årige Kristian Dahlgård Mikkelsen kommer ikke hele den lange vej fra gården på Mors for kun at ønske den nye vinder tillykke. Han skal også selv på scenen og give den gas med sidste års vindersang "Den første autograf". Onsdag udkommer de nye sange ”Hvem der ku'” og ”Er det nu?” digitalt på det Sony-ejede Mermaid Records, og det er Koda Skolekontakt, der har finansieret indspilning og udgivelse.

Præmien skræddersyet til Kristian

Talenter skal udvikles forskelligt, og derfor tilrettelægger Koda Skolekontakt i samarbejde med vinderen af MGP et forløb, der passer nøjagtigt til den enkelte vinders behov for eksempelvis studietid eller undervisning i sangskrivning.

Præmien for at vinde MGP 2013 med sangen ”Den første autograf” var for Kristians vedkommende fire dage i Medley-studiet i København med producer Søren Mikkelsen. Og han var en god mentor for den syngende landmandssøn, som begyndte at spille guitar som syvårig.

”Det var vildt fedt. Der har været så mange store kunstnere i det studie, og så stod jeg der lige pludselig. Jeg synes, at Søren er en fantastisk person, og vi hyggede os sammen. Men der kom også noget ud af det, og han hjalp mig rigtigt meget med mine sange. Blandt andet lærte han mig, at den akkord kan blive til den akkord, så det ikke bare bliver en enkel og kedelig sang", fortæller Kristian.

Mere sikker på scenen

Siden sejren i Boxen i Herning har der været fart på med en masse store og små koncerter ved siden af det helt almindelige liv som elev i 7. klasse på Ørding Friskole. Et par af højdepunkterne var at stå på Langelandsfestivalens store scene og ikke mindst en optræden foran næsten 30.000 glade børn og voksne i Legoland.

”Det var en vildt fed oplevelse og kan slet ikke beskrives”, siger MGP-vinderen, der efter et hektisk år som deltidsstjerne føler sig mere sikker, når han går på scenen.

”Jeg er ikke så nervøs mere. Før rystede jeg, men nu nyder jeg det bare og synes, at det er skideskægt. Jeg er også blevet meget mere social og har lært at snakke noget mere med publikum. Og der har det gjort meget, at jeg har skrevet en masse autografer og fået taget billeder med folk. Så det er noget helt andet nu”.

Masser af opmærksomhed

Opmærksomheden var især voldsom det første halve år efter det tv-transmitterede finaleshow, hvor han ikke kunne gå på gaden uden at blive genkendt.

”Men det er ikke så vildt mere. Og mine venner har taget det hele meget roligt. De synes selvfølgelig, at det var fedt, at jeg vandt MGP og bakkede mig alle sammen op. I starten var de lidt nervøse for, at jeg ville få så travlt, at de ikke kom til at se mig, men det gik over”, siger Kristian, der udover at dyrke musikken bruger det meste af sin fritid på at spille fodbold og hjælpe til på forældrenes gård med 650 svin.

Råd til ny vinder

Han glæder sig til at se de ti deltagere optræde i lørdagens show og har kun et enkelt godt råd til vinderen:

”Nyd året og de mange fede oplevelser, der følger med. Man kommer til at møde en masse kendte mennesker og lærer rigtig meget, så det bliver et år, man aldrig glemmer. Det kan godt være, at det bliver et rigtigt travlt år, men det var jeg ligeglad med, fordi det er så fedt”, siger den unge musiker, der stadig er populær hos koncertarrangørerne og har flere job rundt omkring i landet de næste mange måneder. Typisk optræder han med tre til fem sange, men han har altid lidt flere med, hvis det skulle blive nødvendigt. Og fremover kommer der formentlig endnu flere numre på sætlisten. Der bliver i hvert fald skriblet masser af ord ned i den notesbog, der altid er i nærheden, hvis inspirationens lyn skulle finde på at slå ned.

Musiker eller landmand

Men den tidlige succes har ikke betydet, at Kristian går målrettet efter en karriere som musiker.

”Jeg har slet ikke besluttet mig for, hvad jeg skal lave, når jeg bliver voksen. Jeg elsker musikken, men jeg bor på en gård og elsker også landbruget. Så jeg ved ikke, hvad det bliver til. Lige nu er det noget, jeg har ved siden af skolen, og som jeg tjener lidt penge på”, siger MGP-vinderen, der overvejer at spare sammen, så han kan komme i studiet igen og lave et helt album.

Koda Skolekontakt og MGP

Koda Skolekontakt er et tilbud til alle landets skoler om at få en gratis workshop med en professionel komponist eller sangskriver. Eleverne komponerer et stykke musik, skriver en rap eller får en anderledes musikoplevelse. Koda har taget initiativet for at skabe mere forståelse for det arbejde, der ligger i at skabe musik.

Børnenes MGP har fokus på børns musikalske udvikling, og Koda Skolekontakt samarbejder med DR om arrangementet for at holde fast i, at det er mere end en musikkonkurrence. Det er også en fest for musikglade børn i hele landet, hvor processen omkring at skrive en sang er i centrum.

Koda Skolekontakt ser desuden MGP som en mulighed for at møde fremtidens musikbrugere og -skabere i øjenhøjde og sætte fokus på en ansvarlig talentudvikling.