Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

Rapporter koncert

Her finder du en vejledning til at rapportere en koncert på Mit Koda og de mest stillede spørgsmål om koncertrapportering. Din koncertrapportering skal indeholde oplysninger om artistnavn, dato, tidspunkt, antal koncerter, spillested, koncertarrangør og hvilke værker, der er blevet spillet.

Artistnavn

Her skal du enten finde et tidligere oprettet artistnavn i dropdown menuen, eller oprette et nyt.

Dato, tidspunkt og antal koncerter

Udfyld dato og tidspunkt for koncerten. Du skal skrive 1 i antallet af koncerter, medmindre du har spillet flere koncerter på samme spillested med samme koncertarrangør på samme dag eller over en periode.

Spillested

Her kan du søge på et spillested og vælge det fra listen. Finder du ikke det spillested, du søger, skal du selv oprette et nyt spillested. Du skal som minimum udfylde navn, adresse og postnummer men gerne også kontaktperson og telefonnummer.

Koncertarrangør

Hvis spillestedet og koncertarrangøren er den samme, kan du sætte hak ved "Er spillestedet også arrangør af koncerten?". Når du har sat et hak, bliver oplysningerne kopieret fra spillested til koncertarrangør.

Husk at koncertarrangøren er den, der betaler for koncerten til Koda. Det vil ofte være spillestedet og meget sjældent en booker eller en manager. Hvis du er i tvivl om, hvem der er ansvarlig arrangør, så kontakt eventuelt dit bookingbureau eller tjek kontrakten for koncerten.

Sætliste

Du kan tilføje værker på to måder:

  • Vælg en sætliste du allerede har oprettet. Den kan redigeres på den enkelte koncert eller under menupunktet "Sætliste" i venstremenuen.
  • Tilføj værkerne enkeltvis. Du kan søge både dine egne og andres værker frem. Hvis du ikke kan finde et bestemt værk på listen, kan du selv oprette værket ved at klikke på "Opret nyt", og angive værkets titel, navn og spilletid.
Koncertrapporteringen er sendt, når du har modtaget en kvittering

Din koncertrapportering er først gået igennem, når du ser en kvittering på skærmen og har modtaget en mail. Når du har klikket "Send", har du mulighed for at oprette en sætliste med værkerne fra rapporteringen.

Video: Sådan rapporterer du dine koncerter 
BEMÆRK: Livestreamingkoncerter 

 

 

 

 

Hvordan ved jeg, at min rapportering er blevet sendt?

Koncertrapporteringen er gået igennem, når du ser en kvittering på skærmen og har modtaget en kvittering på mail. På din koncertliste kan du få overblikket over de koncerter, du selv har rapporteret, og se hvilken status de har.

Hvordan kan jeg se om en koncert er blevet udbetalt?

Hvis du selv har rapporteret koncerten, kan du se en status på din "koncertliste". Der vil stå "Afregnet" ud for koncerten, hvis den er blevet udbetalt.

Har du ikke selv rapporteret koncerten, kan du gå til "Søg Koda afregning" og bruge "avanceret søgning", eller klikke på beløbene på "kontooversigten" og finde detaljerne.

Få overblikket på "Koncertlisten"

Du kan få overblik over dine koncerter på koncertlisten og se deres status. Det er vigtigt at holde øje med statussen, da den kan ændre sig. Der findes følgende statusser:

  • Ikke afsluttet: Koncertrapporteringen er ikke sendt og kan redigeres.
  • Sendt til Koda: Koncertrapporteringen er modtaget
  • Afvist: Koncertrapporteringen er afvist. Det kan der være flere grunde til. Ofte er det fordi vi mangler oplysninger om arrangøren eller de anførte oplysninger ikke er korrekte. Se detaljerne på rapporteringen eller kontakt Forlags- og medlemsservice på [email protected]
  • Klar til afregning: Koncerten udbetales ved næstekommende udbetaling.
  • Afregnet: Pengene for koncerten er udbetalt.
Hvad betyder det, at min koncert er afvist?

Der kan være flere grunde til at din koncert er blevet afvist:

  • Koncertrapporteringen er en dublet. Vi har allerede modtaget en rapportering fra den samme koncert.
  • Koncerten har ikke været offentlig.
  • Koncertrapporteringen er indsendt for sent.
  • Det har ikke været muligt at finde frem til kunden/koncertarrangøren ud fra de oplysninger, der er givet.
  • Fremførelsen omfatter "store rettigheder", som ikke forvaltes af Koda.
  • Diverse: Hvis det er denne afvisningsgrund, der står på rappporteringen, er det ofte fordi arrangøroplysningerne er mangelfulde eller ikke korrekte. Kontakt Forlags- og Medlemsservice på [email protected]
Hvornår skal en koncert senest rapporteres?

For at du kan være sikker på at modtage afregning for koncerten, skal Koda have modtaget rapporteringen senest en måned efter, at koncerten har fundet sted.

Hvem er arrangøren af en koncert?
Koncertarrangøren er:
  • Dem der har den økonomiske forpligtelse over for Koda.
  • Dem du skriver kontrakt med, når du er ude og spille.
  • Ofte spillesteder, musikforeninger, fonde, kommuner og skoler.
  • Kun en privat person i de tilfælde, hvor koncerten er selvarrangeret.
Koncertarrangøren er aldrig:

Bookere, managere, byer, torve, parker, havne og meget sjældent haller.

Finder vi ikke den rigtige arrangør, er der ingen penge at afregne. Derfor er det vigtigt at give så mange og rigtige informationer om koncertarrangøren som muligt.

Kan jeg rapportere udenlandske koncerter?

Ja. Hvis du spiller koncerter i udlandet kan du rapportere dem via Mit Koda på samme måde som du rapporterer koncerter i Danmark. 

Skal man rapportere radio og tv fremførelser?

Nej. Vi får direkte besked (rapportering) fra både landsdækkende og regionale radio/tv-stationer om det musik, der bliver spillet. Så du skal ikke rapportere disse fremførelser.