Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

På besøg hos Lars Bisgaard fra Apollo

Hos Apollo (del af Apollo Entertainment Group) arbejder man ud fra en idé om, at alle skal have adgang til musik i høj kvalitet, uanset budget, ud fra en tanke om, at alle medieforbrugere fortjener lyd i høj kvalitet - uanset om det er musik til reklamer, spil, tv eller film.

Apollo er en dansk virksomhed, som blev startet for 36 år siden af bl.a. komponisten Wolfgang Käfer, og blev overtaget af sønnen, Daniel Käfer, og direktør, Claus Kaiser Evald Andersen i 2000. I dag har Apollo 30 ansatte på verdensplan med 15 ansatte i hovedkvarteret i Danmark. Apollo har kontorer i Oslo, Tallin, Warzawa og Buenos Aires, med et salg til 19 lande fra kontorerne. I spidsen for salget i Danmark sidder Music Supervisor, Lars Bisgaard, som nu sidder hos Apollo på 8. år.

Musik til en mediebranche i stadig vækst. ’Vi er et musikforlag og tilbyder alle former for musik til medie-branchen generelt. Mediebranchen er i stadig vækst, og med væksten inden for videoformatet, bliver behovet for musik ikke mindre’, siger Lars Bisgaard. ’Væksten indenfor sociale medier har gjort, at mange virksomheder også skal være med, og her hjælper vi så virksomhedernes egen produktionsafdeling – både i det innovative og kreative i processen, pitche, finde og tilpasse musik til deres produktioner. Alle der bruger musik i en av-produktion er vores kunder’, fortsætter Lars Bisgaard.

Findthetune hjælper med at finde den rette musik blandt 350.000 tracks. ’Vores kunder bruger vores søgemaskine Findthetune, som vi også har udviklet som app, og den bliver brugt rigtig meget. Det er en musikdatabase, hvor de finder musik baseret på bl.a. stemninger m.m., som passer til deres produktioner’, fortæller Lars Bisgaard, og fortsætter: ’Vi lavede vores første søgemaskine for 15 år siden, som var en af de første på markedet. For 5 år siden kom så Findthetune, som så efterfølgende er udviklet som app, og næste år kommer der en opdateret version. Vi har over 350.000 tracks fra 70 forlag verden over med deres 165 labels, og bl.a. repræsenterer vi verdens største produktionsselskab DeWolfe Production Music’, siger Lars Bisgaard.

’Noget af det mest sælgende vi har, uden for Findthetune, er Johnny Hansen, og så har vi noget Barbara Moleko, og bl.a. også Steven Price, som vandt for musikken til Gravity osv. – så vi spænder meget bredt. Vi har fx over 4.000 kunder om måneden og over 25.000 downloads’, fortæller Lars Bisgaard.

Apollo – en one stop musikshop
’Vi har tre lag af musik, Findthetune, som rummer vores Library-katalog. Så har vi vores eget label, der hedder Apollo Live, med egne komponister (300), og sidste skud på stammen hedder No Angel Records. Sidsnævnte er et pladeselskab med kommercielle artister. Så vi kan altid matche kundens ønske – uanset pengepung’, siger Lars Bisgaard.

’Vi er lidt mere skabende i forhold til andre forlag, da vi sidder på begge rettigheder - både master og publishing. Vi er ikke bare et forlag, men også et pladeselskab, som gør, at vi kan rykke hurtigere. Vi har et stort udvalg, som følge af, at vi har både library, Apollo Live og No Angel – og så har vi i øvrigt også lydeffekter’, fortsætter Lars Bisgaard. ’Vi er, sagt med andre ord, en one stop shop musikbutik som kan hjælpe med det meste. Eksempelvis kan vi også hjælpe, hvis man har brug for en music stylist, der arbejder med at finde musik ud fra ønsker fra vores kunder’, slutter Lars Bisgaard.

3 hurtige til Lars Bisgaard:
  • Hvad er din funktion hos Apollo?

Jeg er administrativ/salgs/music supervisor. Jeg har spillet musik i 25-30 år og har også undervist gennem årene. Jeg har haft en afstikker til rejsebranchen af ren og skær interesse, men er kommet tilbage igen, og musikken har hele tiden været en rød tråd i mit virke.

Jeg er med til at pitche musik både før og efter i processen, laver opsøgende arbejde og har lidt administrative back-office rutiner, hvilket gør min dag meget alsidig.  Jeg har været hos Apollo i 8 år. Min supervisor musikdel er dog stadig kun for Danmark, selvom vi har udviklet os på tværs af grænser. Virksomhedssproget er engelsk, men vi har 13 forskellige nationaliteter ansat, så vi er på mange måder en multikulturel virksomhed.

En del af mit job er internt her på kontoret som sikkerhedsrepræsentant, hvor vi tænker meget i arbejdsmiljø og ergonomi. Vi hører musik her, og har den aftale, at man må ikke skifte nummer midt i en sang. Hvis ingen vil sætte noget på, så bliver det den, der står ved anlægget, der bestemmer. Det betyder, at man får lukket lidt op for sin musikalske horisont, så Ejnar bliver nødt til snart at stoppe med Oasis (sagt med et smil på læben).

  • Hvad lytter du selv til af musik?

Jeg lytter meget bredt (spillede meget jazz selv), hører gerne klassisk, lytter også meget til radio, for at have styr på, hvad der er oppe i tiden, og prøver at komme til så mange koncerter som muligt. Alex Vargas er jeg ret glad for p.t.

  • Og hvordan med Forlagsforum – hvad er jeres rolle her?

De sidste par år har jeg siddet med i Forlagsforum, og er glad for den åbenhed, der er kommet. Vi kan ofte løse problemerne hurtigere, når man kender til baggrunden. Jeg synes, at hele den åbne proces omkring Koda er spændende og interessant. Jeg er med i to af arbejdsgrupperne, som mødes en gang imellem.