Vi gør det nu gratis for musikblogs at bruge musik

I Koda anerkender vi musikbloggernes betydning for vækstlaget på musikscenen. Derfor lancerer vi i dag en ny prismodel, der gør det gratis for musikbloggere at bruge musik på deres blogs.

»Vi er også blevet klogere i forhold til, hvilken rolle bloggerne spiller og kommer til at spille som en del af musikkens tidlige økosystem. For vores medlemmers skyld er det vigtigt ikke at bygge en barriere op for det her system, der baserer sig på idealisme og frivilligt arbejde«, siger Kodas direktør, Anders Lassen.


Siden begyndelse af august sidste år har der været en del debat om, hvorvidt musikbloggere skulle have lov til gratis at lægge musik på deres blogs. Koda har løbende ført en dialog med blogging-miljøet. Vi lagde som udgangspunkt op til en special-aftale, der gjorde det muligt for bloggere at lægge musik på deres blogs forudsat at blogs ikke selv tjente penge på deres blogs. Special-aftalen kostede indtil i dag lidt over 100 kr. for de fleste ikke-kommercielle blogs. Fra i dag bliver det gratis for alle ikke-kommercielle blogs – forudsat at de følger et par regler.

Læs også: Debat: Skal danske musikblogs have en fagforening?


Tre grundregler for ikke-kommercielle blogs

Musikblogs kan fra i dag frit lægge musik på deres blogs, hvis blot de følger disse tre grundregler:

1) Bloggeren skal skrive om musik og musikken skal være supplement til teksten.

2) Bloggen må ikke være kommerciel. Bloggeren må for eksempel ikke tjene penge på annoncer eller promovere events, som bloggeren har økonomiske interesser i.

3) Komponister og sangskrivere skal give tilladelse til, at bloggeren deler musikken. Har kunstnerne selv lagt deres værker ud på YouTube og SoundCloud behøver man ikke indhente samtykke.

Se detaljerne i den nye aftale her

Seneste nyt

18. januar 2018
Fokus på fundraising og støtte – nyt år og nye muligheder
Et nyt år og dermed nye støttemuligheder. Sådan indledtes årets første medlemsarrangement med fokus på støtteordninger og fundraising. Til arrangementet fik de fremmødte svar på spørgsmål om fundraising og støtte, og samtidig gav digital strateg og musiker Maiken Ingvordsen indblik i, hvordan man tilrettelægger sin fundraising-strategi. Kristina Holgersen fra Statens Kunstfond samt Martin Stauning og Tobias Stenkjær fra Kodas Legatudvalg 2017 gav gode råd til ansøgningerne.

17. januar 2018
Anne Linnet – følelser har ingen alder (del 2)
Anne Linnet kræver næppe nogen nærmere introduktion. Med en karriere, som spænder over fire årtier, har hun manifesteret sig på den danske musikscene og rodfæstet sig som en ufravigelig del af dansk musik- og kulturliv. Musikken har altid været der i Anne Linnets 64-årige liv – et liv med musikken, som hun ikke ville være foruden, men som kræver, at man rent faktisk elsker, det man gør – for talent alene gør det ikke, og man kommer ikke sovende til succesen og et mangeårigt karriereforløb.

16. januar 2018
Filmkomponisten Jonas Struck – musikken skal give plads til at filmen kan ånde
Filmkomponisten Jonas Struck har haft et travlt år sidste år. Som komponist på ikke mindre end fem film, bl.a. til den anmelderroste ’QEDA’ og til filmen om tennislegenderne Borg og McEnroe, levner det ikke mange ledige stunder. Filmmusikken er det, der fylder allermest hos den 45-årige komponist, der også har en baggrund fra det nu opløste Swan Lee. Jonas Struck fortæller her om overgangen fra jazzkomponist, til Swan Lee og til at etablere sig solidt som filmkomponist.