Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig
Ny undersøgelse ser nærmere på det digitale musikforbrug i Norden og Danmark.

Undersøgelse: 80 procent streamer musik i Norden

Næsten alle indbyggerne i Norden streamer nu musik, og det er i høj grad de gratis streamingtjenester, der trækker i forbrugerne. Den klart mest benyttede tjeneste er YouTube, men også på Facebook fylder musikken meget.

Langt de fleste indbyggere i de nordiske lande er i dag digitale musikforbrugere. På tværs af Norge, Sverige, Finland og Danmark benyttede 80 procent i alderen 12-65 år sig af minimum en streamingtjeneste i løbet af det seneste år.

Det fremgår af Polaris Nordic Digital Music Survey 2017, der offentliggøres i dag, og som er udført i et samarbejde mellem de tre nordiske rettighedsorganisationer Koda (DK), Teosto (FIN) og TONO (N).

 

 

Det digitale musikforbrug i Norden

Kilde: YouGov

 

Gratis musik dominerer med YouTube i front

For første gang har undersøgelsen set nærmere på forholdet mellem det betalte og gratis forbrug af digital musik i Norden. 87 procent af de digitale musikforbrugere har inden for det seneste år streamet musik på minimum en gratis tjeneste, og dertil benytter halvdelen af forbrugerne sig udelukkende af de gratis alter-nativer til abonnementstjenesterne.

 

De nuværende forretningsmodeller har vænnet mange forbrugere til gratis musik, og det skaber udfordringer - Anders Lassen

 

 

Så mange bruger en gratis streamingtjeneste

Kilde: YouGov

 

Den foretrukne streamingtjeneste i Norden er YouTube. 60 procent af indbyggerne i Norden har inden for det seneste år brugt YouTube til at streame musik, og af dem har 71 procent brugt tjenesten minimum på ugentligt basis. Herefter følger Spotify, som 50 procent har brugt til at streame musik, hvoraf de 77 procent benyttede sig af tjenesten minimum en gang om ugen.

Musik fylder meget på Facebook

Musik fylder også meget på de sociale medier og særligt på Facebook. Ifølge undersøgelsen har 35 procent af den nordiske befolkning set musikvideoer eller videoer, der indeholder musik, minimum en gang om ugen. Dertil har 19 procent set eller delt en koncert på et social medie, og af dem har de 71 procent gjort dette på Facebook.

Kodas direktør, Anders Lassen, udtaler:

”De seneste års eksplosion i det digitale musikforbrug er positivt, for det betyder jo, at musikken er blevet tilgængelig og en naturlig del af vores allesammens hverdag. Betyder det så, af alt er godt i musikbranchen? Nej. De nuværende forretningsmodeller har vænnet mange forbrugere til gratis musik, og det skaber udfordringer. Først og fremmest har vi række meget populære gratis digitale tjenester som YouTube og Facebook, der på grund af en forældet EU-lovgivning enten betaler intet eller meget lidt til dem, der har skabt musikken. Derudover er der mange, som vælger de gratis dele af abonnementstjenesterne, og det betyder, at musikskaberne også her får en lav betaling for deres arbejde. Gratis adgang var en god og et nødvendigt modtræk til den ulovlige brug af musik, branchen led under for nogle år siden. Men nu må tiden være inde til, at der bliver taget et fælles ansvar for at styrke de forretningsmodeller, der kan medvirke til et stærkt og bæredygtigt musikliv i fremtiden.”

 

Hent Polaris Nordic Digital Music Survey 2017

DANSKE TAL FRA UNDERSØGELSEN

  • 75 procent har brugt en digital tjeneste til at streame musik det seneste år.
  • 88 procent af de digitale musikbrugere har brugt en gratis tjeneste.
  • 57 procent af de digitale musikbrugere har tegnet et abonnement.
  • 43 procent af de digitale musikbrugere brugte udelukkende en gratis tjeneste.
  • 48 procent af danskerne har brugt YouTube, hvilket gør den til den mest brugte streamingtjeneste i Danmark.
  • 35 procent af danskerne har set musikvideoer eller videoer, der indeholder musik, dagligt, næsten dagligt eller ugentligt på Facebook
  • 68 procent af danskerne erklærer sig enige i, at musikkens skabere skal have betaling, når deres musik benyttes online.

 

OM POLARIS NORDIC DIGITAL MUSIC SURVEY

Polaris Nordic Digital Music Survey blev gennemført i Danmark, Norge, Finland og Sverige i april og maj 2017. Undersøgelsen er udført af YouGov, målrettet internetbrugere i alderen 12 til 65 år med i alt 4.047 online respondenter (1000+ per land). Undersøgelsen er bestilt af de tre nordiske rettighedsorganisationer Koda (Danmark), Teosto (Finland) og TONO (Norge), der i 2013 dannede Polaris Nordic Alliance. Undersøgelsen er den tredje af sin slags. Den første blev gennemført i 2014.