At musikken spiller en afgørende rolle i en reklame er hævet over enhver tvivl. Musikken er det ultimative stemningsskabende element, der sætter rammen for det budskab en reklame skal formidle.
Med ovenstående ord som ramme for en aften med fokus på musik & reklamer, bød aftenens moderator, kreativ specialist på Volume, Emil Sørensen, velkommen.
Kodas jurist, Jakob Thors, lagde ud med at fortælle om de juridiske rettigheder inden for området – musik i reklamer. Når man laver musik til reklamer, sker der en synkronisering, dvs. en sammenstilling af musik og billeder. Der er derfor tale om to sæt rettigheder – værkrettigheder og indspilningsrettigheder/masterrettigheder. Og når det gælder musik anvendt i reklamer, er det væsentligt at understrege, at man som medlem skal give særskilt tilladelse til brug af musik i reklame.
Rapporteringskonsulent hos Koda, Jenny Kristensen, gennemgik herefter processen fra, at musikken bliver anvendt i en reklame, til der kommer en udbetaling fra Koda.
For at Koda skal kunne foretage en udbetaling på baggrund af et anvendt værk i en reklame, er det vigtigt at indhente en medieplan med clock numbers up front fra producenten og sende til [email protected].
Jenny Kristensen sluttede sin præsentation af med at understrege, at musik i reklamer gennem de sidste 5-7 år har været et fokusområde:
"Der er flere penge i det, og der er folk, der lever af det. Og Koda har fokus på hele tiden at være opdateret på, hvordan man bedst muligt indhenter rapportering på området’.
Se Jenny Kristensens præsentation
Mette Jermiin er administrerende direktør/ executive producer hos produktionsselskabet Bacon CPH, og har årelang erfaring med produktion af reklamer og dermed også brugen af musik i reklamer. Og Mette Jermiin lagde ud med at understrege, at lyd og musik er en sindssygt vigtig del af en reklamefilm:
"Vi lægger kæmpe vægt på musikken – musikken er halvdelen af en reklame."
Når der skal produceres en reklamefilm er processen, at en annoncør går til et reklamebureau, bureauet går til produktionsselskabet, og en producent laver et treatment (et idéoplæg) inkl. et oplæg til en lydside. Herefter begynder produktionsselskabets musikresearch, og hvordan musikken findes, fortalte Mette Jermiin om:
’Nogen gange har en komponist sendt os noget musik, andre gange har man selv hørt noget i radioen, så vi finder musik ved at have ører og øjne åbne, og vores instruktører er altid meget åbne for at finde ny musik. Vi bruger også en musiksupervisor, som man kan give et brief, ex vedrørende tema, eller en ident, som kan bruges igen og igen. Musiksupervisoren kommer så ofte tilbage med en hulens masse musik, som vi kan prøve af. Hvis musikken kan cleares, kan det bruges, ellers laves det, der hedder en sound-alike hos en komponist’.
Mette Jermiin sluttede af med et godt råd:
"Sørg for at beskytte jeres rettigheder, og få en klar aftale på plads. I reglen træffes aftales om musikbrug for et år ad gangen. Opdager vi, at en reklame med musik bliver anvendt f.eks. efter et år, går vi med det samme i gang med at gøre opmærksom på, at brugen skal genforhandles."
En musik stylist, eller en musik supervisor, er specialiseret i at tune sig ind på at finde det helt rigtige stykke musik, der passer til - og understøtter en kreativ idé - hvad enten det drejer sig om musik til reklamer, film eller dokumentarproduktioner. Jesper Gadeberg er selvstændig musik supervisor – eller music-stylist, som han kalder sig, og var denne aften inviteret til at belyse musiksupervisorens arbejde med at finde det helt rigtige stykke musik til en reklame.
Og hvordan arbejder en musikstylist:
"Jeg bliver ofte givet nogle faste rammer, og jeg får i reglen forelagt opgaven på treatment-niveau, men man får mest ud af mig ved ikke at give mig et brief. Jeg kan, som Jørgen Leth, godt lide at starte med et blankt papir, og at have frie tøjler til musik, stil og genre’, forklarede Jesper Gadeberg og fortsatte: ’Min filosofi er at optimere den bedst egnede komponist til den givne opgave. Hvis man ikke ved, hvilken stil, der passer til en given reklamefilm, så ved man heller ikke hvilken komponist, man skal arbejde med, og det er essensen af det at være musiksupervisor."
Jesper Gadeberg sluttede af med følgende råd:
"Når man er komponist til reklamefilm, er det til tider et sted, hvor man kan tjene gode penge. Men er man up and coming, så skal man kende sin besøgstid og ikke over-price sig selv."
Jesper Gadeberg illustrerede på aftenen, hvorledes han vælger musik til reklamer ved at vise et par udvalgte eksempler på reklamefilm, som han har fundet musik til.
Guitaristen Jonas Krag har spillet guitar det meste af sit liv, og har gennem de seneste mange år været komponist på adskillige reklamefilm, og var denne aften inviteret med til at belyse arbejdet med musik og reklamer set fra komponistens vinkel:
"Jeg er oprindeligt guitarist og har spillet hele mit liv, og fik på højden af min karriere, tinnitus, hvor jeg for en tid stoppede med at spille. Kort tid efter mødte jeg manuskriptforfatteren og directoren, Martin Werner, som spurgte, om jeg ville lege med et lille stykke musik. Vi lavede en lille film sammen for Alm. Brand Bank, hvor vi skulle lave en ’Money’ (Pink Floyd) sound-alike. Derfra udviklede det sig til rigtig mange film," forklarede Jonas Krag i forhold til, hvordan han var kommet i gang med at komponere musik til reklamer.
Når Jonas Krag skaber musik til reklamer foregår det ofte ved, at han bliver kontaktet af et produktionsselskab:
"Nogen gange er der et oplæg, men tit er musikken fundet, og jeg bliver sat i kontakt med instruktøren, og så går man i gang og laver musikken. Hvis musikken er fundet, skal der i stedet skabes en sound-alike. Nogen gange kommer jeg før musikstylisten og er min egen musikstylist og ser på, hvad jeg synes, der passer til filmen’, forklarede Jonas Krag og fortsatte: ’En god ting ved at komponere til reklamer er, at man arbejder under et ekstremt tidspres, og der er kun én ting tilbage, og det er at få det lavet. Det kan være fremmende for den kreative proces at være under pres. Man får skærpet sit fokus på, hvad det handler om, og for hvilke lag i musikken, der virker."
Jonas Krag sluttede også af med et par gode råd:
Aftenens sidste paneldeltager var Peter Lund fra Lyngdahl Music Publishing, som guidede medlemmerne igennem, hvad en musikforlægger gør, for at generere penge til komponister, når der er tale om reklamefilm.
Som overskrift på sit oplæg havde Peter Lund valgt titlen: ’Flow – Forhindringer – Faldgruber’. Peter Lund gennemgik detaljeret de forskellige flows, når det drejer sig om:
Peter Lund havde afslutningsvis også et par gode råd til komponister, der laver musik til reklamer:
Se Peter Lunds præsentation.
Paneldebat og spørgsmål fra salen
Aftenen sluttede af med en debat og spørgsmål fra salen til et veloplagt panel.
