Professor: Forældet lovgivning påvirker
rettighedshavernes indtjening

Sådan lyder konklusioner i en ny undersøgelse af professor Stan Liebowitz fra University of Texas, der på organisationen CISACs vegne har analyseret, hvordan Safe Harbour-reglerne har påvirket rettighedshavere.

Safe Harbour-reglerne (...) skal tilpasse vores århundrede - Gadi Oron

”Undersøgelsen viser, at Safe Harbour-reglerne, som blev designet til det 20. århundredes internet, hurtigst muligt skal tilpasses vores århundrede. I stedet for at beskytte internetvirksomheder, der blot tilbyder serverplads - reglernes oprindelige formål - bruger tech-giganterne nemlig i dag reglerne til undsige sig en rimelig betaling til skaberne,” udtaler CISAC’s generaldirektør, Gadi Oron, i en pressemeddelelse.

Kodas direktør: Skaberne fortjener nye regler

Stan Liebowitz konkluderer i sin undersøgelse, at de nuværende regler ikke blot er et problem i forhold musikskabernes indtjening på de brugergenerede platforme som YouTube, men at de også har konsekvenser for skabernes indtægter på abonnementstjenesterne. Og ifølge Kodas direktør, Anders Lassen, er det endnu et eksempel på, hvor stor en forhindring de nuværende EU-regler er for, at der kan blive skabt et bæredygtigt musikmarked.

Musikskaberne fortjener en lovgivning, der er tilpasset vores århundrede - Anders Lassen

”Igen og igen er vi blevet præsenteret for tal og undersøgelser, der tydeliggør EU-reglernes negative konsekvenser for både musikskaberne og for et bæredygtigt musikmarked. Med andre ord har politikerne efterhånden masser af gode grunde til snarest at få ændret de nuværende regler. Musikskaberne fortjener nemlig en lovgivning, der er tilpasset vores århundrede, og som samtidig sikrer dem en rimelig betaling for deres arbejde,” siger Anders Lassen.

Undersøgelsens konklusioner:

• På grund af Safe Harbour-bestemmelser har brugergenereret tjenester (som YouTube) en urimelig fordel, når de skal forhandle om prisen for at bruge ophavsretligt beskyttede værker på deres tjenester.
• Generelt betaler brugergenerede tjenester intet eller betydeligt mindre end markedsprisen.
• Andre onlinetjenester med abonnementsløsninger (som Spotify og Apple Music) har en konkurrencemæssig ulempe, når de skal konkurrere med de brugergenerede tjenester.
• På grund af Safe Harbour-bestemmelserne genererer abonnementstjenesterne en lavere omsætning og tiltrækker færre brugere end muligt.
• Som et resultat af dette får rettighedshaverne en markant lavere indtægter fra både de brugergenererede tjenester (som YouTube) og abonnementstjenesterne (som Spotify og Apple Music).

Find hele undersøgelsen og læs mere på CISACs hjemmeside.