Kodas forperson Anna Lidell går på barselsorlov i begyndelsen af november, og i den forbindelse har bestyrelsens besluttet, at den nuværende første næstforperson og direktør for musikforlaget Edition Wilhelm Hansen, Loui Törnqvist, overtager rollen som forperson for Kodas bestyrelse.
”Jeg ser frem til at overtage stafetten fra Anna som har udført et forbilledligt arbejde med blandt andet at sætte sangskrivernes udfordringer med indtjeningen fra streamingtjenesterne på dagsordenen. Jeg takker for bestyrelsens tillid, og jeg vil gå til opgaven med ønsket om at sikre, at Koda også i fremtiden vil være et af de bedste og mest attraktive forvaltningsselskaber i verden,” udtaler Loui Törnqvist.
Anna Lidell supplerer:
”Selvom jeg kun har været forperson i et halvt år, har det været utroligt spændende og et stort privilegium at stå i spidsen for en medlemsejet organisation med godt 49.000 medlemmer. Jeg giver taktstokken videre til Loui, som er en fantastisk kapacitet for Koda, og som jeg er overbevist om vil lede bestyrelsesarbejdet på fornemmeste vis. Jeg ser frem til at nyde min barsel og planlægger at være tilbage igen medio maj.
Loui Törnqvists nuværende rolle, som første næstforperson i Kodas bestyrelse, overtages af den nuværende anden næstforperson, Tobias Stenkjær, og samtidig kommer det generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlem Emil de Waal ind i forpersonskollegiet som anden næstforperson.
Kodas bestyrelse, når Anna Lidell går på barselsorlov:
- Loui Törnqvist (forperson, forlagsrepræsentant)
- Tobias Stenkjær (næstforperson, forperson for DPA)
- Emil de Waal (næstforperson, autorrepræsentant)
- Lasse Mathiesen (konstitueret forperson for Autor)
- Ole Dreyer (bestyrelsesleder for Musikforlæggerne)
- Juliana Hodkinson (forkvinde for DKF)
- Søren Winding (forlagsrepræsentant)
- Nanna Jacobi (autorrepræsentant)
- Pernille Bévort (autorrepræsentant)
- Jens Visby (medarbejderpræsentant)