
Koda om Googles nye
YouTube Music er en abonnementsbaseret streamingtjeneste, der med sin opdeling i en betalingsversion og en gratis reklamefinansieret version minder om de musikstreamingtjenester, der findes på markedet i forvejen. Det betyder, at den aftale, vi har indgået omkring tjenestens betaling for musikrettighederne, følger den prisstruktur, der gælder for konkurrerende streamingtjenester.
Som man kan læse i dagens udgave af Politiken, er det med Kodas øjne positivt, at der kommer nye abonnementsbaserede tjenester på markedet:
”Abonnementsbaseret musikbrug sikrer alt andet lige vores medlemmer en bedre betaling end reklamefinansieret brug, så al udvikling, der går i den retning, kan vi kun hilse velkommen,” siger Kodas direktør Anders Lassen.
Aftalen ændrer ikke ved musikbranchens store udfordring
Han understreger dog også, at den nye tjeneste ikke løser det enorme problem, der ligger i, at de store brugergenererede tjenester, herunder også YouTube, på grund af en forældet EU-lovgivning, er fritaget fra at følge de spilleregler, der gælder for alle andre.
Aftalen med YouTube Music ændrer ikke på, at vi fortsat har en kæmpe udfordring - Anders Lassen
”Den abonnementsbaserede YouTube Music ændrer ikke på, at vi fortsat har en kæmpe udfordring i forhold til at få reguleret internetgiganternes brugergenererede tjenester,” siger Anders Lassen og tilføjer:
”Derfor fortsætter vi sammen med vores kollegaer i hele Europa vores arbejde med at få politikerne til at forstå, hvorfor det er afgørende nødvendigt at de får justeret den lovgivning, der sætter spillereglerne for det nye digitale musikmarked.
YouTube Music er en abonnementsbasseret streamingtjeneste på linje med de tjenester, vi i forvejen kender, som eksempelvis Spotify og YouSee Music. Tjenestens betaling til Koda og Kodas afregningspraksis til medlemmer bygger på de samme principper som de eksisterende tjenesters.