Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

Julehit er Remees bedste håndværk

Julehittet ’Let Love Be Love’ er en af de mest spillede julesange i Danmark de sidste 10 år. Og manden bag, Remee, fortæller, at han har gjort sig ekstra umage med at gøre dette nummer langtidsholdbart

Selvom popduoen Soap er en saga blot, er deres musik en saga, som stadig fortælles. Og særligt én sang, ’Let Love Be Love’ fra 1998, er blevet en julesaga, der fortælles år efter år.

Manden bag julehittet er producer og sangskriver Remee, og han har et helt særligt forhold til netop denne sang. Personligt, fordi han dedikerede den til sin datter, der var på vej, men også professionelt, fordi han blandt sine mange hits har brugt længst tid på at forme ’Let Love Be Love’.

“Jeg har altid skrevet meget intuitivt. Mange af mine sange har taget mellem en halv time og to timer at skrive, men ved ’Let Love Be Love’ lavede jeg mange rettelser, og det er netop de detaljer, jeg stadig nyder, når jeg hører sangen i dag. Der er blevet kræset om hver enkelt takt - det var virkelig et kærlighedsprojekt at lave den,” siger Remee og tilføjer med et smil på læben, at han lagde en ære i at bruge lige så lang tid på den sang, som han normalt ville bruge på et album.

 

det var virkelig et kærlighedsprojekt at lave den - Remee
Held og dedikation

En opgørelse over de mest spillede julehits i Danmark foretaget af Koda viser, at ’Let Love Be Love’ er den tredje mest spillede julesang gennem de sidste ti år på de danske radiostationer, men på trods af denne succes, er Remee ikke bleg for at indrømme, at der skal en stor portion held til – sangen skal ramme ind i tiden. Remee er dog ikke i tvivl om, at han hjalp heldet på vej ved at gøre sig umage i alle sangens facetter.

“Alle sange, der virkelig sætter sig, har en sandhed og ægthed i melodien. Og i ’Let Love Be Love’ er der så mange niveauer, som giver en varme, en følelse af kærlighed og tilgivelse, der sammen er med til at skabe julefølelsen,” forklarer Remee.

Drømmen om at producere en ’Last Christmas’

Siden barnsben har Remee haft en drøm om lave et julehit, der bliver spillet hvert år - en ’Last Christmas’, som han selv betegner det. Og eftersom Whams superhit blot ligger en enkelt plads højere end ’Let Love Be Love’ på Kodas opgørelser over de 10 mest spillede julesange, må man sige, at ønsket er indfriet.

Den erfarne sangskriver forklarer, at begge sange har særlige elementer, der gør, at folk har lyst til at høre dem år efter år i stedet for at gemme dem væk med andre gamle hits på en Absolute Music-plade fra 2001.

“Hvis en sang kan holde sin friskhed 18 år senere, så er der en magi over springet mellem tonerne og akkorderne, og hvornår ordene rammer melodien” siger Remee.


Nr

Titel

Komponist/Sangskriver

Udøvende kunstner

1 JUL - DET' COOL Leroy Anderson, Nikolaj Peyk, Jørgen Juul MC Einar
2 LAST CHRISTMAS George Michael Wham
3 LET LOVE BE LOVE Remee Juice & S.O.A.P. & Christina
4 DO THEY KNOW IT'S CHRISTMAS Bob Geldof, Midge Ure Band Aid
5 ALL I WANT FOR CHRISTMAS IS YOU Mariah Carey, Walter N Afanasieff Mariah Carey
6 ROCKIN' AROUND THE CHRISTMAS TREE Johnny Marks Brenda Lee/Mel & Kim
7 NÅR SNEEN FALDER Thomas Helmig, Peter A.G. Nielsen Thomas Helmig/Søs Fenger
8 JUL I ANGORA Simon Kvamm, Esben Pretzman m.fl. Drengene Fra Angora
9 MERRY CHRISTMAS EVERYONE Bob Heatlie Shakin' Stevens
10 DRIVING HOME FOR CHRISTMAS Chris Rea Chris Rea