Det går godt for dansk musik i udlandet, og Kodas indtægter fra udlandet er steget markant i de senere år. Lige nu er der internationalt spot på den 43-årige Jonas Jeberg, der til daglig bor og arbejder i West Hollywood, og det er herfra at sangene strømmer ud til artister som Nicki Minaj, Chris Brown og Demi Lovato, og nu også Panic! at the Disco med hitsinglen ’High Hopes’. Og det er så vidt vides første gang, at en dansker går helt til tops på den i Amerika.
"Det er top 40-charten, der er den største radio chart. Og her ligger ’High Hopes’ nummer 1. Og ud over det så er den nummer 1 på det, der hedder Alternative charten, som kun spiller alternativ musik, og nummer 1 på den, der hedder Hot AC (Adult Contemporary), som er lidt mere ’middle America’-agtig. Samtidig ligger sangen nummer 5 på billboard Hot 100-listen. Det er faktisk ikke sket før, at en dansker er nummer 1 på tre US radio formater samtidigt. Det er første gang det sker i verden siden Gotye: “Somebody that I used to know," fortæller en glad Jonas Jeberg over telefonen fra L.A.
Jonas Jeberg tog en beslutning om at flytte permanent til USA, da han på et tidspunkt begyndt at føle at turene til USA blev længere og længere, og i 2012 rykkede han og familien teltpælene op og rykkede ind i huset i West Hollywood:
"Jeg begyndte at føle, at mine ture herover blev længere og længere. Fordi mange artister skrev selv, så syntes jeg, at det var lettere at få ting solgt, hvis jeg var her længere tid, fordi jeg kunne sidde ind med artisterne i stedet for bare at sælge nogen sange. Og artisterne vil også gerne co-write, og så kan det altså være noget af en prøvelse at ramme lige netop det tidspunkt, hvor de er tilbage fra en tour og har hul i kalenderen. Så jeg tænkte, at jeg bliver nødt til at være derovre, og så endte jeg med at være der to-tre måneder ad gangen, og som familiefar med børn, var det ikke ideelt. Så til sidst fik jeg overtalt min kone til at tage med over og se, om det – i hvert fald for nogle år – kunne være en livsstil. Og nu har vi så været her siden 2012 og har købt et hus herovre, men vi tager en dag af gangen. Vi flytter jo bare hjem, hvis vi ikke gider mere."
Hittet ’High Hopes’ blev til ved en writing-camp i Aspen, men der stod ikke nødvendigvis Panic! at the Disco på den fra starten af, fortæller Jonas Jeberg:
"Deres manager har jeg kendt i et stykke tid. Han tog en sang fra mig for nogle år siden til en anden artist, der hedder ’Max’ (Max Schneider). Og derigennem blev han glad for mine ting, og der åbnede sig en dør for, at jeg bare kunne sende ham ting personligt. Og ’High Hopes’ blev egentlig skabt helt tilbage i 2015. BMI satte en writing-camp op i Aspen, hvor de havde fløjet nogle forskellige sangskrivere op for bare at skrive sange, der kunne sælges. Vi var fire writers, der kom en time tidligere end alle andre, og det var egentlig ikke meningen, at vi skulle være sat sammen for at skrive – vi var bare tilfældigvis ankommet tidligt. Vi endte med at sidde sammen, og lige pludselig begyndte vi bare at skrive. Vi havde ingen instrumenter i nærheden af os, og jeg sad bare og sang bas-linjer, så man kunne forstå akkorderne nedenunder. Efter en halv time havde vi skrevet omkvædet, og så tænkte vi ’åh nej, så er der en halv time til at alle andre folk kommer – vi bliver lige nødt til at få det ned’. Så jeg skyndte mig at sætte mit mobil studie op, og så kørte jeg de horn, som er signaturen igennem hele sangen, og fik indspillet en hurtig vokal og et hurtigt beat."
Den demo, der blev lavet på en lille time den dag i Aspen, blev der ikke rørt ved i de næste mange år, for der var ingen, der ville tage den:
Det er vildt, at være I en meget eksklusiv klub af sangskrivere fra Danmark med top Billboard placeringer som: Lukas Graham, Mø, Aqua, Jørgen Ingmann, Bent Fabricius-Bjerre - Jonas Jeberg
"Vi troede, at det ville være et omkvæd til en rapper. Og en rapper laver i reglen sine egne vers, så vi tænkte, at vi ikke behøvede at skrive mere. Så den lå der i nogle år, og det ene og det andet label ’passede’ på den og sagde, den ikke var ’god nok’. Men på et tidspunkt i 2016 fik jeg en e-mail fra Jonathan Daniels, som skrev: ’Vi elsker det her omkvæd, og vi tror, at det kunne være til Panic! at The Disco. De er ikke rigtig i deres album-circle lige nu, så det kommer nok til at tage et stykke tid, før vi kommer til at indspille den. Så lad os vide, hvis nogen andre vil have den, for vi er seriøse med det her’. Så hvis en anden ville have haft den på et tidspunkt, kunne vi bare have givet den til dem. Men der var ingen andre, der ville have den. Jeg blev ved med at pitche den, men ingen andre kunne se, at det kunne være et hit til dem. I starten af i år fik jeg så en e-mail, hvor der stod ’vi prøver at færdiggøre de her vers med Brendon Urie’ (forsanger i Panic! at the Disco, red.), som jeg har mødt og arbejdet med tidligere. Brendon var i gang med at skrive vers, og de bad mig om at holde sangen og sagde, at de troede, at det var et stort hit. Jeg holdt den lidt længere, og blev en dag bedt om at færdiggøre produktionen sammen med Jake Sinclair, som normalt producerer for Panic! at the Disco. High Hopes kom ud fem måneder efter i maj, og så er den bare ligeså stille gået op ad charten. Og sidste uge gik den nummer 1."
Jonas Jeberg er ikke i tvivl om, at High Hopes vil være med til at åbne døre i musikbranchen:
"Jeg tror, at det kommer til at betyde mange flere jobs, og højere profilerede artister, som kommer til at efterspørge nogle af mine ting. Jeg kan allerede mærke det nu, hvor folk siger ’vi skal bare have sådan noget ligesom ’High Hopes’’. Men man kan jo ikke gentage sig selv på den måde. Men selvfølgelig er der jo nok et eller andet i det, jeg gør og i det, jeg går i kast med, som er min lyd og signatur."
Når man ligger nummer 1 med den mest spillede sang på amerikansk radio, giver det også anledning til at stile højt efter fremtidige samarbejdspartnere - er der nogen du gerne vil arbejde med?
"Jeg kunne rigtig godt tænke mig at arbejde sammen med Imagine Dragons og med The Weeknd. Taylor Swift er også på min bucket list. Men i virkeligheden elsker jeg jo bare al musik. Panic! at the Disco er måske kendt som at være et alternative band, men rigtig meget af det, jeg har lavet indtil nu i mit katalog har været pop, R&B og hiphop. Men for mig er det alt sammen musik, og det hænger måske sammen med, at jeg startede med at være trommeslager, så det føles bare som forskellige sider af den samme sag for mig. Det er for mig ikke så svært at skifte stil. Så på den måde kan jeg beskæftige mig med meget forskelligt, og jeg glæder mig meget til at en periode, hvor der er meget efterspørgsel."
Selvom Jonas Jeberg nu har haft sin faste gang på den anden side af Atlanten siden 2012, har han stadig rodfæste i en dansk mentalitet – en måde at gøre tingene på, som måske er lidt mere ’nørdet’ end hvordan de gør det i USA:
"Jeg bliver ofte puttet i samme kategori som svenskerne, som har en mere tydelig profil herovre end vi danskere har. Og jeg tror, at vi har en eller anden ting – en måde at gøre tingene på, som skandinaver. Vi er gode til at fordybe os. Det er meget sjovt, for vi har jo ikke så mange topliners i Danmark, som er gode nok på verdensplan. Vi har haft nogle stykker, som har haft store cuts, som producere, og jeg tror, at det har noget at gøre med vores evne til at fordybe os - med det nørderi, som vi kan. Jeg ser ikke helt så mange amerikanere nørde på den måde. Og så selvfølgelig en god dansk mentalitet, hvor man har benene godt på jorden – den har jeg beholdt. Det gælder om ikke bliver for duperet af alt muligt ligegyldigt. Men der findes selvfølgelig også mange amerikanere, som er utroligt dygtige’ og konkurrencen er hård," understreger Jonas Jeberg.
Vejen mod High Hopes og livet som producer og sangskriver i L.A. har været omkring nabolande som Sverige, men tingene har altid peget i retning af udlandet:
"Jeg startede i 1998, og de første par cuts fik jeg, da Aqua var store. Gennem deres manager fik jeg et par ting i England. Det var den første introduktion, jeg fik til, at man rent faktisk kunne lave noget ude af landet. Når jeg havde arbejdet med danskere følte jeg, at det var mere lukket af en eller anden årsag. At pladeselskaberne ikke var ligeså åbne over for en eller anden ny, der bare kom ind fra gaden. Og tidligt i min karriere følte jeg, at de gerne ville have mine ting i udlandet."
Jonas Jeberg signede på et tidspunkt til det svenske selskab, Murlyn, som var udspringer af Max Martin’s Cheiron, og teamede senere op med Cutfather – et parløb, som har lært ham meget:
Det er rigtig godt at finde nogen, som ’har den’, som man kan tage lære af. Både mit partnerskab med Anders Bagge & senere Cutfather lærte mig utroligt meget - Jonas Jeberg
"I noget tid måtte jeg rundt og shoppe efter en publishing-deal, og jeg kom i kontakt med nogen, der havde hul igennem i Sverige, og jeg signede til Murlyn. Gennem Anders Bagge fik jeg hul igennem til noget, der var mere amerikansk og engelsk igen, efter i mange år at have lavet svenske og tyske ting. I 2004 stødte jeg på Anders Bagge, som var medejer af Murlyn, og havde arbejdet med Max Martin i gamle dage. Han havde lavet Whitney Houston, Santana, 98 Degrees og Backstreet Boys. Han var en rimeligt stor producer, og spurgte, om jeg ville teame up. Nogen af de ting, vi skrev, fik interesse i USA og England, og derigennem fik jeg bygget et godt netværk op. Jeg tog min første alene-tur til USA i 2005, og da jeg kom tilbage, spurgte Cutfather, om jeg ville teame op, og vi havde et run sammen fra 2005-2010. Det tog det så endnu videre, fordi vi fløj sammen til USA og fik en masse kontakter. Og min pointe med den fortælling er, at jeg tror, at det er rigtig godt at finde nogen, som ’har det’, som man kan tage lære af. Det med at arbejde med en anden, som ved hvordan branchen fungerer, det er lidt ligesom at være i mesterlære. Det tror jeg gør rigtig meget. Men jeg tror også, at det er vigtigt at have øje på, hvad ens egen plan er; vil man gøre det for altid, eller vil man springe ud på et tidspunkt og lave sine egne ting, og så vil det jo selvfølgelig være vigtigt at vide hvordan."
Samtidig er netværket af afgørende betydning, og alle man møder på sin vej gennem musikbranchen, bør man ’samle på’, forklarer Jonas Jeberg:
"Alle de folk, man møder på vejen igennem éns karriere – det kan være alle folk, man kommer til at arbejde sammen med på et tidspunkt, og det er vigtigt at samle på dem, og blive ved med at holde kontakterne ved lige. Og set udefra, synes jeg, at det ville være fantastisk, hvis flere af de danske folk, som er så gode til det her, får modet til at gå ud og prøve det selv. Måske nogen kunne have gavn af at have noget tid under mig, under Cutfather, under Soulchock eller en helt fjerde, og så på et tidspunkt springe ud med deres eget netværk. Vi har brug for, at der er flere indgange til labels og til projekterne i det hele taget. Jeg tror, at det er vejen frem, at alle danner deres eget netværk, og så forhåbentlig kan vi jo så snakke sammen som danskere om, hvordan vi kan hjælpe hinanden med det. Det ER meget svært bare at sidde derhjemme og lave sine ting og helt forstå, hvordan man kan komme tæt på og hvordan ens musik bliver “god nok” eller lavet så udlandet forstår det – det er lidt en mesterlære ting."
Jonas Jeberg har meget i pipeline, og hviler ikke på laurbærrene:
"Jeg har rigtig meget i pipeline. Men man ved aldrig helt, før kontrakten er skrevet under, og labels plejer først at betale 14 dage før, at tingene kommer ud. Så indtil man er der, er det ikke noget, der er 100 % sikkert. Men jeg har arbejdet med spændende ting på det seneste – bl.a. Chainsmokers, med Blackbear, rapperen Trippie Redd, Fitz and the Tantrums, Carly Rae Jepsen, Nick Jonas, og så har jeg arbejdet på en ny animeret film, der kommer ud til næste år, som hedder Ugly Dolls, hvor jeg har et par sange med. Det er ikke første gang, jeg har musik med i en film, men det er første gang, jeg har flere ting med. Jeg har mødtes med deres musical director, og det har været sjovt at være en del af. Normalt har jeg bare haft en sang med i en film, men her er jeg decideret blevet bedt om at skrive flere sange til filmen."
Den 43-årige bornholmsk-fødte sangskriver og producer har bl.a. produceret for internationale artister som Selena Gomez, Kylie Minogue, Chris Brown, Nicki Minaj, The Pussycat Dolls, Jessie J, Jason Derulo, Kelly Rowland, Demi Lovato, Bebe Rexha, Sabrina Carpenter m.fl.
Exception while creating a value.
Exception while creating a value.
