Jacob Gurevitsch har ikke altid spillet guitar, og den spanske guitar kom først til for omkring 15 år siden:
"Jeg startede med at spille klaver, da jeg var helt lille, men begyndte at spille guitar, fordi min mor var børnehaveklasse-lærerinde, og hun skulle spille lidt i skolen. Hun lærte min søster og mig nogle akkorder. Min søster var dygtigere end jeg, og det blev jeg sur over, og så ville jeg gå til spil. Egentlig var det bare fordi, at jeg ville være bedre end min søster. Så jeg har spillet, fra jeg var cirka 12 år gammel, og gik til spil i Havnbjerg på Als, hvor jeg er vokset op, og var heldig tidligt at få nogle gode lærere. Jeg søgte ind på konservatoriet, og flyttede til København i 1993 og har boet her siden," fortæller Jacob Gurevitsch og fortsætter:
"Det har ikke altid været den spanske guitar. Jeg startede med at spille jazz i en tidlig alder, kom til København og spillede jazz og soul. Jeg var ”sideman” og turnerede med alle mulige bands, blandt andet med Savage Rose. På det tidspunkt havde de lige boet i Puerto Rico, og havde indspillet en plade derovre, der var inspireret af den sydamerikanske stil, hvor der bland andet var spansk guitar på. Da jeg begyndte at spille med dem, måtte jeg købe en spansk guitar, for det havde jeg ikke. Jeg skulle spille nogle introer, når vi spillede livekoncerterne, blandt andet et nummer, som hedder ’For Your Love’ – en ballade, hvor der indgår spansk guitar, og som har betydet meget for mig. Jeg blev enormt draget af det instrument, og jeg kunne mærke at den spanske guitar skulle blive mit nye hovedinstrument."
Jacob Gurevitsch har øvet sig meget, og gør det stadig – helst hver dag:
"Jeg gik i gang, og har stort set øvet mig hver dag siden – og det er vel en 15-18 år siden. Jeg begyndte sidenhen at skrive musik, og udgav i 2015 min første plade, 'Lovers In Paris', som var en del år undervejs. Det var lidt en sjov måde, det startede på. Jeg havde været i Paris, og skrevet et nummer, som på det tidspunkt bestod af to spor guitar på min computer, og som jeg spillede for en god ven. Han fik lov til at spille det for nogle unge remixere, og det næste der sker, er, at nummeret begyndte at blive spillet på Ibiza. DJ Kenneth Bager hørte ved et tilfælde det remix og kontaktede mig. Inden røret blev lagt på, var jeg signet til Kenneth Bagers musikselskab, Music For Dreams," Jacob Gurevitsch og fortsætter:
Hvis jeg skal have nogen som helst chance for at klare mig i den verden, blev jeg nødt til at skrive min egen musik - Jacob Gurevitsch
"Efter at havde lavet min første plade, havde jeg sat et skib i vandet – også over for omverden, med den spanske guitar. Men det tog mange år derhjemme med at øve, skrive og finde ud af, hvilken retning, jeg skulle gå. Ret tidligt blev jeg bevidst om, at jeg er startet sent på instrumentet, og at jeg aldrig ville kunne konkurrere med det klassiske flamingo repertoire, som eksempelvis Paco de Lucia mestrer. Så jeg tænkte, at hvis jeg skal have nogen som helst chance for at klare mig i den verden, blev jeg nødt til at skrive min egen musik. Det var den eneste måde, jeg kunne personificere det på. Så jeg brugte meget tid på at skrive, og jeg rystede det ikke bare ud af ærmet – det tog mig lang tid at skrive musik."
Forrige år udgav Jacob Gurevitsch EP´en 'Cinemática' næsten kun med sologuitar, og arbejder lige nu på udgivelsen af et nyt album, som planmæssigt udkommer i sommeren 2019. Et år, der også kommer til at byde på turneaktivitet blandt andet i udlandet, hvor der er stor interesse for hans virtuose spil:
"Langt størstedelen af de folk, der lytter til mig, bor i udlandet. Man kan få meget ud af at se på eksempelvis YouTube-data, og jeg kan se at Frankrig, Tyrkiet, USA, Tyskland, Spanien og Grækenland er nogle af de lande, der lytter mest til min musik. Ikke specielt meget i Danmark, men det kan være, at det kommer. Tanken er selvfølgelig også at dyrke nogle af de områder, hvor jeg har en trofast fanskare, som for eksempel Tyrkiet og Frankrig – der hvor man har noget efterspørgsel – der tager man hen først."
Jacob Gurevitsch har netop været i L.A. for at skyde musikvideoer til den kommende plade:
"Jeg har været ovre for at lave musikvideoer til den nye plade, og det er blandt andet fordi det går godt på YouTube. Den største del af mine lyttere hører mig på YouTube, og derfor har vi været i L.A. for at lave seks musikvideoer. På et af de hoteller, hvor vi boede, var der en tom pool med en rigtig god akustik, så vi lavede en live session, og fandt efterfølgende flere tomme swimmingpools i L.A., hvor vi kunne lave liveoptagelser. Der var rigtig god akustik, og for én, der spiller spansk guitar, er det jo det bedste, man ved’, smiler Jacob Gurevitsch og fortsætter:
Lige nu har jeg omkring 3 millioner månedlige streams på min YouTube-kanal, og det stiger hele tiden - Jacob Gurevitsch
’Den første musikvideo jeg lavede var til nummeret ’Lovers In Paris’, og det var inden jeg udgav min første plade. Da remix’et var blevet udgivet på Ibiza, mødte jeg en god vens hustru, Lizette Mikkelsen, som overtalte mig til at skyde en video, og det gav mig blod på tanden til at lave flere. Jeg tror samtidig, at jeg var heldig, at jeg fik lavet min egen YouTube-kanal og fik sat det lidt i system. Der har det så ligget og boblet i et par år, og pludselig voksede det med ’Lovers In Paris’, som pt. har over 16 millioner views på YouTube. Lige nu har jeg omkring 3 millioner månedlige streams på min YouTube-kanal. Men ’Lovers In Paris’ er den, der har startet det hele og været spydspids. Den video er blevet delt 30.000 gange bare den sidste måned. Og nu begynder min nye video ’In Search Of Lost Time’ også at blive delt."
Ser man videoen til nummeret ’In Search Of Lost Time’ dukker en række meget kendte personer op blandt andet Lauren Bacall, Paul Newman og Kirk Douglas:
"Når jeg skriver musik, tager jeg typisk et andet sted hen, og jeg var på daværende tidspunkt taget til Mallorca for at skrive. Da jeg sad der, blev jeg lidt nostalgisk og begyndte at tænke over mit venskab med en rigtig god ven. Jeg skrev ’In Search Of Lost Time’ til ham, og sendte det til ham. Og så gik jeg i studiet og indspillede det. Han ville så omvendt overraske mig på min fødselsdag, og havde fundet nogle amatørfilm-optagelser fra Malibu i 60’erne på nettet. Han kontaktede ham, der ejede rettighederne til filmen, som var vild med min musik, og i øvrigt selv havde boet i Danmark, og på den måde fik han lov til at bruge billederne for et meget rimeligt beløb. Det sjove ved historien var, at min gode ven, Louis Laursen, ikke anede noget som helst om, hvem personerne på filmen var – han vidste slet ikke, at de var kendte, han kunne bare godt lide den feeling, der var på stranden. Så det var en fantastisk gave!."
Jacob Gurevitsch har gennem de sidste år udviklet sit eget klassiske guitarspil og komponeret numre med mange musikalske referencer, men hvor fællesnævneren altid er passionen. Musikken har udviklet sig gennem årene fra det første album, som var af lidt mere elektronisk karakter:
"På det tidspunkt søgte jeg en del. Jeg var endnu ikke afklaret med, hvordan min musik skulle lyde, og forhåbentlig kommer jeg da også til at søge hele livet. Men måske en ting, der kendetegner musikken er, at jeg godt kan lide melodier. Det behøver ikke at være for kryptisk, og jeg kan godt lide simpel harmonik. Jeg har spillet jazz i gamle dage og også en del brasiliansk musik, som begge indeholder krydret harmonik og ofte mange akkorder. I dag er jeg ret glad for simpel harmonik og ofte skriver jeg mine numre i mol," fortæller Jacob Gurevitsch og fortsætter:
Jeg elsker mol. Jeg kan nærmest ikke huske, at jeg har skrevet et nummer i dur - Jacob Gurevitsch
"En ven sagde en dag "det er jo fordi, du er russisk, at du skriver i mol” – min farmor var russer, og det er jo rigtig at den russiske tradition ofte går i mol. Men om det har noget på sig ved jeg ikke. Jeg kan godt lide musik som er melodisk, melankolsk og ekspressivt. Men i virkeligheden er et nummer som ’In Search Of Lost Time’ et lille popnummer. Det er svært at beskrive min stil, men melodisk i hvert fald. Jeg elsker passioneret og følelsesladet musik, så det bestræber jeg mig også på, når jeg laver musik. Folk spørger mig, spiller du flamenco, nej, det gør jeg ikke, nå, men spiller du tango, nej det gør jeg heller ikke. Jeg er dog mere inspireret af tango end flamenco, hvis det endelig skal være – jeg holder meget af tango. Meget tango indeholder også simpel harmonik samt er skrevet i mol. Jeg elsker mol. Jeg kan nærmest ikke huske, at jeg har skrevet et nummer i dur. Men det behøver det jo ikke at være trist af. Jeg læste, at George Riedel, den tjekkisk-svenske bassist fra Jan Johanssons album ’Jazz På Svenska’, han udtalte på et tidspunkt, at det mærkeligste ved de melankolske melodier er, at man bliver lykkelig af dem. Så det behøver ikke at være trist, det kan bare være smukt og melankolsk, og det kan jeg godt lide."
Jacob Gurevitschs musik er svært at sætte en genre-mærkat på. Der er noget tidløst over musikken, men tankerne ledes samtidig mod Argentina og har også et strejf af noget filmisk:
"Da jeg lavede min første plade, boede jeg i Buenos Aires i Argentina i et lille halvt år. Jeg gik på konservatoriet i København, hvor jeg tog en solistuddannelse, fordi jeg tænkte, hvordan jeg kunne sætte mig selv i scene og prioritere den spanske guitarmusik mere. Jeg søgte ind med spansk guitar og kom ind, gik der i to år, og boede de seks af månederne i Argentina - for at blive inspireret og for at skrive. En del af numrene fra min første plade skrev jeg også derovre. Herudover har jeg igennem hele mit liv været meget inspireret af filmkomponisten Ennio Morricone, og blandt andet hans soundtrack til filmen ’Cinema Paradiso’. Det er de simple melodier, som jeg finder sværest. Når jeg skriver, kan jeg kæmpe i dagevis med en lille vending, for at få den til at være rigtig. Den svenske jazzpianist, Jan Johansson, er jeg også inspireret af, samtidig med at jeg også er lige så inspireret af alt muligt andet musik end guitarister. Der er selvfølgelig nogle guitarister, blandt andet Antoine Boyer, Paco de Lucia og Vicente Amigo, som jeg bliver nødt til at nævne i denne sammenhæng."
Og at lave musik til film er også noget, der er med i overvejelserne hos Jacob Gurevitsch – især hvis Pedro Almodovar skulle finde på at spørge:
"Det kunne sagtens være en overvejelse. Hvis jeg engang skulle lave musik til film, så er der ingen tvivl om, at det skal være i mit univers, med det spanske guitarmusik. Så hvis Pedro Almodovar ringer en dag, ville jeg da ikke sige nej, griner Jacob.
Der har været nogen, der har prikket lidt til mig, men det er indtil nu mest blevet til forespørgslerne, og jeg har ikke travlt med det. Nu udvikler jeg mit eget, og hvis jeg én eller anden dag skal lave musik til film, kunne det være sjovt."
Ud over at øve mere, indspille noget mere og i særdeleshed skrive mere musik, står der også mere live-musik på programmet for Jacob Gurevitsch i 2019:
"I februar laver jeg en home-koncert hjemme i min lejlighed, som min gode veninde, Camille Jones, står for. Jeg optager det hele på video og livestreamer fra min YouTube-kanal. Jeg regner med at lave den type sessions hjemme i min lejlighed, så jeg hver måned kan uploade nyt video content til min YouTube-kanal. Derudover kommer min nye plade snart. Planen er, at vi udgiver et par singler her i løbet af foråret, og så kommer pladen til juni, og så skal jeg forhåbentlig ud at spille til sommer og i det hele taget bare følge op på det, der sker, og se om vi kan få nogle jobs i udlandet. Fremadrettet tror jeg, at jeg skal eksperimentere med at lave musik med spansk guitar og synthesizer. Om det ender med at blive det, ved jeg ikke, men jeg kan mærke, at jeg i hvert fald lige skal arbejde lidt med det. Lyden er jo vildt vigtigt, når man producerer plader. Og at skabe musik og spille live er to vidt forskellige processer. Når man laver et nummer, går man jo ind og arbejder kirurgisk med produktionen, og når man så er ude at spille live, kan det være, at man spiller en solokoncert med det samme nummer, eller med sin trio og udtrykket vil være helt anderledes og mere åbent. Det er en langvarig proces at producere sin musik selv, som jeg gør det. Det tager bare tid, så til efteråret skal jeg hjem og nørde lidt med tingene igen," afslutter Jacob Gurevitsch.
Altid! Siden jeg var 16 år gammel, og min gode ven, pianisten Christian Lund, fra Sønderborg sagde til mig, at jeg skulle huske at melde mig ind i Koda.
Ja, lav din egen YouTube-kanal. Det kan alle finde ud af. Det er ligesom at oprette en Facebook-profil. Så man skal oprette sin egen YouTube-kanal, og så skal man få lavet nogle videoer. Når man laver musik, så er billedsiden en utroligt god måde, at få folk til at dele din musik på. Man kan virkelig skabe noget viralt uden at gøre særligt meget. Ikke alle mine musikvideoer har selvfølgelig klaret sig lige godt, men det er bare at få dem ud at arbejde. Billedsiden er i hvert fald væsentlig for, at folk de deler det. Vi kan alle sammen oprette en YouTube-kanal, og vi kender alle sammen én, der har et kamera, og ellers kan man lave meget med sin iPhone – det handler bare om at gøre det og være lidt kreativ. Hvis man virkelig gerne vil det, så finder man en vej, og det er ret powerfuldt, at det har mulighed for at nå ud til så mange mennesker. Derudover er mit pladeselskab Music for Dreams også virkelig gode til at arbejde med min musik.
Ud over sit eget, spiller Jacob Gurevitsch med The Antonelli Orchestra og Erann DD, og har gennem de sidste 15 år spillet med navne som Savage Rose, Jokeren, MØ, Grace Jones, Mads Langer, Søs Fenger m.fl.
Læs mere om Jacob Gurevitsch.
Lyt til Jacob Gurevitsch’s ’Lovers In Paris’
