Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

Hennedub - folk er blevet bedre til at anerkende dem, der trykker på knapper bag skærmen

Den L.A.-baserede producer, Henrik Wolsing, nok bedre kendt som Hennedub, har arbejdet med navne som bla Kesi, Gilli og Skinz, og har gennem de senere år haft en markant andel på hitlisterne. Den kun 24-årige producer har formået at positionere sig som én af de mest anerkendte producere herhjemme – og nu også i udlandet.

Hennedub har ikke fået musikken ind ’med modermælken’, men begyndte tidligt at sidde og nørde musik efter skole:     

”Jeg kommer fra Ballerup, og voksede op i en familie, der ikke beskæftigede sig med musik, men var glade for at høre det. Min far hørte rock- og popmusik, min mor hørte klassisk musik, mens min storesøster lyttede til alt fra Boyz II Men til Eminem og Ryan Adams, så jeg fik masser af forskellige musikalske indtryk i min opvækst. Jeg begyndte først at prøve kræfter med det selv, da jeg var omkring 11 år gammel, og min far havde købt en ny computer, hvor musikprogrammet Dance eJay fulgte med. Jeg fik smag for det, og opgraderede siden fra eJay til FL Studio, som jeg stadig bruger i dag. Jeg brugte alle mine eftermiddage efter skole på at sidde og nørde tutorials på YouTube, og lave hundredvis af beats, men havde på det tidspunkt ikke nogle større plan med, hvad de skulle bruges til,” fortæller Henrik Wolsing. 

Det første producerteam, ’Partners’, blev etableret, da Hennedub var 14-15 år, og mødte Casper Svendsen – den anden halvdel af teamet: 

”Vi oprettede en MySpace-profil sammen, og Casper begyndte at tage kontakt til artister, der kunne synge/rappe på mine beats. Igennem det forløb mødte jeg folk som Skinz, Joey Moe, Medina og Kidd, som vi fik vores første store hit, “Uhh, Det Er Så Svært At Være Så God”, med. Siden mødte jeg folk som Kesi, Gilli og TopGunn, og begyndte at arbejde mere intenst med dem, og det var omkring dette tidspunkt, at jeg valgte at stoppe samarbejdet med Casper, og forsætte på egen hånd under navnet Hennedub. Jeg fik et studie i Vanløse, og dér er mange af de sange, man måske kender mig for, siden opstået.”

Springet til udlandet

I slutningen af 2015 mødte Hennedub sit nuværende management, ’Then We Take The World’, der også er managere for folk som Lukas Graham, Rasmus Hedegaard, Future Animals etc: 

”De var bosatte i USA, men havde inviteret mig med på en sommerhus-tur i Esbjerg, hvor jeg fik lavet ’Golden’ med Brandon Beal og Lukas Graham, og ’I Won’t Let You Down’ med Christopher og Bekuh Boom. Efter den tur, blev vi enige om at arbejde sammen fremover, og med al Lukas Graham-successen i USA i løbet af 2016, ville de gerne lokke mig med derover. Jeg var klar på nye udfordringer, så jeg tog afsted i nogle perioder af to måneder ad gangen, og fik hurtigt smag for det derovre. Det ledte til, at jeg i slutningen af 2017 fik godkendt mit arbejdsvisum derovre, så jeg for alvor kunne tage springet, og sige farvel til Danmark.” 

Hennedub trives godt i L.A. og har planer om at blive indtil videre: 

”Mit nuværende visum gælder i tre år, så til at starte med bliver det i dén periode, og så må man derefter tage stilling til, hvad næste skridt er. Men jeg hygger mig herovre, og der er udsigt til en masse spændende samarbejder og udgivelser, ud fra de ting, jeg allerede har lavet herovre. Arbejdsprocessen er lidt anderledes herovre, da jeg i Danmark er vant til at arbejde direkte med artisterne - her arbejder jeg primært med sangskrivere og andre producere, og så pitcher man sangene til kunstnere efterfølgende. I Danmark har jeg også for det meste haft sene sessions, som kunne starte klokken 22 og køre til langt ud på morgenen. Herovre er det mere normalt, at man starter ved 13-14 tiden, og så er færdige om aftenen. Det er anderledes, men så kan man også komme lidt tidligere i seng, hehe,” smiler Henrik Wolsing. 

Når det kommer til at finde de forskellige writers, som Hennedub arbejder sammen med, handler det meget om netværk: 

”Primært er det mit management, der snakker sammen med forskellige publishers, og der igennem finder dem, det giver bedst mening at arbejde sammen med.  Når jeg så har arbejdet sammen med nogen, jeg synes er fede, sørger jeg selv for at holde kontakten med dem, og eventuelt selv sætte fremtidige sessions op, så det bliver lidt mere personligt. Det hjælper også, at jeg som sagt deler management med Lukas Graham-drengene, så de kan hive mig med til nogle af deres sessions, og jeg kan møde folk igennem dem.” 

Efter etableringen i L.A. skal der arbejdes hårdt – også på at holde fast i det gode samarbejde med bla Kesi: 

”Det er klart, at man bliver nødt til at give slip på nogle ting, når man tager springet til USA, men jeg arbejder stadig hårdt for at holde gang i vores ting i Danmark. Oliver (Kesi) rejser tit herover og er her i en uge eller to, hvor vi så kan arbejde intenst på at få de kommende singler klar, og jeg tager også stadig til Danmark et par gange om året, hvor jeg så får arbejdet med resten af dem, jeg plejer at lave ting med. Så selvom vi ikke kan arbejde på samme måde som før, jeg flyttede, prøver vi at få det bedste ud af det - og f.eks. “Kom Over” og “Ligesom Mig” med Kesi, er begge blevet lavet i USA, så vi har stadig fået spyttet nogle hits ud, selvom jeg sad på den anden side af kloden!.” 

Beats fra bunden af 

Henrik Wolsing arbejder med at lave et beat ’fra bunden af’ – mens artisten er i studiet, og ifølge ham, er der mange fordele ved det: 

”Jeg kan godt lide at tage folks reaktioner på musikken ind, mens det bliver lavet, så derfor synes jeg det er fedest, at starte ting fra scratch, så det er skræddersyet til den artist, jeg er i studiet med. Man kan hurtigt mærke, om det er det rigtige man er i gang med, eller om man skal prøve noget andet”. 

Afrobeat-bølgen 

Siden den karakteristiske afrobeat-lyd slog igennem herhjemme med Gilli’s  ‘C’est La Vie’ i 2015, har afrobeat-bølgen gået sin sejrsgang, og en stor del af dens udbredelse kan også tilskrives Henrik Wolsing. Men de hit-skabende beats er i løbende udvikling: 

”Jeg synes det har været sjovt at eksperimentere med afrobeat-lyden, og den har også givet mig en masse ting, jeg har kunne tage med mig i andre typer musik. Men med dét sagt, er det også blevet masseproduceret i Danmark, og det er nemt at blive træt af, hvis det bliver lavet på den samme måde igen og igen. Vi prøver derfor selv at udvikle lyden hver gang, vi laver noget nyt, hvis ikke vi laver noget helt andet. Det er altid svært at skulle sige, hvad det næste bliver, men vi plejer ikke rigtig at tænke på det på dén måde, vi tager bare i studiet og gør, hvad vi lige føler for, og så sørger vi som sagt for, at det ikke lyder som noget, vi allerede har lavet.” 

3 hurtige til Hennedub: 

Før i tiden var produceren måske lidt i baggrunden, men er nu ved at komme mere frem - Hvad tror du grunden til det er? 

Jeg tror bare folk er blevet bedre til at anerkende dem, der sidder bag skærmen og trykker på knapper, end de har været før, og det synes jeg er super fedt. Det er altid rart at få ros for sit arbejde, også fra folk uden for branchen. Der er to sider af medaljen i forhold til det, for det er heller ikke alle producere, der søger spotlightet på samme måde, som artister gør, og det var heller ikke derfor, jeg begyndte at lave musik. Men som sagt er det dejligt at blive anerkendt for sin musik, og jeg tror også det motiverer nye musikere til at komme i gang, når de ved, at man bliver rost, når man laver noget godt - uanset om det er bag tastaturet eller mikrofonen. 

Hvad er det største du har lavet indtil videre?

Min største sang, jeg har lavet p.t. er “Golden” med Brandon Beal og Lukas Graham, der er blevet streamet over 50 mio. gange, men der er mange andre højdepunkter i min karriere indtil videre. Det var kæmpe stort for mig at vinde Årets Producer til DMA i 2017, og det var også super fedt at udgive min egen første single “Holder Fast” med Gilli og Lukas Graham, og se den gå direkte ind som nummer 1 på hitlisterne. Men forhåbentlig kommer der til at ske endnu større ting i den nærmeste fremtid - for mig er eventyret først rigtig begyndt nu. 

Har du et godt råd til andre, der vil følge din vej?

Det er altid vigtigt at give 100% af sig selv til musikken, og lægge mange timer i at lære så meget, som muligt om musikteori, musikprogrammer osv. Det hjalp mig meget at gå på musiklinjen i gymnasiet, også selvom jeg allerede var godt i gang med musikken, da jeg startede. Jeg lærte nogle ting om formen på sange, akkorders relation til hinanden, og andre teoretiske ting, som har hjulpet mine produktioner og sangskrivning rigtig meget til, hvor de er i dag. Så i stedet for at rushe ind i det hele, så sørg for at få en masse baggrundsviden på plads, det bliver man glad for senere hen. Ud over det, så prøv at finde et management, eller nogen der har forstand på musikbranchen, der kan hjælpe dig med de mere kedelige opgaver, så man selv kan fokusere på bare at lave musikken.