Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig
Kodas Julehitliste viser, at det er nyere hits, som dominerer top-tre - blandt andre Gulddrengs 'Guld Jul'.
Pressefoto

Gulddreng slår klassiske julehits af pinden

Kodas Julehitliste viser, at Gulddrengs ’Guld Jul’ sidste jul indtjente mere end klassikerne. Et tegn på, at streamingtjenesternes indtog er med til at udfordre de traditionelle gatekeeper-roller og dermed også juleklassikernes decemberdominans.

Julen er traditionernes højtid – og det gælder også musikken: Julehits som ’Når Sneen Falder’, ’Jul – Det’ Cool’ og ’Jul I Angora’ kender du garanteret som din egen bukselomme, fordi de er blevet spillet jul efter jul og næsten uden afveksling. Men noget tyder på, at de gamle klassikeres juledominans bliver udfordret.

For kigger man på Kodas Julehitliste over de mest indtjenende værker fra sidste jul, er det nyere hits, som dominerer top-tre. Mest overraskende er Gulddrengs ’Guld Jul’, som er det første julenummer i lang tid, der har udfordret klassikerne, uden at være skrevet og komponeret til en julekalender.

 

'Guld Jul' er endnu et eksempel på en større tendens i branchen - Anders Lassen
Streaming udfordrer klassikernes decemberdominans

Årsagen til ’Guld Juls’ succes skal hovedsageligt findes hos streamingtjenesterne, hvor Gulddreng generelt har haft særligt godt fat i de danske lyttere. Ifølge Kodas tal stod streaming nemlig for kun en femtedel af indtjeningen på julenumre spillet i 2014, mens tallet i 2016 var steget til en tredjedel.

I ’Guld Juls’ tilfælde stod streaming for mere end halvdelen af nummerets indtjening. Ud over Gulddreng finder vi også Cisilia og Hasan Shahs ’Kold December’ på en syvende plads og Noahs ’Tag Mig Tilbage’ på en niendeplads, som andre julesange i top-10, der står på ”egne ben” uden julekalender. 

 ”’Guld Jul’ er endnu et godt eksempel på streamingtjenesternes betydning for både musikforbruget og musikskaberne. Historisk set har det været radio og TV, der stod for at være ”gatekeepere” og udvælge den musik der kom ud til danskerne, men ’Guld Jul’ og årets julehitliste i det hele taget er endnu et eksempel på en større tendens i branchen: Nemlig at gatekeeper-rollen i dag også indtages af den enkelte musikforbruger, og det skaber meget mere dynamik i markedet – på godt og ondt,” siger direktør i Koda, Anders Lassen.

 

 

Hitlisten er en opgørelse over de julesange skabt eller medskabt af et Koda-medlem, som har tjent mest siden julen 2016.