Denne kommentar er blevet bragt I GAFFA den 4. oktober.
Det er noget nær umuligt at spå om, hvordan kunstig intelligens vil udvikle sig og påvirke os som musikbranche såvel som individer og som samfund. Men en ting er sikkert: AI er kommet for at blive, og den generative AI vil blive en integreret del af fremtidens musikskabelse.
Derfor er det en politisk hasteopgave at definere rammer for, hvordan teknologien integreres på en ordentlig måde, som en del af det musikalske økosystem uden at overtage den menneskelige skaberkunst. For vi må ikke komme på bagkant med endnu en teknologisk udvikling, som vi har set det før med piratkopiering og de sociale mediers indtog, der udgjorde, og på mange måder stadig udgør, en massiv trussel mod det økonomiske og ophavsretlige grundlag, som musikskaberne står på.
Denne gang står vi ikke kun over for en langt større økonomisk trussel, men også over for et potentielt scenarie, hvor AI udhuler den menneskelige musikskabelse og maskingør kreativiteten, kunsten og sjælen.
Det er således afgørende, at vi sikrer gode rammevilkår for musikskaberne, så de fortsat kan eksistere i og bidrage til den kunstneriske sfære. Så de fortsat leverer den musik, vi hver dag lytter til på vej på arbejde, når vi løber en tur, når maden skal tilberedes eller når fredagsbaren åbner. Så vi fortsat kommer til at lytte til de kompositioner, der er skabt med hjertets rytme, og de tekster og toner, som får sangskrivernes følelser til at resonere i vores krop.
For musik er ikke blot et produkt på varehylderne. Musik er også følelser og identitet, der hverken skal eller skal kunne masseproduceres. Musik er ikke en omgang copy/paste af det forrige hit. Det er historiefortælling, følelsesformidling, kommunikation, fællesskab. Det er baggrundstæppet for en stor del af vores liv. Det er lyden af de skuldre, vi står på.
Med ny teknologi opstår også nye muligheder, og AI kan blive et redskab, en idébank og en sparringspartner, når ny musik skal skabes. Dermed kan det blive en udvikling og udvidelse af det musikalske repertoire, som vi har set det før med fx mixere, musiksoftware til skabelse af musik fra hjemmestudiet, de elektroniske genrer og meget mere.
Men kernen er, at det alt sammen er hjælpemidler, hvor mennesket producerer musikken med hjælp fra teknologien og ikke teknologien, der producerer musikken gennem brug af mennesket.
Og selvom man i alle kreative industrier til alle tider har ladet sig inspirere af de kunstnere, der kom før én, er der i forbindelse med generativ AI ikke tale om inspiration. En computer evner ikke at lade sig inspirere, og den har ingen evne til kreativt at bearbejde det indhold, den er trænet på. Derimod lærer den mønstrene fra den musik, maskinen fodres med og kan lynhurtigt strikke disse mønstre sammen til tusinder af nye numre.
Det medfører spørgsmål til licensering og ophavsret, for eksempel: Hvordan og til hvem skal AI-tjenesterne eller platformene betale for musikrettighederne, hvis en AI bliver trænet på eksisterende ophavsretlig beskyttet musik? Hvem har ophavsretten til et værk, der helt eller delvist er skabt af en AI? Og skal AI-musik kunne generere samme indtjening som et menneskabt værk?
Vi har ikke alle svarene. Og vi løser ikke alle udfordringerne med et snuptag. Men det er vigtigt, at politikerne ser på lovgivningen nu. Og vi understreger i Koda, at vi ikke har tid til at vente på EU-lovgivning på området.
Til gengæld har vi muligheden for at gå forrest fra dansk side ved at skabe gode rammevilkår for musikskaberne her og nu og dermed bidrage til global lovgivning på området. Konkret foreslår vi de danske politikere, at: 1) Der skal være fuld transparens i, hvilke data tech-virksomhederne træner deres AI på, 2) vi skal have en kollektiv model, som sikrer rimelig betaling for udnyttelse af den musik og kultur, der er hele grundlaget for, at tech-virksomhederne kan udvikle AI-genereret musik, og 3) der skal være konkret samtykke fra rettighedshaverne, når tech-virksomhederne anvender data fra værker, der er baseret på ophavsretlige originaler.
Vi er nødt til at skabe en fair balance mellem hensynet til, at vi som samfund kan høste frugterne af generativ AI og hensynet til de kunstnere, der har skabt fundamentet for det produkt, en generativ AI leverer. Det skylder vi alle de dygtige mennesker, der har dedikeret deres liv til musikken. Det skylder vi os selv som samfund. Og det skylder vi lyden af de skuldre, fremtiden skal stå på.
Gorm Arildsen
Direktør i Koda
