
Sammen med andre aktører, herunder Copydan, har vi indgået en aftale med DR om brug af musik i DR’s arkiver, der samlet betegnes som DR Arkivguld. Det omhandler bl.a. ældre tv og radioproduktioner, der siden 2008 har været tilgængelige på DRs hjemmeside bl.a. på undersiden www.dr.dk/bonanza.
DR’s arkiver indeholder en stor andel dansk materiale, og den forestående udbetaling kommer derfor særligt vores egne medlemmer til gode, hvilket vi ikke kan sige os fri for at være ekstra glade for på vores medlemmers vegne.
I første omgang udbetaler vi for årene 2008, 2009 og 2010. Og vi kan i denne omgang udbetale en pulje på over 4 mio. kr. alene til danske rettighedshavere. Den ekstra udbetaling bliver en del af den kommende september-udbetaling. Fremadrettet vil afregningen for brugen af musik i DR’s arkiver blive en fast del af de almindelige udbetalinger.