D-A-D vandt dette års Ærespris til Danish Music Awards 2014. Foto: Per Strange

D-A-D modtager DMA's Ærespris

Med over 30 år på musikscenen modtager D-A-D DMA's Ærespris ved Danish Music Awards 2014. Det erfarne band står bag mere end 170 numre, og sidste år blev de spillet i mindst 27 lande lige fra USA til Malaysia.

Vi siger tillykke til D-A-D, som modtog DMA's Ærespris ved Danish Music Awards 2014. Bandet har leveret energisk rock til trampende cowboystøvler i mere end 30 år, og et kig i Kodas databaser fortæller historien om et band med et imponerende cv.

170 numre

Herrerne i D-A-D har været produktive. Siden de blev dannet i 1982, har de lavet mere end 170 numre. Det svarer til et gennemsnit på over fem numre om året i bandets levetid indtil videre. Om alt er udgivet, er vi ikke sikre på, men det er under alle omstændigheder en imponerende produktion.

Trods de mange år på bagen bliver bandet stadig spillet flittigt, og det er ikke bare i Danmark. Sidste år registrerede vi, at D-A-D blev spillet i mindst 27 lande. En del af landene er europæiske, men når vi kigger på listen, kommer vi også på en mindre jordomrejse med lande som USA, Malaysia og Australien.

'Kommenter' eller 'Synes godt om' på Kodas Facebook

Sleeping My Day Away størst i 2013

Ønsket om en hel dag under dynen har været holdt i live af D-A-D lige siden "Sleeping My Day Away" blev skrevet i 1989. Og nummeret er stadig populært. I 2013 var det faktisk det mest spillede blandt de mange numre i D-A-D's velkendte rockunivers.

 

Seneste nyt

09. maj 2019
Generalforsamling 2019: Nyt bestyrelsesmedlem valgt ind
Til årets generalforsamling i Koda valgte musikforlæggerne et nyt bestyrelsesmedlem ligesom et forslag om at tilføje et eksternt bestyrelsesmedlem blev vedtaget. Derudover var det sidste generalforsamling med Niels Mosumgaard i spidsen, da han efter seks begivenhedsrige år takker af som formand for Kodas bestyrelse.

07. maj 2019
Sys Bjerre - Jeg har altid skrevet sange med fællesskabet for øje
Komponisten og sangskriveren, Sys Bjerre, ramte hitlisterne i 2008 med sangen ’Malene’. Hun har udgivet fire albums i eget navn, deltog i 2017 i Karrierekanonen med bandet Duks og har derudover også skrevet for andre kunstnere, til musicals og til sangbøger. Tiden bliver brugt flittigt – Sys Bjerre kalder sig selv multipassioneret, og det giver rum for både musikken og for de mange andre ’missioner’, som Sys Bjerre arbejder med. Den 8. maj kan du møde Sys Bjerre i en artist talk, når Koda, DPA og DJBFA inviterer til ’songwriters masterclass’, hvor Sys sammen med Mathilde Falch giver et indblik i, hvordan de hver især arbejder med sangskrivning.

06. maj 2019
Mathilde Falch – musikken kan gøre en forskel
Komponisten og sangskriveren, Mathilde Falch, har noget på hjerte. Med en titel som ambassadør for SIND (Landsforeningen for psykisk sundhed), bruger hun en stor del af sit arbejdsliv på at afholde fortællekoncerter – et koncertformat, som levner plads og rum til nærvær, og som giver indblik i hvad, der ligger bag hendes poetiske, musikalske univers. Den 8. maj kan du møde Mathilde Falch i en artist talk, når Koda, DPA og DJBFA inviterer til ’songwriters masterclass’, hvor Mathilde sammen med Sys Bjerre giver et indblik i, hvordan de hver især arbejder med sangskrivning.