
Mens året lakker mod enden, er det blevet tid til årets sidste udbetaling fra Koda. I denne udbetaling får Kodas medlemmer betaling for musik spillet i bl.a. radio, tv og online. Der bliver endvidere udbetalt for film i biografer for hele 2014, og for dansk musik spillet i udlandet i 2014 og begyndelsen af 2015 samt andre udbetalingsområder.
- Er du Koda-medlem? Se din udbetaling på Mit Koda
I alt kan 7.617 danske Koda-medlemmer se frem til at få del i de i alt 46.295.209 kroner, som skal udbetales til vores medlemmer. Hertil kommer en række udbetalinger til bl.a. udenlandske musikskabere, så Koda samlet set udbetaler 109 mio. kroner i løbet af december.
- Læs mere om udbetalingen her og se, hvilke områder der afregnes for i denne omgang.