Trivsel og personalegoder

Fokus på trivsel

I Koda arbejder vi aktivt med at sikre medarbejdertrivsel og arbejdsglæde, da vi tror på, at vi hermed opnår de bedste resultater og yder den bedste service for vores kunder, medlemmer og samarbejdspartnere.

Vi har i fællesskab vedtaget følgende værdier for Koda:

  • Positiv
  • Resultatskabende
  • Engageret
  • Modig
  • Ordentlig 

Værdierne gennemsyrer vores kultur og måde at arbejde sammen på, og de danner rammen for den adfærd, som vi ønsker at udvise.


Arbejdstid

Som medarbejder i Koda kan du inden for visse rammer selv styre din arbejdstid. Vi lægger vægt på en god balance mellem arbejde og privatliv. Vores åbningstider overfor medlemmer og kunder er 9-16, fredag 9-15.


Arbejdsredskaber

Alle medarbejdere får stillet en bærbar pc til rådighed samt en mobiltelefon. Det betyder, at der for de fleste jobs kan tilbydes hjemmearbejde inden for aftalte rammer.


Særlige Koda-fridage

Alle medarbejdere får årligt tildelt 2 feriefridage. Derudover har vi flere lukkedage med betalt løn:

  • Fredag efter Kristi Himmelfartsdag
  • Koda er lukket Juleaftensdag og til og med Nytårsdag med betalt fri for medarbejderne
  • Grundlovsdag er hel fridag


Pensionsordning

Kodas pensionsordning omfatter, udover alderspensionen, også livs- og invalideforsikring samt kritisk sygdom. Desuden tilbyder vi Helbredssikring og Forebyggelsesdækning. Koda indbetaler 10% af lønnen til pensionsordningen, og medarbejderen indbetaler 5% af lønnen.


Fritidsforeninger

Sportsforeningen tilbyder en lang række fritidsinteresser med kolleger fx yoga, fitnessordning, skiture, bowling, løbeklub, årlig skovtur og meget andet.

Koda tilbyder samtidig 30 minutters betalt fri til fælles motion i løbet af arbejdsugen. Her kan man som medarbejder løbe eller gå en tur med kolleger i det flotte havnemiljø på Nordhavn. Vi har bad på flere etager i huset.

Kunstforeningen tilbyder kulturelle udflugter og udstiller forskelligartet kunst, som udloddes blandt medlemmerne.


Kantine og terrasser

I stueetagen har vi en dejlig kantine med terrasse ud mod havnen. Vi har en frokostordning af høj kvalitet, der dagligt sørger for en sund og velsmagende buffet med kolde og lune retter, salat, grøntsager og diverse brød. Vi har derudover en frugtordning og kaffe og the af høj kvalitet. Vores lækre kaffemaskine i stueetagen er samtidig et socialt samlingspunkt, ligesom vores tekøkkener ofte benyttes til uformelle møder.

Vi kan samtidig benytte vores store tagterrasse på 5. sal som vi deler med foreningerne. Terrassen er smagfuldt indrettet med loungemøbler og grill - og vi har den smukkeste udsigt over Nordhavn.