Forstå ophavsret og forvaltning

Koda forvalter ophavsretten for komponister og sangskrivere og deres musikforlag. Ophavsretten betyder, at musikskaberne skal give tilladelse, når man spiller deres musik i det offentlige rum. Når man som komponist og sangskriver er medlem af Koda, har man givet Koda lov til at indgå aftaler om brug af ens musik i det offentlige rum.

Musikskaberen skal give tilladelse

Alle komponister og sangskrivere, som skaber et musikalsk værk, har ophavsretten til deres værk indtil 70 år efter deres død. Ophavsretten sikrer, at musikskaberne har ret til en betaling for andres brug af deres værker, fordi skaberne har eneret til at råde over musikken på to måder:

1. Musikskaberen har eneret til at gøre sin musik tilgængelig for andre
   Det betyder, at det kræver tilladelse fra musikskaberen, når andre vil bruge musikskaberens musik. Hvis man for eksempel er en radiostation, skal man have en aftale med musikskaberner for at spille deres musik.
2. Musikskaberen har eneret til at fremstille eksemplarer af værket
   Det betyder, at det kræver tilladelse fra musikskaberen, når andre indspiller en version af værket.

Koda forvalter musikskaberes ophavsret

Det kan være næsten umuligt for den enkelte komponist og sangskriver at holde øje med samtlige brugere af musik og samtidig på egen hånd at sørge for at indgå aftaler og få den betaling, som ophavsretten giver én krav på. Her kommer Koda ind i billedet. Når komponister og sangskrivere melder sig ind i Koda, overdrager de retten til at forvalte ophavsretten til deres musikværker til Koda. Det er så Kodas opgave at sikre medlemmerne en fair betaling gennem forhandlinger og aftaler med dem, der bruger medlemmernes musik i det offentlige rum.

Kollektiv forvaltning gavner skabere og brugere

Koda forvalter direkte eller indirekte rettigheder for stort set alle musikskabere i hele verden. Det betyder, at vi indgår aftaler om brug af musik på vegne af et stort kollektiv af musikskabere på én gang. Derefter fordeler vi betalingen til de musikskabere, hvis værker har været brugt. Det kalder vi kollektiv forvaltning.

Den kollektive forvaltning gavner ikke kun den enkelte musikskaber, men også brugerne af musikken. Det er en fordel, at musikbrugerne, for eksempel en frisør, en radiostation eller et koncertsted, kun behøver at henvende sig et sted for at få lov til at spille stort set alverdens musik. Alternativet ville være, at for eksempel frisøren, radiostationen eller koncertstedet skulle kontakte hver enkelt musikskaber for at få tilladelse til at spille hvert enkelt musiknummer.