Rockmama med staying power

Det er aldrig for tidligt at få gode karriereråd. Og da slet ikke, når man er en 12 år gammel MGP-vinder, der har tænkt sig at være mere end en døgnflue i et tv-program. Så Emma Pi var sammen med sin far mødt op til ”En sangskrivers bekendelser” for at få inspiration fra den 46 år ældre kollega Sanne Salomonsen, der veloplagt indtog sofascenen sammen med sin mangeårige samarbejdspartner Nikolaj Steen.

Til at begynde med var det dog ikke stjerneduoen, der fik mest opmærksomhed. ”Rockmama” havde nemlig taget sine to hunde med, og de var knapt så scenevante som deres ejer og skulle lige finde sig til rette foran de mange Koda-medlemmer, som begejstret lyttede til de mange anekdoter og gode tips fra kapaciteterne i sofaen.

Tro på dig selv

Sanne Salomonsen har levet af at være professionel sanger siden 1970 og har hele 16 albums på dansk og engelsk inden for både rock, pop og jazz på sit cv. Den tidligere Sneakers-sangerinde er med andre ord i gang med sit femte årti som udøvende, og moderator Henrik Milling ville derfor gerne dykke ned i det, man på engelsk kalder ”staying power” – evnen til at få en karriere til at hænge sammen over mange år uden at miste sin relevans. Så han bad Sanne Salomonsen om at give et godt råd til det fiktive Koda-medlem, 18-årige Camilla fra Middelfart, der drømmer om at gøre musikken til sin levevej.

”Det er et meget enkelt, synes jeg. Tro på dig selv og mærk efter, om det virkelig er noget, du brænder for. At du ikke vil kunne leve, hvis du ikke får lov til at synge det her nummer. Men det allervigtigste råd er, at du ikke lader alle koncernlederne komme og trampe på dig, og at du er meget bevidst om, hvad det er for et musikalsk udtryk, du vil have”, lød det fra Sanne Salomonsen.

Med i storhedstiden

Hun var en del af dansk musiks storhedstid i 1980erne og 1990erne, hvor det ikke var ualmindeligt at sælge flere hundredtusinde album. Forinden var der ofte gået flere måneder i et studie, hvor man ikke nødvendigvis havde specielt travlt med at få noget i kassen. Som for godt18 år siden i Stockholm, hvor Nikolaj Steen var blevet hyret til at producere albummet ”1996”, der var Sanne Salomonsens første dansksprogede album siden ”Sanne” fra 1989.

”Vi var deroppe i et halvt år. Det var aldrig sket i dag. Vi havde ikke rigtig nogen plan, men en lille bruttoliste med sange, og mange af numrene blev lavet i studiet. Det kostede 600 kroner i timen, så det var rimelig flabet at tage derop og være så uforberedte, som vi var. Men der opstod en masse ting i nuet”, fortalte Nikolaj Steen, der indledte sit samarbejde med Sanne Salomonsen i forbindelse med et Abba-tributealbum i 1992, hvor hendes bidrag var ”Knowing me, knowing you”.

Og Sanne Salomonsen var helt enig i, at det med at tvinge noget frem aldrig havde virket for dem:
”Vi synes, det er sjovere at skyde fra hoften, fordi det ikke bliver så indstuderet. Det er lidt ligesom interview eller at sidde her, hvor det bare er federe at være spontan og ærlig”.

Sygdom truede karrieren

Albummet ”1996” endte med at sælge 100.000 eksemplarer, hvilket ikke var meget dengang for en kunstner af Sanne Salomonsens kaliber. Men det ville være et hit af dimensioner at ramme den slags salgstal i 2014, og makkerparret erkendte da også, at nye kunstenere møder nogle helt andre vilkår. I de senere år har den økonomiske krise i musikbranchen også ramt sangerinden, der i 2009 udgav sit 13. soloalbum ”Unico”.

Det dansksprogede album solgte ”kun” 60.000 eksemplarer, men for Sanne Salomonsen betød det mindre. For tre år tidligere var hun blevet ramt af en blodprop i hjernen, der medførte, at hun blev lammet i venstre arm og venstre halvdel af ansigtet. Længe så det ud til, at karrieren var slut, men det viljestærke ikon kæmpede sig altså tilbage og indspillede blandt andet Mads Langer-nummeret ”Overgi'r Mig Langsomt”, som Sanne Salomonsens egen søn Victor spiller guitarsoloen på.

”Jeg bliver stadig meget rørt, når jeg synger eller hører det nummer. For hver gang ser jeg for mig, hvordan min søn og jeg kigger hinanden i øjnene, da jeg ligger i min seng på hospitalet og ikke vidste, om jeg skulle leve eller dø”, fortalte sangerinden.

Sagde nej til USA

Netop hendes søn var årsagen til, at hun ikke valgte at gå efter en karriere i USA efter 1994-albummet ”Language of the heart”, som det amerikanske band Little Feat var med på. Kontrakt med Virgin og et stort internationalt netværk havde ellers åbnet dørene for et udenlandsk gennembrud, men i sidste ende var familien altså vigtigere.

”Jeg ville ikke flytte til USA, for så skulle min søn være amerikaner. Så jeg sagde til pladeselskabet, at min karriere hellere skulle være i Skandinavien og Europa. Der var en del, der spurgte, om jeg var klar over, hvad jeg gjorde. Det var jeg. Jeg havde prøvet at rejse rundt i alle mulige lande, og det med at tale om sin musik hang mig ud af halsen. Jeg brugte næsten mere tid på det end at lave musik. Så det gad jeg ikke”, sagde Sanne Salomonsen.

Altid brugt andres sange

Gennem hele sin lange karriere har Sanne Salomonsen været god til at tage andres sange til sig og gøre dem til sine egne. De internationale kontakter og kontrakten med et af verdens største pladeselskaber har haft den bonus, at store navne som Sheryl Crow og Bryan Adams har leveret sange til hende. I dag nyder hun at mødes til skrivesessions med danske og svenske komponister og tekstforfattere, der kan ramme hendes tone både musikalsk og lyrisk.

”Det er enormt fedt at lade sig inspirere af den udvikling, der er i branchen, og det er meget inspirerende at arbejde sammen med nogle af de unge. Nikolaj har altid været med på sidelinjen, men jeg har ansvaret for min karriere, så det er mig, der bestemmer”.

Langvarigt partnerskab

Samarbejdet med den erfarne producer har indtil videre varet i 22 år. Og Nikolaj Steen kunne sagtens svare på, hvorfor partnerskabet havde overlevet så længe.

”Vi tænker aldrig det samme. Der er noget på spil for os begge to, og jeg kan godt lide de uenigheder, vi har. Hvis Sanne står fast på det, hun tror på, er der selvfølgelig ikke noget at gøre. Men jeg prøver altid at flytte hendes holdninger”, sagde han og indrømmede, at kollegaen ofte havde ramt helt rigtigt, når hun havde forelsket sig i et bestemt nummer, som han ikke umiddelbart kunne se noget i. Sanne Salomonsen var enig i, at deres forskellige tilgange til musikken var afgørende.

”Det er vigtigt at have tillid til hinanden. Og når jeg vælger folk, er det altid dygtige mennesker, som jeg kan spejle mig i. Nu bliver jeg 59 år i næste måned, men jeg kan stadig udvikle mig, og det gør man kun ved at arbejde sammen med andre”.

Den gode tekst

Da det blev tid til spørgsmål fra salen, ville én vide, hvad en god tekst var for de to paneldeltagere.

”Det har altid været vigtigt for mig, at jeg kan identificere mig med den. Da jeg var yngre, handlede det meget om en love affair fra natten før – fest og farver. Nu handler det om de lidt større emner i livet”, sagde Sanne Salomonsen.

Et andet spørgsmål gik på, hvornår noget var godt nok, hvilket Nikolaj Steen ikke kunne give et entydigt svar på.

”Det er en beslutning, du selv må tage. Men vi har en fælles ven, Aske Bentzon, der udgav et fantastisk album i 1979, og det næste kom så først i 2011. Men det bliver ikke bedre af at vente i 30 år. Så man skal sætte et punktum på et tidspunkt og komme videre”.

MGP-vinder på banen

Til sidst ville Emma Pi også lige have lidt input. ”Kan man overhovedet stole på pladeselskaberne?", spurgte MGP-vinderen. Sanne Salomonsen kiggede sin lidt betuttede unge kollega i øjnene og forsikrede hende om, at det faktisk var et glimrende spørgsmål.

”Pladeselskaberne har det svært for tiden, fordi de ikke sælger så mange plader. Og der vil altid være en rar A&R-mand, der synes, han ved, hvad du skal synge. Men spørgsmålet er, om du som 12-årig ikke godt selv ved, hvad du skal synge”, sagde hun og blev suppleret af Nikolaj Steen:

”Du skal lige have i baghovedet, at du har med nogen mennesker at gøre, der gerne vil tjene penge på dig. Og jeg vil råde dig til at gå til de små uafhængige selskaber, der stadig lever og ånder for musikken”, sagde den erfarne producer og musiker, der sammen med Sanne Salomonsen stillede op til både autografskrivning og selfies med den store flok kolleger, der ikke var bange for at bruge ord som ”forbillede” og ”respekt” ved hyggesnakken efter den næsten to timer lange seance. 

Årets sidste seminar i rækken ’En sangskrivers bekendelser’ finder sted tirsdag den 2. december. Hold dig opdateret om næste seminar her.