Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2023
2022
2021
Medlem
Fordeling af andele
Bearbejdelse og ændringer af værker
Selvforvaltning
Aftaler
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Søg støtte
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

Marts 2021

Kodas martsudbetaling 2021 faldt torsdag den 18. marts. Du kan få et samlet overblik over de inkluderede områder og fremførelsesperioder i Kodas udbetalingskalender

TV og Radio – Udbetaling for januar 2021 på TV2

Der er udbetaling på alle de månedligt udbetalte tv- og radioområder for fremførelser i december 2020. På TV2’s kanaler tages der allerede nu hul på udbetalingen for 2021 fremførelser og der er udbetaling for januar måned. 2021-udbetaling på størstedelen af de øvrige månedligt udbetalte områder starter op fra næste udbetaling i april.

På tv-området er der desuden udbetaling for andet halvår af 2020 på TV2 Regioner samt for hele 2020 på VH1. På radioområder er der udbetaling for andet halvår 2020 på Grønlandsk radio.

DR januar 2021 – udsat til april

De nødvendige oplysninger til brug for beregningen af DR’s a conto betalinger til Koda er desværre blevet forsinkede. Det medfører, at udbetalingen for januar 2021 på DR’s radio og tv-kanaler ikke er med martsudbetalingen som ellers planlagt, men forventes at være klar til næste udbetaling i april.

Online

På online-området er der kvartalsvis udbetaling for Netflix Q2 2020 og for TV2 Play andet halvår 2020. Herudover er der kvartalsvis udbetaling for musikstreamingtjenester som Spotify, Yousee Musik (Nuuday) og YouTube. Se alle de specifikke perioder og tjenester i udbetalingskalenderen

Koncert

På koncertområdet er der udbetaling for alle koncerter, hvor musikrapporteringen er færdigbehandlet, og hvor Koda har modtaget alle nødvendige oplysninger fra koncertarrangøren (fx om billetindtægter pr. koncert). Som tidligere nævnt er 2020 udbetalingsværdierne på koncertområdet blevet nedjusteret i forhold til 2019, da Coronakrisen har medført en markant reduceret koncertaktivitet.

På koncertområder er der desuden udbetaling for koncerter med landsdelsorkestre samt DR-ensembler afholdt i løbet af 2020.

Udland

På udlandsområdet har Koda forud for denne udbetaling modtaget større kvartalsafregninger fra søsterselskaber i henholdsvis Sverige (Stim), Frankrig (Sacem) og Belgien (SABAM), og der er dermed udbetaling for brug af Koda-medlemmers musik i disse lande. Udbetalingerne dækker fremførelser på diverse udbetalingsområde primært i 2020, men der også beløb med fra tidligere perioder. 

Herudover er der udbetaling fra Norge (Tono) og Finland (Teosto) af ældre online beløb fra perioden 2016-2017, som af forskellige årsager ikke har været mulige for selskaberne at udbetale tidligere.

Det svenske selskab STIM har i deres seneste afregning til Koda trukket tidligere udbetalte beløb for VOD tjenesten Viaplay tilbage, for herefter at erstatte med en ny udbetaling. Det skyldes en rettelse i processeringen, som har betydet, at Stim har måtte processere hele området om. Derfor oplever nogle medlemmer nu en minuspost under ’Udland marts 2021’ i deres afregningsspecifikationer på Mit Koda. Koda er uden indflydelse på denne beklagelige fejl.