Sådan udbetaler Koda

Når du modtager udbetaling fra Koda, sender vi dig en e-mail. Derfor er det vigtigt, at din e-mail adresse er opdateret. Du kan opdatere din e-mail på Mit Koda under menupunktet 'Profil'. Har du ikke allerede en profil på Mit Koda, skal du selv oprette en.

Du modtager først udbetaling, når du har tjent over 100 kr. Hvis du har en udenlandsk bankkonto er beløbsgrænsen 1000 kr.

Nem Konto

Du modtager dine udbetalinger fra Koda på din Nemkonto, med mindre du har oplyst en anden konto Vi får automatisk besked, hvis du skifter Nemkonto, fordi din Nemkonto følger dit CPR-nummer. Læs eventuelt mere om NemKonto her.

Udbetaling til alternativ bankkonto

Hvis du ønsker udbetaling til en anden konto skal du kontakte Kodas Forlags- og Medlemsservice på email: medlem@koda.dk eller telefon 33 30 63 20.

Hvis du bor på Grønland, Færøerne eller udenfor Danmark kan du ikke benytte NemKonto. I disse tilfælde skal du sende dine bankoplysninger til medlem@koda.dk

Underretning efter Persondataloven

Da der sker en elektronisk udveksling af dine NemKonto-data mellem NemKonto-systemet, via vores bank, og Koda, så har du krav på nedennævnte underretning ifølge persondataloven § 29.

Økonomistyrelsen har som dataansvarlig ansvaret for oprettelsen og driften af NemKonto-systemet, men har konkret overdraget databehandlingsopgaven (driften af edb-systemet m.v.) til virksomheden KMD A/S.

Formålet med den elektroniske udveksling af dine NemKonto-oplysninger er alene eventuelle forestående udbetalinger fra os til din NemKonto.