Medlem
Forlag
Om Koda
Hovedmenu
Udbetaling
Registrering af din musik
Selvbetjening
Min karriere
Kontakt og spørgsmål
Medlem
Her får du udbetaling fra
Minutværdier
Om din udbetaling
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige områder
Her får du udbetaling fra
Udbetalingsområder i udlandet
Udbetaling
2024
2023
2022
Medlem
Ofte stillede spørgsmål
Hovedmenu
Udbetaling
Selvbetjening
Værker
Udbetaling
TV
Radio
Koncerter
Online
Udland
Øvrige
Hovedmenu
Hvad er Koda
Organisation
Job
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Generalforsamling og bestyrelsesmøder
Om Koda
Hovedmenu
Tal
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Hovedmenu
Musik betaler sig

Maj 2024

Kodas majudbetaling faldt torsdag den 16. maj. Du kan få et samlet overblik over de inkluderede områder og fremførelsesperioder i Kodas udbetalingskalender 

Tv og Radio 

Der er udbetaling for alle Kodas månedligt udbetalte tv- og radioområder. Udbetalingerne dækker primært fremførelser i februar, men der er på flere områder også fremførelser fra marts, som er færdigbehandlet og klar til udbetaling.  

OBS: De foreløbige minutværdier for 2024 er negativt påvirket af en uenighed om tariffer på tv-distributionsområdet med Nuuday, som blandt står bag produktet YouSee. Vi kender først de endelige slutværdier, når der er fundet en afklaring i spørgsmålet om tarifferne. Udbetalingen for øvrige kanaler som TV3, Kanal 4, Kanal 5 m.fl. er også berørt af denne konflikt, hvilket betyder, at 2024-udbetalingerne på disse kanaler er foreløbigt udsat. Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvornår vi udbetaler for 2024 for de omtalte kanaler. 

På tv-området er der slutudbetalinger for musikbrug i 2023 på DR’s og TV2’s tv-kanaler. Slutudbetalingen inkluderer de kanaler, hvor der efter alle årets månedlige udbetalinger resterer endnu ikke udbetalte beløb på området. Beløbene fordeles forholdsmæssigt til de involverede værker og rettighedshavere fra de oprindelige DR og TV2 udbetalinger.   

Baggrundsmusik 

Der er udbetaling på baggrundsmusik-området, hvilket blandt andet dækker brug af musik i butikker, fitnesscentre, på restauranter, hoteller og klubber.

For baggrundspuljer med rapportering dækker udbetalingen musik brug i hele 2023. Her indhenter Koda rapportering fra professionelle udbydere af musiktjenester til erhvervsbrug, som efterfølgende ligger til grund for udbetaling af indtægterne fra en specifik baggrundspulje.

For baggrundspuljer uden rapportering dækker udbetalingen musikbrug i andet halvår 2023. Her baserer Koda udbetalingen på analogier fra andre repræsentative områder. For disse baggrundspuljer blev første halvår udbetalt i december sidste år.  

Læs mere om Kodas forskellige baggrundspuljer her 

Koncert og Online 

På koncertområdet er der udbetaling for alle koncerter, hvor musikrapporteringen er færdigbehandlet, og hvor Koda har modtaget alle nødvendige oplysninger fra koncertarrangøren (fx om billetindtægter pr. koncert). Det kan denne gang inkludere udbetalinger for koncerter afholdt helt op til og med april 2024. 

Onlineområdet inkluderer månedlig udbetaling for den danske musikstreamingtjeneste Nuuday Musik (Yousee Musik og Telmore Musik), hvilket gælder musikbrug i marts 2024.  

Udland 

På udlandsområdet udbetaler Koda løbende de beløb, som modtages fra søsterselskaber for brug af Kodamedlemmers musik i udlandet. Udbetalingerne sker i forhold til de enkelte selskabers udbetalingsfrekvens og -hastighed på deres forskellige udbetalingsområder. 

Koda har forud for denne udbetaling modtaget nye kvartalsafregninger fra Kodas søsterselskaber i Finland (TEOSTO), Norge (TONO) og Tyskland (GEMA). Der er tale om generelle udbetalinger for 2023 og tidligere, hvoraf størstedelen af de udbetalte beløb kommer fra områderne TV, Online og Radio. Yderligere har Koda modtaget halvårlig afregning fra det italienske selskab SIAE, som videreafregnes til Kodas medlemmer nu.