Den 10. oktober er der udbetaling fra Koda.
Udbetalingen indeholder beløb fra store dele af radio- og tv-området brugt i juli 2019. Du kan finde de konkrete udbetalingsområder i vores udbetalingskalender
Koncerter
Udbetalingen indeholder også månedlig udbetaling på koncertområdet. Der bliver alene udbetalt for koncerter, hvor rapporteringen er færdigbehandlet, og hvor vi har modtaget alle nødvendige oplysninger samt betaling fra koncertarrangøren. Det kan dermed godt ske, at din koncertrapportering er korrekt udfyldt og indsendt rettidigt til Koda, men at koncerten alligevel først bliver udbetalt på et senere tidspunkt.
Afvigelser
Afvigelser fra udbetalingskalenderen eller anden information vedrørende udbetalingen opdateres løbende op til udbetalingen her:
Slutudbetaling for interaktive tv-tjenester 2017
Oktoberudbetalingen indeholder en slutudbetaling for 2017 på Interaktive tv-tjenester (Start forfra og Catch up). Baggrunden for udbetalingen er, at Koda har modtaget en større efterbetaling, som har berettiget en ekstra udbetaling af perioden. Det sker på baggrund af den samme 2017 rapportering, som lå til grund for den primære udbetaling tilbage i september 2018.
Da der er tale om 2017 fremførelser, er udbetalingen delt op i henholdsvis Start forfra og Catch up. Fra og med 2018 udbetales de to forbrugstyper samlet under området Interaktive tv-tjenester
Kanal 4, 5, 6 og 9 og DR on Demand
Bemærk, at der nu er udbetaling for Kanal 4, 5, og 6’eren for første halvår 2019. Disse områder er fremrykket i forhold til sidste år, hvor den tilsvarende halvårsudbetaling var i december måned.
Endvidere er der udbetaling for Canal 9 for perioden 2018 til 1. kvartal 2019 samt for DR on Demand for 2018.
Nova FM, The Voice m.fl.
Der er udbetaling for Bauer Medias radiokanaler for første halvår 2019. Fra og med næste udbetaling vil kanalerne igen blive udbetalt hver måned.
Bauer Medias radiokanaler er følgende: Nova FM, The Voice, Radio 100, Pop FM, My Rock, Radio Soft.