Oktober 2020

Kodas oktoberudbetaling falder torsdag den 8. oktober. Du kan få et samlet overblik over de inkluderede områder og fremførelsesperioder i Kodas udbetalingskalender

TV og Radio

Der er udbetaling for alle de månedligt udbetalte tv- og radioområder for fremførelser i juli og store dele af august.

På radioområdet er der udbetaling for Bauer Medias radiokanaler (The Voice, SOFT, NOVA m.fl.), men for øvrige kommercielle radiokanaler er den månedlige udbetaling stadig udskudt på grund af usikkerheder i indtægtsgrundlaget forårsaget af Coronakrisen.

Koncerter

På koncertområdet er der udbetaling for alle koncerter, hvor musikrapporteringen er færdigbehandlet, og hvor Koda har modtaget alle nødvendige oplysninger fra koncertarrangøren (fx om billetindtægter pr. koncert). Som tidligere nævnt er 2020 udbetalingsværdierne på koncertområdet blevet nedjusteret i forhold til 2019, da Coronakrisen naturligvis har medført en markant reduceret koncertaktivitet.

Udland

På udlandsområdet har Koda forud for denne udbetaling modtaget kvartalsafregning fra det engelske selskab PRS (for fremførelser i første kvartal 2020) samt halvårlig afregning fra det franske selskab SACEM (for fremførelser i andet halvår 2019).  Disse afregninger er blevet behandlet med det samme og er inkluderet i denne udbetaling.