Februar 2020

Udbetaling fra Koda d. 20. februar

Udbetalingen indeholder beløb fra store dele af radio- og tv-området brugt i november og størstedelen af december 2019. Herudover er der udbetaling for tredje kvartal 2019 på tv-kanalerne Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Canal 9 samt TV3. Du kan finde de konkrete udbetalingsområder i vores udbetalingskalender

Koncert – opsamling på 2019

Udbetalingen på koncertområdet samler generelt op på koncerter fra 2019 og indeholder ikke udbetaling for koncerter afholdt i 2020.

Der bliver alene udbetalt for koncerter, hvor rapporteringen er færdigbehandlet, og hvor vi har modtaget alle nødvendige oplysninger samt betaling fra koncertarrangøren. Det kan dermed godt ske, at din koncertrapportering er korrekt udfyldt og indsendt rettidigt til Koda, men at koncerten alligevel først bliver udbetalt på et senere tidspunkt.