Månedlig udbetaling

Hvornår starter Koda med at udbetale hver måned?

Den 28. februar 2019 begyndte udvalgte områder at blive udbetalt månedligt. Se hvilke i udbetalingskalenderen. Udbetalingerne falder den sidste torsdag i måneden til og med 29. maj. Fra juni og frem, vil udbetalingerne falde midt i måneden.

Bliver alle områder udbetalt månedligt?

Nogle områder (primært radio og TV) udbetales fremover en gang om måneden og andre beholder samme frekvens som tidligere. Se hvilke i udbetalingskalenderen. Som udgangspunkt går der to måneder fra fremførsel til udbetaling. Det vil sige, at en fremførelse på fx DR fra januar vil blive udbetalt i marts.

Kan jeg se, hvad jeg får i den kommende udbetaling?

På Mit Koda vil du løbende kunne følge med i den kommende måneds udbetaling i takt med, at vi har processeret og kvalitetssikret oplysningerne om brugen af din musik. Du vil have adgang til informationer om den kommende udbetaling fra forsiden af Mit Koda. Første gang du vil kunne se informationerne, bliver i ugen op til udbetalingen den 28. marts.


Hvornår kan jeg forvente penge fra udlandet?

Udbetalinger for fremførelser i udlandet sker i den førstkommende månedlige udbetaling efter at beløb og afregningsdata fra Koda’s søsterselskaber i udlandet er modtaget og behandlet.

Hvornår kan jeg forvente, at jeg får udbetaling for min koncert?

De månedlige udbetalinger på koncertområdet indeholder alle koncerter, som er klar til udbetaling. Det indebærer, at både musikrapportering og betalingsoplysninger for de enkelte koncerter skal være modtaget og færdigbehandlet. Er det tilfældet, vil koncerten blive udbetalt i den førstkommende udbetaling. Se udbetalingskalender

Kan jeg fravælge den månedlige udbetaling?

Ja, fra d. 15. marts du kan selv bestemme, om du vil have dine penge udbetalt en gang om måneden eller hvert kvartal. Du kan ændre udbetalingsfrekvensen på din profil på Mit Koda. Ændringer modtages indtil en uge før udbetalingen. Husk at eventuelle kontoændringer også skal modtages en uge før udbetaling.

Hvornår kan jeg tidligst reklamere over min udbetaling?

Hvis du synes, at du mangler noget i en udbetaling kan det skyldes, at vi ikke har modtaget og behandlet al rapportering på området. Det kommer som oftest med i næste udbetaling, og derfor skal du vente med at reklamere, til der er gået 3 måneder fra det forventede udbetalingstidspunkt. Det betyder, hvis man har en fremførelse i januar, der burde være udbetalt i marts, kan man reklamere i juli.

Kontakt

Har du yderligere spørgsmål til den månedlige udbetaling så kontakt medlemsservice på

Mail: medlem@koda.dk

tlf: 33 30 63 20