Historiefortælleren Danni Travn - Alle musikere bærer en historie

 

 

Hvordan forklarer man lettest, hvilken type musik, man laver, og hvordan bruger man det aktivt? Journalist, historiefortæller m.m., Danni Travn arbejder bl.a. med at hjælpe artister med at beskrive deres historie, og med at definere, hvad der gør musikken relevant som fortælling. Danni Travn har bl.a. arbejdet med MØ, Mads Langer og Minds of 99 med flere.

Danni Travn arbejder med historierne i og bag musikken, men er ikke musiker og spiller ikke andet end, ifølge ham selv, elendig lejrbålsguitar:

"Det er lidt, som hvis man er blind, så skærper man sin høresans, og hvis man er døv, så skærper man sin synssans. Man kompenserer. Fordi jeg aldrig vil kunne tale teknisk om musik, eller afkode musik ud fra, hvordan det er sat sammen rent musikteoretisk, har jeg måttet gennemskue musikken på en anden måde. Helt som de fleste af dem, der rent faktisk lytter til musik. Kombineret med mine journalistiske værktøjer har det hjulpet mig til at skabe en måde, hvor jeg kan guide musikere til de steder, hvor de bedst kan overføre deres kunstneriske praksis til fortælling. At være musiker er en mangefacetteret størrelse, og man bærer på noget unikt og skrøbeligt. Det gør bare opgaven så meget mere interessant," forklarer Danni Travn.

Musik skaber forbindelser

Når man skaber en historie om sig selv som kunstner, som solist eller som band handler det i første ombæring ikke så meget om salg, fortæller Danni Travn:

"For mig handler det om, at du kan få din musik til at skabe forbindelse til folk via historier, og du kan få din musik til at rejse selv via historiefortællingen. Det gør det nemmere for dig og mig at tale om en fed koncert, vi så i går, hvis det er noget, vi kan sætte ord på. De ord, vi vælger, kan man som kunstner godt påvirke, hvis man selv udstikker en retning for sin historie. Så er de store spørgsmål: Hvad skal man vælge, hvor skal man starte, og i hvilken retning skal man bevæge sig?" siger Danni Travn og fortsætter:

"Det er klart, at det kan have en kommerciel effekt, at du har en god historie. Men det skal aldrig være historien, der definerer, hvad man gør i øvelokalet. Der skal magien opstå. Bagefter finder vi så ud af, hvordan vi oversætter det til fortælling. Jeg siger ofte, at kunstnerne allerede bærer historien i sig; jeg hjælper den bare frem. Det skal hele tiden komme indefra, for det styrker ejerskabet, og det gør, at kunstneren brænder bedre igennem på tværs af flader."

Arbejdet med at finde frem til essensen af en kunstners individuelle fortælling kan gribes an på forskellige måder. Men blandt de mest effektive er at tage udgangspunkt i et interview af en to-tre timers varighed, som efterfølgende munder ud i en tekst.

 

Lyd og musik lever frit fra det talte og det skrevne sprog - Danni Travn

 

Interviewet tager udgangspunkt i selve vejen frem mod at blive musiker eller band. Det handler om at få identificeret nogle vendepunkter i ens musikalske løbebane. Der kan nemlig ligge nogle nøgler til, hvorfor man lyder og skriver tekster, som man gør. Og det er min oplevelse, at kunstnerne selv nyder den opdagelsesrejse. Dernæst handler det om at få afkodet og sat ord på kunstnerens aktuelle lyd.  Det er en urimelig oversættelsesproces, fordi lyd og musik lever frit fra det talte og det skrevne sprog. Men der er nogle værktøjer, som man kan gribe til. Såsom at tale om lyden i billedsprog, fremhæve en interessant kombination af forbilleder eller prøve at personificere de genrebegreber, mange forståeligt nok finder ret klaustrofobiske, forklarer Danni Travn og fortsætter:

"Det er nemmere, når vi taler om teksterne, fordi de via ordene bygger en naturlig bro til fortælling, og ofte åbner en luge ind til selve mennesket bag musikken. Men igen handler det om at bruge lyrikken elegant og finde ud af, hvilke tekster der bedst repræsenterer, hvad man står for. Endelig graver jeg en hel del i, hvad der er intentionen med musikken. Altså, det store hvorfor? Hvad er perspektivet? Hvad og hvem er det – hvis noget eller nogen – man vil repræsentere. Vil man spille for at spille, er det også en historie, som rummer sine egne perspektiver. På den måde handler det meget for mig om at få kunstnerne selv til at se og stå ved, hvad de kommer med."

Start tidligt

Ifølge Danni Travn er det vigtigt, at man gør sig tanker og overvejelser allerede inden, man skal ud og præsentere det første gang:

"Gerne inden, du laver din Facebook-side, som ofte er der, hvor folk starter i dag. Det er nemt, og det er det gode ved verden i dag, at man selv kan gribe den depeche. Men hvad skal der stå? Det handler om at gøre livet lettere for sig selv, fordi man bliver spurgt om det hele tiden. Lige så snart, du skal spille på et eller andet spillested, er der brug for tekst, og hvis du ikke leverer den tekst, så skriver de den selv. Det har du ikke lyst til, for så er der ingen styring på det. Så vil der blive knyttet ord til det, du laver, som du bliver træt af. Næste gang, der er et spillested, der mangler tekst, finder de det og copypaster, og så lige pludselig hænger der én eller anden genre på dig, du dybest set synes er rigtig træls. Så få gjort grundarbejdet. Få lavet den basale grundtekst. Det frigør en masse energi, man i stedet kan bruge på musikken," forklarer Danni Travn og uddyber:

 

Jo mere du ved, at du kan falde tilbage i groovet, jo større klarhed har du også over at bryde ud og lave solo - Danni Travn

 

"Når man har gennemgået grundfaserne, styrker det også den kraft, hvormed du trænger igennem , hvis du senere skal interviewes. Så har du allerede indarbejdet en skærpet udgave af noget, der kommer fra dig selv. De dårlige svar kommer af, at du ikke kender din egen historie, og de gode svar kommer af, at du kan navigere i din egen historie. Og forberedelse er vejen til frihed og åbenhed. Hvis man kan navigere i sin egen historie, kan man lettere gå med ud ad en eller anden overraskende, men interessant tangent, som en journalist slår. For du ved, at du har et anker i din grundfortælling, du altid kan hive fat i og vende tilbage til. Det er fuldstændig ligesom at spille: Jo sikrere du er på, at du altid kan finde tilbage i groovet, jo mere mod får du til at improvisere."

De væsentlige spørgsmål

Skal man i gang med at definere sin historie som band eller solist, er der flere områder, der er væsentlige at have fokus på:

"Hvordan begyndte det? Det er uanset, om det er band eller solist. Det er det første vendepunkt, som er definerende. Hvordan lyder det, og hvad vil vi med det? Hvad er den store intention, hvad er det, vi repræsenterer, og hvad er det, vi vil rykke med det.  Til spørgsmålet ’hvad vil vi med det?, har jeg gennem de senere år registreret et usundhedstegn. Det er at især yngre musikere omtaler sig selv og deres musik, som et projekt. Det er dræbende for historiefortællingen. Hvordan du markedsfører dig, de kommercielle ambitioner osv., kan godt for branchemedier og indenfor en mindre gruppe være interessant. Men det, der virkelig skal forbinde dig til omverdenen, er det, du har på hjertet. Jeg forstår godt, hvorfor kunstnerne gør det: De tager selv større del i at skabe og markedsføre sig selv. Det er i sig selv et sundhedstegn, og det er kun godt, at de kan se sig selv som et projekt, når de sidder til møder. Men det gælder om at parkere projekttanken, når historien skal fortælles. Historien handler om blod, sved og tårer. Ikke om algoritmer og playlistespekulationer. Vi skal ind til det, du virkelig er gjort af og drevet af. Det, der gør, at du har behov for at stikke snuden frem, ligesom mælkebøtten, der bryder gennem asfalten," afslutter Danni Travn. 

Kort om Danni Travn

Danni Travn arbejder med historiefortælling, portrætjournalistik, journalistik, rådgivning, undervisning og foredrag. Han er en del af Karrierekanonen, hvor han fungerer som rådgiver og kommunikationsansvarlig. Gennem årene har han arbejdet med kunstnere som MØ, Mads Langer, The Minds of 99, Peter Sommer, Sanne Salomonsen og D.A.D. Han er forfatter til en række bøger om danske kulturpersonligheder, herunder Bent Fabricius-Bjerre og Jesper Langberg. Til september udgiver han en bog om og med Lis Sørensen.