Erann DD – At skabe følelser på den måde, er der intet andet i verden, der kan

Komponist, sangskriver og kunstner Erann DD kan du tirsdag den 22. oktober møde til et medlemsarrangement med fokus på sangskrivning. Erann, som kalder sig selv en funky fætter, har en yemenitisk baggrund, og skriver sange ud fra sin helt egen livsfilosofi. Inspirationen kommer blandt andet fra naturen og kærligheden. Musikken har altid været der i Eranns liv – fra han som 12-årig blev sendt på klosterskole i Israel – kun medbringende én ting hjemmefra – sit klaver. 
Erann DD

Koda inviterede den 52-årige sangskriver til en snak om musikken, livet, inspirationen og om covernumre forud for arrangementet. Til arrangementet ’Songwriters masterclass den 22. oktober, vil Erann blandt andet komme ind på to af hans egne sange, som betyder noget særligt for ham, men adspurgt er der også én sang, som ikke er hans egen, som er af stor værdi for ham: 

’Der er en sjov historie ved nummeret ’I Wanna Wake Up With You’, som ikke er min sang, hvilket mange går rundt og tror. Når man sidder og komponerer egne sange og starter på en frisk og ikke har skrevet så mange sange, men man har en idé om noget, man gerne vil skabe - så er der ret mange artister, især unge, som er ret meget imod at lave covers. De er imod at lave andres numre, og det kan jeg sagtens forstå, for selvfølgelig er det det sjoveste i verden at skrive sit eget. Jeg kalder det at hoppe ned i et hul og komme op med noget guld. Der er også mange, der skriver egne sange ved at lytte til en masse ting og blive inspireret. Jeg personligt kan bedst lide den med at hoppe ned i et hul. 

Det, der er med covers er, at når man spiller live, så lærer man utroligt meget ved at lytte til sine egne idoler eller til nogle tracks, man godt kan lide. Så synger og spiller man dem og begynder at få en fornemmelse af, hvad det er, der sker helt automatisk med ens fingre. Man får en helt naturlig måde at forstå, hvordan hele den verden af akkorder og farver hænger sammen.’ forklarer Erann og fortsætter: 

’Og man skal ikke glemme, at når man har et nummer, som man synes er fantastisk eller har god melodi, så kan man give den sit eget præg ved at farve den, som man har lyst til uden at forstyrre melodi og tekst. Det oplevede jeg med ’I Wanna Wake Up With You’ – én ting er, at den gik hen og blev et stort hit. En anden ting er, at den gik hen og blev et live hit. En tredje ting er, at jeg fik en opringning fra USA fra Jackie Peters, som var gift med Ben Peters, der skrev sangen.  Sangen er blevet kopieret af mange i verden, men aldrig udgivet i USA. Hun sagde til mig: ’ Ben Peters døde desværre sidste år, og jeg vil bare informere dig om, at da vi hørte din version, som kom overseas, så dansede vi hele natten, og det er et stort minde for mig’, siger hun til mig på den her helt vilde American måde. Hun fortalte, at de havde hørt så mange versioner, men at min version simpelthen var den bedste. Hun huskede en lykkelig stund i deres liv, hvor de stod og dansede til min version og bare var enormt stolte af at andre kunstnere spillede deres nummer og ovenikøbet en version, som var bedre end deres egen.  Det gjorde simpelthen mig så lykkelig.’   

Ingen skam at lave et covernummer

Oplevelsen med ’I Wanna Wake Up With You’ var af stor betydning for Erann og satte en streg underhans oplevelse af værdien af et covernummer: 

Der er ikke nogen, der skal komme og fortælle mig, at det er en skam at lave et cover Erann DD 

’Alt hvad der skete omkring et covernummer, som jeg ikke selv havde skrevet, var så stort for mig, at jeg sværgede ved mit liv, at der ikke er nogen, der skal komme og fortælle mig, at det er en skam at lave et cover. Der er både lærerigt og spændende at lave et cover. Hver gang, der er nogen, der siger, at jeg skal lave mine egne og ikke covers, så siger jeg ’prøv at høre –du kan nå ret langt med et cover.’ 

Studiet i naturen og cafeen

Det er sjældent, at Erann bare sætter sig for at skrive en sang. Men når inspirationen kommer, så er studiet, som han har indrettet i sin have eller diktafonen meget tæt på: 

’Inspirationen kommer for eksempel, når jeg står ude i haven og laver et eller andet, og så hopper jeg ind i studiet, som altid er klart og laver noget. Lige pludselig sidder jeg der, og sådan er det som regel. Jeg sidder nogle gange med mine gamle venner, blandt andet med min gamle ven, Casper Hansen, som var min kompagnon og bedste ven i Drori Hansen Furniture, som var det band, jeg satte i gang efter Zapp Zapp. Skanderborg Festival har været interesseret i at høre noget mere fra os, og så tænkte vi at for fanden da - nu hiver vi sgu den frem. Så lige nu sidder jeg med Casper, som jeg har skrevet så mange sange med. Han er min bedste ven, og han og jeg har altid noget, der svinger ret hurtigt, når vi sætter os sammen. Det er meget originalt og jeg elsker at skrive numre sammen med Casper.

Erann har udover musikken også en café, hvor han sælger sin egen white Coffee, og i cafeen hænger der naturligvis også en guitar: 

’Guitaren tager vi fat i og spiller lidt, hvis jeg lige er in the mood. Og så har jeg en diktafon, som jeg er dybt afhængig af, og jeg optager lige med det samme, hvis jeg finder en god vibe. Jeg bliver også meget fanget af naturen. Jeg elsker at lave tingene i naturen, og jeg elsker at være udenfor at spille, og det er derfor, at studiet er ude i haven, og jeg elsker at have dørene åbne og se ud ad mine store vinduer, og det er utroligt vigtigt for mig, at der er en vibe i det sted. Jeg har bygget det mindste studie, og har hentet nogle særligt smukke døre fra Kina og nogle særlige profiler, jeg kan lide at kigge på. Så hvis jeg bliver låst inde der, så har jeg ovenlys og de farver, jeg godt kan lide i studiet.’

Den eneste ene

Familien, børnene og hustruen, Lizette, er det centrale omdrejningspunkt i Eranns liv, og har stor betydning for livet med musikken: 

Hvis du tog min familie, og jeg kun havde musikken, så var jeg lost Erann DD 

’Det starter jo med kærligheden, ikke? Med en form for glæde. Sådan er det faktisk i mit liv. Jeg har ikke – til forskel fra rigtig mange – indspillet sange, hvor jeg har været trist. Der er lavet rigtig mange fantastiske sange, hvor man har været helt trist. Jeg føler også, at jeg har det som blommen i et æg. Min lykke ligger i min familie. Min lykke ligger i min kone. Jeg er ikke den, der siger, at der ikke findes den eneste ene. For det kan jeg love dig for, at der gør. Folk kan bare have svært ved at finde den eneste ene. Og egentlig er Lizette den, der for første gang gjorde, at jeg kunne sige, at hun er større end musikken. Da jeg fandt Lizette og fik børn, var det dét, som kom absolut først. Og i stedet for at være lang tid væk på turné, valgte jeg ti dage som maksimum, for det var alt for hårdt at være væk fra børnene og familien, syntes jeg. Hvis jeg skal være længere tid væk end ti dage, så kommer de enten til mig, eller jeg kommer til dem, og så skal jeg bare se dem én dag, og så kan jeg tage ti dage væk igen. Jeg skal lige have noget strøm og benzin. Så familien betyder everything. Hvis jeg ikke skulle lave musik mere, ville jeg føle mig lidt fængslet, men jeg ville aldrig føle mig lost. Men hvis du tog min familie, og jeg kun havde musikken, så var jeg lost.’ 

Det yemenitiske ophav

Eranns forældre stammer fra Yemen, og det yemenitiske ophav er dybt forankret i ham. Et ophav som nu er ved at give sig til kende i musikken: 

’Jeg stammer fra Yemen, som har en kant af mange forskellige orientalske sangtraditioner, og det er faktisk det, der har gjort, at jeg har lært at synge. Det var min saba, min oldefar, som satte mig i gang. Og som 12-årig blev jeg sendt til Israel, hvor jeg boede på et kloster i tre og et halvt år uden familie og noget som helst. Her levede jeg som jødisk mosaisk munk og læste skrifterne syv timer om dagen og skulle holde mig til 613 regler. Men jeg havde mit klaver med som det eneste fra Danmark, og dér sad jeg virkelig og krammede musikken. Der var ikke rigtig nogen, jeg kunne dele det med. Der var ikke nogen, jeg kendte, der spillede og jeg havde egentlig ikke tænkt over, hvem jeg skulle spille med. Jeg var bare 12-13 år, og så sad jeg der,’ fortæller Erann om den yemenitiske baggrund som nu er ved at give sig til kende i musikken: 

’For tre uger siden har jeg komponeret og udgivet min første hebraiske sang. Det er ret vildt for mig pludselig at begynde at synge på hebraisk, som også er et sprog, som jeg taler flydende. Jeg er kommet i kontakt med nogle sangskrivere i den anden ende af verden, som har været gode til at skrive teksterne for mig og støtte mig i den her sang, og så har jeg landet den sammen med min gode ven, Jacob Gurevitch, som spiller en fantastisk spansk guitar. Vi har udgivet sammen med en super tekstforfatter, Uri Fruchtmann, som er eksmand til Annie Lennox. Sangen hedder ’Ei Sham Baofek’, som betyder helt dernede in the distance, helt derude i horisonten skal vi ses, og der skal jeg fortælle dig, hvor smuk du er. En fin sang, hvor man flyver og flyver med. Det er en helt anden vibe at synge på hebraisk, og jeg kan mærke, at jeg kommer ind i en ny verden, hvor jeg virkelig begynder at hive i mine yemenitiske rødder. Og når den yemenitiske vibe begynder at komme kraftigt frem, så er det altså nogle helt andre rytmer. Det er hele den arabiske verden, som jeg glæder mig sindssygt meget til at komme dybere ned i. Det er et spændende univers for mig at dykke ned i - en helt anden verden, der pludselig stikker ind i den vestlige verden, og når man kan blande de to ting sammen, er det virkelig sjovt. Så er man på bar bund, og så er det op til musikken.’ 

Sly And The Family Stone og den helt særlige sang

Adspurgt om hvilke kunstnere, der er vigtige i Eranns liv, er Sly And The Family Stone det, der melder sig først på banen: 

’Det er nogle, jeg i den grad holder af, og én sang, som faktisk har lært mig mange ting, er sangen ’If You Want Me To Stay’. En simpel sang, hvor vokalen virkelig får lov til at udvikle sig. Der er selvfølgelig flere, der har lavet en version af den, men jeg har en drøm om selv at indspille den en dag. Sly og The Family Stone spillede sammen med en anden legende, som hed Larry Graham, som spillede bas i bandet. Han havde den bas-vibe, som gjorde, at jeg syntes, at tingene var funky. Sly sang på den urban cool deepsoulfull måde, og de to var rigtig gode venner, og de havde bare en rigtig god vibe sammen, og den måde det kom til udtryk på, blev til den funky vibe, der trickede mig. Og hvis nogen vil lære noget funk eller noget i den stil, så plejer jeg at råde dem til at lære at spille den sang. Hvis de kan spille den, og hvis de kan synge den med fuldt udtryk, sjæl og timing, så er det den rigtige måde, jamen så har de fattet rigtig meget af det, jeg kalder for soulfunkiness. Den bruger jeg meget som en pejling. 

Nogle gange, når man hører nogen spille nogen numre eller covers, så er det bare aldrig ligeså fedt som originalen. Og det skal det bare være. Det skal være anderledes, det skal ikke være mindre end det, for så har man ikke forstået tracket. Det skal føles, som om du selv har skrevet det!! Og der er ikke noget værre, end når man hører et cover, som bare ikke bliver spillet og følt fedt. Folk synes, at det er dejligt, men de har ikke musikaliteten til det. Det er lidt ærgerligt, for så dør et cover, og så får man et forkert billede af det. Jeg har respekt for covernumre, fordi jeg har respekt for sangskrivningen og for viben. Så hvis man skal lave et cover, så skal man satme tage det meget seriøst.’ 

‘The same thing, that makes you laugh, will make you cry’

Ud over Sly And The Family Stone har også Tower Of Power og Weather Report en helt særlig betydning for Erann:

'Der er tre personer, jeg har mødt i mit liv, som jeg ser enormt op til, og som musikalsk har været en stor del af mit liv. Det er Sly And The Family Stone, Tower Of Power og så Weather Report, som blev en stor del af det, som i sidste ende, endte med at blive mig. Jeg har stået på scenen med Sly’s søster, Rose Stone, og Larry Graham har jeg også stået på scenen sammen med og spillet ’If You Want Me To Stay’. Det var en ekstremt stor oplevelse, som næsten ikke kan beskrives. Ud over det - når man møder en person, som man næsten synes er untouchable, og man pludselig får et håndtryk eller et kram af den person, så har man det som en teenager. Da jeg tilfældigt mødte Josef Sawinul (keyboard i Weather Report, red.) på gaden foran Tivoli, fik jeg mulighed for at trykke ham i hånden. Det er musikalsk noget af det tætteste, jeg har været på at møde mine egne idoler og mærke dem. Fra at man hører dem på en plade til lige pludselig at møde dem – det er jo dejligt, at verden trods alt er så lille. Det er det, der er så smukt ved musikken. Man kan både performe, man kan være indadvendt, man kan være udadvendt – musikken kan faktisk trylle. Hvis du lytter ét minut til noget, kan du tude, og mens du tuder, vender jeg det, og så begynder du at grine, og hvis jeg spiller det sidste, bliver du helt omsorgsfuld og melankolsk. Det kan musikken gøre inden for fem minutter. At skabe følelser på den måde er der intet andet i verden, der kan.

Den musikalske livsfilosofi

Med et musikalsk forløb som Eranns, som tæller flere store hits og utallige sange på repertoiret, er man i kategorien ’kendt’. Og det med at være kendt, har Erann gjort sig tanker om: 

’Jeg har overvejet at begynde at fortælle lidt ude på skolerne – hvorfor bliver man kendt, hvordan det egentlig, når man er blevet kendt, hvad sker der så – og hvordan kan man også være kendt. Jeg har talt med flere andre kunstnere, som spørger, hvordan man kan have en familie og køre med den eneste ene og være on the road og stadig spille koncerter, og jeg er meget overrasket over, hvor mange, der bliver skilt og går fra hinanden. Det er et stort hurlumhej, og så pludselig skylder man en million og for så slet ikke at tale om drugs. Min holdning er, at man er nødt til at vælge, hvor man er som kunstner. Du kan ikke – bare fordi musikken er så spændende – bare flyve ad helvede til. Du er også nødt til at se dig selv. Men samtidig har man også en fantastisk respekt for én, som flyver ad helvede til og ofrer hele sit liv for musikken og kommer med noget fantastisk,’ siger Erann og uddyber: 

’Jeg oplever mange spørgsmål omkring, hvordan man kan få det til at fungere. Og der har jeg kun ét svar – opdater din egen kæreste med, hvor du er henne i dit liv, og så må hun være den, der forstærker dig, og du den, der forstærker hende. Hvis I ikke kan finde den samme path, så findes der noget bedre. Så som jeg plejer at sige – hvis du vil have et liv i harmoni så gift dig for fanden med din bedste ven. Man har lov til at udvikle sig, og det skal man inden for musikken og indenfor vores sanser, og du må aldrig stoppe det, men man skal være sammen om at synes, at det er spændende at udvikle sig. Og det samme med musikken – find på noget nyt, og lad være med at kede dig i det samme. Det er en skam at blive sammen i noget, som ikke er elsket, og det gælder også musikken. Du kan ikke blive ved med at lave noget i den samme stil, hvis du selv keder dig i den – så fyr den og lav noget nyt. Bare fordi, det har fungeret før, betyder det ikke at du skal blive i det.’ 

Erann slutter af med et par tanker om harmonien i sin egen livsfilosofi og om det at skabe: 

’Det hænger enormt sammen med en livsfilosofi for, hvordan harmonien er – både i musikken og i alt. Jeg har fundet et godt drive og lever 100% i nuet. Jeg husker i går, lever i dag og tænker på i morgen. Jeg synes, det er væsentligt, at man er glad for at leve for musikken. Hvis ikke du er glad, er det hele fuldstændig lige meget. Jeg tror faktisk, at alle, der skriver, har en meget spændende filosofi. Alle, der kan det der med at sidde og skrive og så hoppe ned i et hul og så komme op med noget guld fra ingenting og blot fra dem selv, har en eller anden form for spændende filosofi - i hvert fald noget, man kan dele med andre. Det er det fællesskab, vi har som kunstnere, der skaber noget – skaber musik. Det, at skabe noget, er at bygge en verden. Men jeg kan godt lide, når det er i smilets ånd – det er der, jeg er for det meste.’ 

Læs mere om medlemsarrangementet ’Songwriters masterclass’. Læs mere om Erann DD.