Forlagskontrakter

Et forlag kan optræde i forskellige roller som originalforlag eller subforlag afhængigt af, hvordan rettighederne til et værk er erhvervet.

Originalforlag

Et forlag optræder i rollen som originalforlag, når det har erhvervet sine rettigheder til et værk ved at indgå aftale direkte med en ophavsperson. Ifølge en typisk aftale mellem forlag og ophavsperson har forlaget rettighederne for hele verden. Da et originalforlag dog ofte ikke selv arbejder på det udenlandske marked, kan originalforlaget, hvis det er aftalt i kontrakten med ophavspersonen, indgå aftale med et forlag i et andet land. Det nye (udenlandske) forlag optræder i rollen som subforlag. Et originalforlag kan indgå aftaler med flere subforlag, som dækker hvert deres land/område. Der skal dog være mindst ét land (som oftest originalforlagets hjemland), hvor det kun er originalforlaget, der har rettigheder.     

Subforlag

Et forlag optræder i rollen som subforlag, når det har erhvervet sine rettigheder til et værk ved en aftale med et originalforlag. Subforlaget repræsenterer originalforlagets repertoire i et territorielt underområde (ét eller flere bestemte lande) af originalforlagets område, og arbejder for ophavspersonens interesser i dette område. Subforlaget kan have erhvervet sine rettigheder på betingelse af at arbejde for at udbrede værket og/eller sørge for udgivelse af en lokal version (oversættelse) af værket. Subforlaget kan have rettighederne på både det oprindelige værk og en lokal version. Det skal fremgå af kontrakten mellem originalforlag og subforlag, hvilke rettigheder subforlaget har erhvervet.

Det er altid kun ophavspersonen selv, der har ophavsretten til sine musikværker. Når en musikforlægger indgår en kontrakt eller musikforlagsaftale med en ophavsperson, får musikforlæggeren nogle rettigheder til de værker, kontrakten vedrører.

Musikforlagskontrakten mellem ophavsperson og musikforlag går typisk ud på, at musikforlæggeren skal arbejde for udbredelsen af komponistens eller sangskriverens musikværker og bistå ophavspersonen med tilladelser, værkregistreringer til Koda, m.m. Til gengæld får musikforlaget typisk ret til at udgive musikken og ret til en andel af ophavspersonens Koda- og NCB-betaling.

Det er et indbyrdes anliggende mellem musikforlag og ophavsperson at indgå en forlagskontrakt. Koda blander sig ikke i indholdet og har ikke mulighed for at give juridisk vejledning, fordi vi repræsenterer begge parter.

Vi henviser som tidligere nævnt til den udarbejdede “Code of Conduct i forbindelse med Musikforlagsaftaler”.​

Udformning af kontrakten

Af hensyn til korrekt forvaltning af rettighederne og en korrekt værkregistrering af værkerne til Koda, gør vi opmærksom på en række forhold, der som minimum bør være aftalt i kontrakten mellem forlag og ophavsperson: 

• Navn på ophavsperson og forlag 

• Hvilke værker er omfattet af kontrakten 
• Størrelsen af forlagets andel 
• Kontraktens løbetid 
• Territorium (i hvilke lande/områder har forlaget rettigheder) 
• Størrelsen af den samlede forlagsandel ved evt. subforlægning 

Generalkontrakt

Et musikforlag kan indgå en generalkontrakt med en ophavsperson. Det betyder, at forlaget har ret til andele på samtlige ophavspersonens værker. Aftalen kan dog være afgrænset til kun at gælde værker skrevet i en bestemt periode. 

Når der indgås generalkontrakt med en ophavsperson, skal alle værker – eksisterende og fremtidige, der er omfattet af aftalen, registreres af forlaget selv, for at forlaget kan få andele på værkerne.

Ophør af musikforlagskontrakten

Koda skal have besked, når en musikforlagskontrakt ophører. Når ophavsperson og musikforlag er enige om en udløbsdato, skal Koda have besked om ophør af forlagskontrakten, hvad enten det er for et enkelt værk eller for alle værker i aftalen. Send en mail til [email protected] med den nødvendige information om dato for ophør, værker og eventuelt aftalenummer, hvis det er hele aftalen, der ophører. 

Koda kan ikke levere eksempler på udformningen af en musikforlagskontrakt. Vi opfordrer til, at forlag og/eller ophavsperson eventuelt henvender sig til en af de musikorganisationer, der har viden og erfaring på området. Det er bl.a. DJBFA (Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer, www.djbfa.dk), DPA (Danske Populærautorer, www.dpa.org), DKF (Dansk Komponistforening, www.komponistforeningen.dk), Musikforlæggerne, (www.musikforlaeggerne.dk), DAF (Dansk Artist Forbund, www.artisten.dk) eller DMF (Dansk Musiker Forbund, www.dmf.dk). 

Af hensyn til korrekt forvaltning af rettighederne og anmeldelse af værkerne til Koda, gør vi opmærksom på en række forhold, der minimum bør være aftalt i kontrakten mellem forlag og ophavsperson:

• Navn på ophavsperson og forlag
• Hvilke værker er omfattet af kontrakten
• Størrelsen af forlagets andel
• Kontraktens løbetid
• Territorium (i hvilke lande/områder har forlaget rettigheder)
• Størrelsen af den samlede forlagsandel ved evt. subforlægning

Det er et indbyrdes anliggende mellem to forlag at indgå en subforlagskontrakt. Fra Kodas side blander vi os ikke i indholdet, og vi har ikke mulighed for at yde juridisk vejledning, fordi vi repræsenterer begge parter. Vi henviser som tidligere nævnt til Musikforlæggernes interne Code of Conduct, som alle foreningens medlemmer følger, og som kan læses på Musikforlæggernes hjemmeside: Code of Conduct for Musikforlæggernes medlemmer. 

Koda kan ikke levere eksempler på udformningen af en subforlagskontrakt. Af hensyn til korrekt forvaltning af rettighederne og korrekt registrering af værkerne, gør vi dog opmærksom på en række forhold, der minimum bør være aftalt i kontrakten mellem originalforlag og subforlag: 

• Navn på forlag og subforlag 
• Hvilke værker er omfattet af aftalen (titler og ophavspersoner). 
• I hvilket territorium har subforlaget rettigheder. 
• Kontraktens løbetid. Se mere under "Kontraktdatoer". 
• Den indbyrdes andelsfordeling mellem originalforlag og subforlag. 

• Den indbyrdes andelsfordeling mellem ophavspersonerne (som den nu måtte fremgå af en medfølgende værkliste). 

Ved oversættelse eller arrangement kan aftales: 

• Andelsstørrelse til oversætter eller arrangør. 
• Om aftalen kun gælder oversættelses- eller arrangementsversionen, eller om subforlaget også har ret til andel på originalværket. 

Et forlag kan, i rollen som subforlag, indgå en aftale med et originalforlag om, at subforlaget varetager rettighederne af en række værker i et territorielt underområde af originalforlagets område. Det kaldes en katalogaftale eller en generel subforlægning, når de samme kontraktbetingelser er gældende for en større del af det repertoire, som forlaget repræsenterer. 

Registrering af katalogaftale hos Koda 

Inden du kan lave de konkrete værkregistreringer fra et bestemt katalog, skal selve katalogaftalens betingelser oplyses særskilt til Koda. Det gør du på en blanket, som du kan få tilsendt sammen med en vejledning, ved at skrive til [email protected].  

Når katalogaftalen er registreret af Koda, vil du få et aftalenummer retur, som du herefter skal benytte, når værkerne registreres. 

En kontrakts start- og slutdato er afgørende for forlagets afregning fra Koda og NCB. Da vi er blevet opmærksomme på, at ”dato-begrebet” kan opfattes meget forskelligt, definerer vi her begreberne. Vi har medtaget de engelske udtryk, da de for nogle er mere sigende end de danske: 

• Start dato for optjening/indkassering (collection period start):
  
  Fra denne dato har forlaget retten til at begynde at optjene/indkassere afregning for udnyttelsen af værket. Hvis der ikke er en bestemt optjenings/indkasserings startdato, kaldes kontrakten “retroaktiv”. Forlaget har i så fald ret til afregning, der allerede er optjent, men endnu ikke er udbetalt.
  
  
• Slutdato for optjening/indkassering (collection period end): 
  Ved denne dato slutter forlagets ret til at optjene/indkassere afregning for udnyttelsen af værket. Hvis en subforlagsaftale kan forlænges, skal der ved registrering af aftalen ikke oplyses nogen slutdato. Det skal først oplyses til Koda, når optjenings-/indkasseringsretten faktisk slutter.
  
  
• Slutdato for udbetaling (collection termination date): 
  Ved overtagelse af et katalog mellem to subforlag, kan det blive aktuelt at aftale en slutdato for udbetaling (collection termination date). Ved denne dato stopper al udbetaling til det gamle forlag uanset, at der måtte ligge ikke-udbetalte afregningsbeløb, som stammer fra optjeningsperioden.

Retroaktive forlagsaftaler 

Forlagsaftaler kan få retroaktiv virkning for udbetaling af fremførelser i Danmark og de øvrige nordiske lande, for alle de fremførelser, som endnu ikke er udbetalt. Hvis man markerer at aftalen er retroaktiv, vil der derfor ikke blive kigget på selve aftalens startdato. 

Life of Copyright (LOC) 

Hvis en forlagskontrakt gælder Life of Copyright, betyder det, at forlaget har ret til at modtage afregning for udnyttelsen af værket i den fulde beskyttelsestid (som for danske værker p.t. er 70 år efter udgangen af ophavspersonens dødsår). 

Forlaget bevarer altså sine rettigheder til de værker, der oprindelig var inkluderet i LOC-aftalen, også selv om aftalen måske ophører for nye værker.