Reklamation

Oplever du fejl i din udbetaling, har du muligheden for at oprette en reklamation på Mit Koda.

Gå til menuen ’Reklamation’ og ’Opret reklamation’, og oplys detaljer for fremførelsen/udgivelsen. 

Du har også mulighed for at se, hvis andre har oprettet en reklamation på et af dine værker under ’Reklamation’ og ’Reklamationsoversigt’.

Reklamationsfristen er 36 måneder fra det forventede udbetalingstidspunkt.

Se eventuelt mere om reklamationer og klager her

Sådan opretter du en reklamation

På Mit Koda finder du menuen 'Reklamation' og du skal vælge 'Opret reklamation'. Du bedes udfylde skemaet med følgende oplysninger:

  1. Fortælle os hvor og hvornår musikken er blevet fremført/udgivet
  2. Vælge det værk (evt. værker) reklamationen drejer sig om
  3. Angive flere detaljer, der kan hjælpe os med at løse reklamationen fx titel på udsendelse, spillested, antal streams, artist, udgivelsesinformationer, upload af dokumentation mv. 
  4. Tjekke at de informationer, du har angivet, er korrekte - og sende reklamationen til os.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte Medlemsservice via medlem@koda.dk eller på telefon 33 30 63 20

Hvornår kan jeg reklamere?

Du kan reklamere over en manglende udbetaling på et område, efter den dato, hvor det burde have været udbetalt. Se udbetalingskalender

Udvalgte områder:

  • TV: Ca. 3 mdr. efter din fremførelse på TV 2, DR eller andre større TV stationer
  • Radio: Ca. 3 mdr. efter din fremførelse på en landsdækkende kanal
  • Koncert: Ca. 5 mdr. efter at du har indtastet din koncertrapportering
  • Musikstreaming: Ca. 6 mdr. efter din musik er streamet eller downloaded (tjek gerne udbetalingskalenderen, da udbetalingen af enkelte musiktjenester kan variere meget)
  • Udland: Ca. 1 år efter din musik er brugt i udlandet
  • Fysiske udgivelser: Udbetales halvårligt i juni (typisk for 2. halvår året før) og i december (typisk for 1. halvår)

Reklamationsfristen er 36 måneder fra det forventede udbetalingstidspunkt.