Hvordan registrerer jeg mine værker? Hvilke rettigheder har jeg? Hvad kan Koda gøre for mig, og hvad skal jeg selv gøre? Kan jeg søge finansiel støtte hos Koda?
Som helt eller relativt nyt medlem af Koda har du sikkert mange spørgsmål! Og det kan vi godt forstå. Der er rigtigt meget at holde styr på, og derfor afholder vi d. 2. december kl. 16:30-18:00 et webinar særligt henvendt til nye medlemmer, så du kan få en god introduktion til både Koda, dine rettigheder og dine støttemuligheder fra Koda Kultur. Du vil også få mulighed for at stille spørgsmål, så du kan få svar på lige præcis dét, du har allermest brug for.
Til webinaret kan du møde Mette Caroline Holm fra Koda medlemsservice og sekretariatet for Koda Kultur.
Webinaret kommer til at foregå i Teams. Du behøver ikke at installere noget software til programmet. Vi sender dig et mødelink til webinaret om formiddagen på selve dagen, og så vil du kunne logge på og følge med fra kl. 16:30.
Vi glæder os til at se dig!
Tilmelding senest 2. december kl. 10